Labyrinten – et livsforløb?

SB 1996 nr. 1                                                                     

Af Jørgen Thordrup

Labyrinten på østhvælvingen i Roerslev kirke er på flere måder ret så enestående. Labyrinten er stor og komplet; samtidig med at den er placeret på en fornem plads i kirken. Dertil kommer, at den er konstrueret med 3 vinkler, hvad ingen anden kirkelabyrint i hele Norden er.


Labyrinten i Roerslev. Foto: Bern Busborg

Desuden føjer Roerslev kirke sig nu på spændende vis pænt ind i rækken af danske kirker, hvor labyrinter er fundet som kalkmalerier. Vi har i Danmark nu hele 10 kirker med kalkmalede labyrinter. De 4, heriblandt Roerslev, er i dag synlige, mens 6 andre desværre igen er overkalkede.

Kirkerne, hvor labyrinterne er synlige, er Roerslev, Hesselager på Fyn, Skive gl. kirke og Gevninge nær Roskilde. Hvor de ikke er synlige: Vissenbjerg på Vestfyn samt 5 kirker i det mellemste Østjylland: Skørring, Bryrup, Taaning, Nim og Gylling. Dog er ingen af de overkalkede komplette i tegningen.

Roerslev kirkes labyrint er fuldstændig bevaret og måler i henhold til konservator Karsten Larsen 110 cm i højden og 125 cm i bredden. Til sammenligning måler den velbevarede tegning på hvælvingen i Hesselager kirke omkring 40 cm i diameter. Labyrinten i Skive gamle kirke måler omtrent det samme som den i Roerslev, men den er ikke overalt tydelig og komplet.

Endvidere har Roerslev kirkes labyrint fået en central placering på østhvælvingen lige over korbuen. Selve den såkaldte triumfvæg er jo i dag dækket af den indbyggede hvælving. Det var netop midtfor på triumfvæggen i kirkerne, at f.eks. et så betydningsfuldt motiv som den tronende Kristus blev anbragt.

Tydning?
Dog ved vi i dag ikke nøjagtigt, med hvilken symbolsk hensigt labyrinten blev malet i 1400-tallet. Vi kan kun gisne.

Det er i øvrigt interessant, at vi i Gevninge kirke på Sjælland finder en placering af labyrintmotivet næsten mage til Roerslevs nemlig på selve triumfvæggen og også lige over korbuen. Her sidder to labyrinter, begge ca. 50 cm i diameter; men man skal oven over hvælvingerne for at opleve dem, idet hvælvene delvis dækker labyrinterne.

Hvad er der da så særligt ved denne anbringelse på eller lige ved triumfvæggen over korbuen?

For det første har menigheden bogstaveligt haft den for øje på »skuevæggen«, når de så ind i koret og derinde så den hellige handling udført. For det andet dannede triumfvæggen både forbindelsen og adskillelsen mellem menighedens plads i skibet og præstens plads i koret med altret og den hellige nadver.

Labyrinten er anbragt lige over korbuen, som omkranser menighedens syn ind mod det hellige, ind mod sakramentet. Man kunne opfatte det således, at nadverhandlingen, der udførtes i koret på menighedens vegne, var et pant på, at man var sammen med eller havde del i de hellige kræfter på den rette og smalle vej gennem livet.

Et livsforløb vil man sjældent opleve som en ret linie. Man må ofte i livet gå omveje for at nå sit mål. Ofte forekommer det, at man synes tæt på målet, og igen må man videre ad omveje. Man kan forestille sig præsten sige: »Vær ved trøstigt mod! Du bliver ført af højere magter gennem dit livsforløb. Sakramentet støtter og leder dig, så du ikke kan gå vild. Vi hjælper dig frem til det hellige område.«

Prøv så engang at tegne en sådan labyrint, gerne med de tre vinkler som i Roerslev, se ill. neden for, og »vandre« i den med blyanten eller fingeren, helt ind og helt ud igen. Ikke sandt? Man bliver ført hele vejen, der er ingen blindgange, man kan ikke gå forkert.

En anden mulig tydning af labyrinten som symbol kunne være den, at man går ind i den og sover ind efter et dagsforløb eller dør bort efter et helt livsforløb. Men da vågner man op igen og genopstår til en ny dag eller et nyt liv.

Trojaborgkonstruktion
Det er i øvrigt tydeligt, at kalkmaleren i Roerslev har kendt til konstruktionsprincippet for en såkaldt trojaborg. Maleren har med rødt fremhævet det inderste af labyrinten, udgangskvadratet, og er med den røde farve gået videre opad og har forbundet mange af de løse ender. Men hvorfor han ikke er fortsat med det og i stedet har gjort labyrinten færdig med gråsort farve, forbliver en gåde.

Mens vi er ved konstruktionen: Med 3 vinkler i hvert hjørne af korset i midten ser vi som nævnt ingen kalkmalerier i andre nordiske kirker. Af de stenlagte trojaborge bygget med 3 vinkler findes der mig bekendt kun én, nemlig i Tibble nær Västerås vest for Stockholm.

Det kan tilføjes, at Roerslev-labyrinten i hjørnerne af konstruktionskvadratet har cirkler som i Hesselager. Bemærkes kan det også, at kalkmaleren i Hesselager kirke er den såkaldte “Træskomaler”, som også har malet labyrinten i Vissenbjerg kirke. Men kunstneren i Roerslev kirke er iflg. Karsten Larsen ikke “Træskomaleren”.

Hvem det er, ved vi ikke.


