En by og dens tempel

SB 1999 nr. 4

Af Grethe Marcussen

Gamle billeder fascinerer. Forleden faldt jeg i tanker over billedet nedenfor, som findes i original på Middelfart Museum.

Ser man det! Nå, så prædikestol og altertavle var hvidmalet, lette bænke gik helt op til alterskranken, og korforhøjningen befandt sig tættere ved alteret! Jamen, fra hvornår blev det da, som vi kender det indre af kirken i dag, og hvordan var forløbet?

Den mere eller mindre heldige jagt efter dokumentation på arkiver, i brandsikre bokse, protokoller og aviser samt hos arkitekter og uskyldige bygningsinspektører gik ind.

Asperup Kirkes indre. Kirkerummet i 1888. Ved en restaurering i 1980erne
fandtes 2 forseglede flasker over lydhimlen over prædikestolen med brevtekst:
»Aar 1896 den 7. Juli blev denne Altertavle og Prædikestol nedtaget for at
renses og frigøres for gammel Maling af Malermester G. A. Schwaner i Middelfart
og Snedkermester Nielsen. Opsat den 30t August 1896«. Altså var det
nævnte inventar ikke hvidmalet i 1925! Foto: Fangel, Middelfart.

Et velment puf
I menighedsrådets protokol står fra den 30. april 1925 som punkt 3: »Der forelå et Tilbud fra Direktør Hjerl Hansen, København, om eventuelt at yde 8.000 Kr. til Asperup Kirkes Istandsættelse. Menighedsrådet besluttede at indbyde Beboerne til et Møde Onsdag den 6. Maj Kl. 7½ for at forhandle om en Istandsættelse af Kirkens Indre«.

Protokollen er underskrevet af H. Øllgaard, Karl Jørgensen, Pethrine Andersen, Kirstine Petersen, Peter Andersen og Jørgen H. Jensen.

Trods protokollens lakoniske meddelelse kan man levende forestille sig den virketrang, tilbuddet har udvirket. Ikke fordi man havde ligget på den lade side i de 4 år, rådets formand pastor Øllgaard havde haft embedet. Nye ritualer for dåb og nadver, fornyelse af Roerslev kirkes inventar, ny ordning med eget menighedsråd i Roerslev fra 1922 og udstykning af præstegårdens jord mod syd til husmandsbrug på Langgyden i 1922/23 er blot noget af det, rådet havde haft på dagsordenen.

Beboermødet
Om det berammede møde meddeler protokollen intet, men det gør »Venstrebladet« den 7. maj 1925:
»Der er tilsagt betydelige gaver, og man vil nu forsøge, om sognets offervilje er stærk nok«. Til det af menighedsrådet arrangerede møde havde der indfundet sig et hundrede mennesker….. Øllgaard redegjorde for sagen: kakkelovnen trængte til udskiftning, den sag ville rådet klare ved lån…. men samtidig ønskede man at gennemføre en gennemgribende restaurering, da stolene og gulvet var i ringe forfatning….. det drejede sig om nye stole, panel forinden i disse langs den rå og kolde kirkemur, nyt gulv, hævning af korets nederste parti, og istandsættelse af prædikestolen….. forventet udgift på 24.000 kr….. under forudsætning af grundig istandsættelse med assistance af kyndig kirkearkitekt ville gaven på 8.000 kr. fra Hjerl Hansen komme til udbetaling….. fire beboere ville bidrage med ca. 5.000 kr….. spørgsmålet var da, om menighedens øvrige medlemmer vil skaffe de resterende 11-12.000 kr….. ad frivillighedens vej.«

Der fulgte herpå en drøftelse, hvoraf det fremgik, at hvis man f.eks. i to år frivilligt betalte dobbelt kirkeskat ville pengene være inde. Nogle fandt kirken god nok, andre mente, at fyrretræ til stolene måtte være tilstrækkeligt, men ingen havde noget imod, at menighedsrådet forsøgte at indsamle frivillige bidrag.

Det nye orgelpulpitur, hævet en alen og udvidet fremad imod
kirken. Under ledelse af orgelbygger Frobenius fjernedes
principalstemmen fra sin hidtidige plads i den lukkede orgel-
kasse og anbragtes med blankslebne piber i pulpiturets facade.
Den indvendige af de to nye døre ses derunder.

I gang 1925
Den 22. maj vedtages det at gå rundt til samtlige beboere i ugen efter pinse. Nu har ikke 4, men 5 familier tegnet sig for 5.250 kr. Man vil bede arkitekt Thomas Havning, København, lede arbejdet, ligesom han havde gjort det i Roerslev. Han var en af Martin Nyrops meget lovende elever og havde siden Nyrops død i 1921 selvstændigt ledet større kirkebygningsarbejder.

Allerede 8. juni udviser tegningslisterne 8.500 kr. Således oplivet….. nej, her må indskydes:

Nationalmuseet inddrages
To dage senere, nemlig den 10. juni, ringede Hjerl Hansen ifølge notat til Nationalmuseet for at forklare om planerne og for at høre, om museet ville være tilfreds med, at arbejdet blev ledet af Havning, når denne undervejs ville konferere med museet. Dette blev bekræftet.

Således oplivet inviterer menighedsrådet arkitekten til mødet i oktober, hvor han fremlægger sit udkast til stole og varmeværk. Det godkendes i det væsentligste. Tegninger skal nu udarbejdes, og det overdrages til arkitekten og præsten at forhandle med Hjerl Hansen.

Til »Venstrebladet« udtaler Thomas Havning den 16. oktober, at han håber at få arbejdsplanen klar så betids, at arbejdet kan gå i gang senest lige efter nytår, så at kirken kunne stå klar til pinse 1926. Men sådan kom det ikke til at gå!

