Baaring skole er blevet 25 år

 SB 1988 nr. 4

Af Grethe Marcussen

Lørdag den 17. august 1963, kl. 10 var der feststemning på den ny skoleplads i Båring. Skolens elever, lærere, repræsentanter for sogneråd, skolemyndigheder, håndværkere og andre indbudte sang »Morgenstund har guld i mund«, hvorefter en elev fra Roerslev, Kirsten Thorborg, og en elev fra Båring, Jørgen Petersen, lod lærerpersonalets gave, et nyt Dannebrog, glide til tops.


Pedel Magnus Thode og to elever hejser
flaget

En ti-årig planlægningstid og en to-årig byggeperiode fandt sin afslutning. Resultatet i form af en samlet skole til små to millioner kroner med faglokaler, der opfyldte den nye skolelovs krav, så dagens lys. Nu var ingen længere tvunget til at sende deres børn udenbys for at få hele fagrækken med.

Syv lærere på fuld tid skulle varetage undervisningen sammen med en timelærer. Fra de gamle skoler kom Erik Nørregård, Harris Petersen, Marie Skjøde og Bodil Lassen. Nyansat var Erik Rørtoft, Jørgen Hansen og Grethe Marcussen samt lærer i husgerning Merry Jepsen.

Sognerådsformand Anton Christensen overdrog bygningerne til skolekommissionens ansvar og styrelse, hvorefter dennes formand, Alfred Andersen, takkede og lykønskede førstelærer Nørregård med de lyse rammer for det daglige arbejde. »Vi skal vide at værne denne smukke ramme, men vi skal også vide at slide skolen på rette måde ved at fylde den med hæderligt virke til livets gavn«, svarede Nørregård.

Til børnene var der sodavand og wienerbrød, mens gæsterne beså resultatet. Derefter fest for de voksne i Forsamlingshuset. Mange tog ordet, bl.a. stiftamtmand Høirup, der sammen med amtsskolekonsulent Viggo Land deltog i den femte skoleindvielse på otte dage, desuden arkitekt Aksel Henriksen, murermester Jørgen Dreyer, pastor Thaning, højskoleforstander Johs. Engberg og pensioneret lærerinde Rigmor Vesterdal, der sine 86 år til trods hyldede skolen og skænkede den en vejrhane, som endnu sidder på gymnastiksalens tag og opfylder sit formål. De bragende klapsalver, der fulgte hendes versificerede tale, kan jeg endnu høre, men manuskriptet er væk. Måske kan en sognebladslæser støve det op, inden skolen til oktober vil markere fødselsdagen.

Grethe Marcussen

Til toppen