Sidst på året har menighedsrådet besluttet sig for et varmeværk fra Lange & Co., Svendborg. Desuden vedtoges efter forhandling med ingeniør Andersen, Nørre Aaby, at lægge blykabel over kirkens hvælvinger, da de gamle var ødelagte af fugt.

Videre i 1926
Ved Forsamlingshusets generalforsamling sidst i januar fik menighedsrådet lov til gratis at benytte lokalerne til gudstjeneste under kirkens restaurering.

I begyndelsen af marts behandledes tilbuddene på snedker- og murerarbejde. Snedkermester P.Th. Pedersen, Middelfart, og murermester Jørgen Dreyer blev antaget til de store arbejder.

Snedkermester P. Th. Pedersen
betragter sit arbejde, som i lighed
med det øvrige træværk er udført
i massiv pommersk eg.


Desuden vedtog man at anskaffe 30 løse stole til koret. Til disse samt til et nyt orgelpulpitur skulle arkitekten lave tegning. Endelig besluttede man sig for to udskårne billeder for enderne af to lange bænke langs korvæggene.

I koret skulle ophænges to små lysekroner, de sidste ledninger skulle udskiftes med blykabler, og der blev råd til en syvarmet lysestage.

Anden pinsedag holdtes for sidste gang gudstjeneste i kirken i dens gamle skikkelse. Næste dag gik arbejdet i gang. Først i juni averteredes de gamle bænke til salg.

I september 1926 er arbejdet vidt fremskredet: Udgravninger i kirkens undergrund til luftcirkulationen er tilendebragt og har givet så meget overskudsjord, at »brudepladsen« kunne bringes i niveau med kirkegård og vej. Pladsen foran det nuværende graverhus har altså et navn!

Nyt varmeapparat er opstillet, de to fritstående skorstene er fjernet sammen med de tilhørende kakkelovne; en aftrækskanal langs bagsiden af tårnbuen er udhugget, og skorstenen skjuler sig herefter diskret og forsvinder hemmelighedsfuldt et eller andet sted I tårngavlen oppe under skyerne!

Nyt gulv var lagt, panel langs væggene og nye kirkestole var på plads, holdt i lys dæmpet farvetone for at komme så nær som muligt på træets naturlige lød.

To nye døre blev indsat i tårngavlen. De blev sammen med de nu 34 løse stole i koret udført af snedkermester Karl Kristensen, Baaring. Malermester Johs. Nielsen, Asperup, og sadelmager Suder, Baaring, klarede den nødvendige maling og polstring.

Træskærerarbejdet med Hans Tausen og årstallene
1526 og 1926, anbragt i vestenden af korets sydbænk.
Ikke mange har glæde af det! Vil man påstå, at årstallet
1526 i forbindelse med Hans Tausen, der bærer en bibel
som markering af reformationen, er en tilsnigelse, har
man for så vidt ret, da 1536 normalt regnes for reformationsåret.
Men faktisk påbegyndte johanittermunken Hans Tausen
i 1526 sin prædikenvirksomhed i Viborg, hvorfra reformationen
bredte sig til det øvrige Danmark. Altså, dog et 400 års jubilæum.
Foto: Arne Nielsen, 1999.

Billedskærerarbejdet i orgelfacaden, i Ansgar- og Hans Tausenskikkelserne samt i den nye alterbordsforside, i stil med de tre typiske Knud Snedker-fyldninger i bordets søndre flankeside, blev udført af billedskærer Thorvald Pedersen, Odense.

Koret, fotograferet kort efter restaureringen i 1926. Træskærerarbejdet med
Ansgar og årstallene 826 og 1926 er anbragt i nordbænkens østende, så at
det ses fra kirkerummet. Det er desværre ikke tilfældet i dag! Ansgar står
med en model af Asperup Kirke, som den så ud e
fter opførelsen 1170.
Ansgars 1100 års jubilæum blev således fejret.

Indvielse
Midt i september blev kirken genåbnet. Biskop Rud prædikede over dagens evangelium om Jesus hos Martha og Maria i Betania. Til slut kom han ind på det, der havde fundet sted I Asperup kirke. Et gammelt ord siger: Du skal ikke bygge dit hus i den by, som ikke har et tempel. Man kunne også med rette sige: Du skal ikke bygge dit hus i den by, hvor templet er I forfald. På et sådant sted savnede man let sansen for det ene fornødne. Også et smukt kirkerum kunne tjene til Guds riges fremme!

Alt på plads
Om økonomien fra starten er der gjort rede ovenfor. Det skal tilføjes, at man desuden med kirkeministeriets billigelse anvendte 6000 kr. af forskellige kapitaler, som tilhørte kirken, og som netop var opsparet med forskellige af de nu foretagne reparationer for øje. Ved licitationen viste det sig, at nogle af tilbuddene på grund af prisfaldet lå betydeligt under, hvad man oprindeligt havde ventet. Det blev derfor ikke nødvendigt at optage lån overhovedet, selv om man ekstra havde påtaget sig arbejdet med orgelfacaden for at bringe den i stil med det øvrige nye i kirken.

Den 22. november kunne regnskabet fremlægges. Udgifterne beløb sig til 28.674,21 kr., og indtægterne i form af bidrag androg 28.622, 24 kr. Der var altså næsten balance! Flot klaret, må man sige.

Ved samme møde vedtog man, at den syvarmede lysestage fremover skulle tændes ved bryllupper og begravelser. Ville man en forskel, eller skulle der spares?

Kilder:
Menighedsrådets forhandlingsprotokol, 1904-1974.
Middelfart Venstreblad, årene 1925 og 1926.
Notat vedr. telefonsamtale, Nationalmuseet.
Arbejdsrapport fra 1980.

Grethe Marcussen

Til toppen