Således tegnes en Trojaborg. Bue føjes til bue,
og når konstruktionen er færdig, kan man »gå«
ind i den til midten med en blyant eller en finger.
Men glem ikke at »spadsere« ud igen.
– Prøv så næste trin, en lidt større udgave.
Tilføj 4 vinkler, altså nu i alt 8; teknikken
med at føje bue til bue er den samme.

Typer
Roerslev-labyrinten er som nævnt af type en såkaldt trojaborg. Men der findes også andre typer labyrinter. Tørvelabyrinter er anlagt i græs, hvor man graver græstørven væk, således at man enten går på selve græsset eller i furerne mellem græsset. I sydeuropæiske kirker findes labyrinter lagt i fliser i gulvene. Den kendteste, fra 1200tallet, ses i katedralen i Chartres i Frankrig.

Alle de ovennævnte typer er labyrinter med et envejs-system. En vej fører til målet og én ud. Labyrinter med valgmuligheder, de kendte hækkelabyrinter, opstår først i 1400- 1500-tallet.

Trojaborg-typen er den mest udbredte, den er også den ældste. Den ældst daterbare er fra omkring 1200 f.Kr. der findes på en brændt lertavle fra Pylos i Grækenland. Man finder mønsteret i de fleste lande og i de fleste kulturer og udført på adskillige måder. Ud over de allerede anførte ses de f.eks. også indridset på sten eller udhugget i fast klippe som helleristninger.

Trojaborg-navnet kendtes i hvert fald helt tilbage til omkr. år 600 f.Kr., hvor det nævnes på en etruskisk vase fra Tragliatella.

Trojaborgene har fået deres navn efter den mest kendte stenlagte labyrint ved Visby på Gotland, mål 18X19 m.

Navneforklaring
Men hvor kommer så ordet Troja fra? Svaret bliver todelt, uden at det bliver endegyldigt. For det første kan det nævnes, at en del labyrinter i Norden er opkaldt efter ødelagte byer, f.eks. Jeriko, Jerusalem, Babylon, Ninive og Troja. Alle disse steder har været belejret og er blevet erobret eller ødelagt på dramatisk vis.

Dette er i sig selv interessant, men det drejer sig kun om en mindre gruppe og kan næppe bringe os videre. Dog vil man ved at nævne det homeriske Troja, der blev ødelagt, tænke på historien om kvinden, den skønne Helena, der skulle findes i og hentes ud af Trojas borg.

Man vil ved nordiske eksempler på de såkaldte jungfrudanse hurtigt kunne se en parallel til ovenstående. Det nordiske labyrintsagn fortæller om en ung kvinde, der er anbragt i midten af trojaborgen, og det er så ungersvendens opgave at trænge ind og redde hende. Et godt eksempel har vi i Sibbo kirke i Finland og i en gammel dansk læsebog.


Sibbo kirke, Finland

Måske var disse sagn et billede på forårs- og livskræfterne, der efter en lang vinter ventede på udfrielsen af fangenskabet for rigtigt at kunne udfolde sig.

Påfaldende er sammenfaldet med Helena i Troja og de nordiske jungfrudanse. Men det forklarer blot ikke Trojanavnets hyppige anvendelse i Norden.

Den anden og sikkert bedre forklaring er, at ordet Troja skulle stamme fra ordet at vende, at dreje. Troja er beslægtet med det gammel-germanske verbum drajan, med det gotiske thraian, det keltiske troian, det angelsaksiske thrawen det middelengelske throwen og det moderne engelske ord throw. Ydermere består der en sammenhæng med det hollandske og nedertyske ord draien det danske dreje og det svenske dreja; hvilket alt sammen hentyder til det labyrintiske mønsters mange drejninger og vindinger.

Trojaborge
Disse stenlagte labyrinter, trojaborgene, findes i stort antal i Norden og mærkeligt nok ikke længere sydpå, flest i Sverige, hvor der er registreret over 300 trojaborge, gamle som nyere og komplette som mindre komplette, nogle blot kendte ved stednavnet. Det sidste er tilfældet i Danmark, hvor vi ikke har gamle originale trojaborge, men i dag 16 moderne stenlagte kopier.

I Sverige er/var de stenlagte trojaborge ofte anlagt nær kysten i magisk hensigt for at fremkalde fiskelykke og godt sejlvejr. Beretningerne siger, at de også kan være bygget for at mane og beskytte mod vilde dyr og onde magter. Således kunne labyrinten i Roerslev godt opfattes, som afværgende det onde! Endelig kan de være anvendt med helbredende hensigt!

Anvendelse
Kort tilbage til fliselabyrinten i Chartres-katedralen. Den måler 12,50 meter i diameter og har i middelalderen været anvendt til kultdanse udført af de gejstlige, dels med skarer af pilgrimme, dels af de gejstlige alene, hovedsagelig påskelørdag-aften og ikke mindst påskemorgen. Den øverste gejstlige, anføreren af kædedansen, har som regel fået overrakt en bold, som han kastede højere og højere op, tydeligvis et symbol på den højere stigende sol ved forårstide.

Senere kunne en bodfærdigs kryben på knæene gennem labyrinten erstatte en pilgrimsfærd til Jerusalem.

Man kunne i øvrigt stille sig spørgsmålet, om de omtalte kalkmalerier er Nordens eller Nordeuropas modstykke til Sydeuropas flisebelagte kirkelabyrinter?

Særsyn
Tilbage til Roerslev kirke. Konservator Karsten Larsen siger om labyrintens ensomme plads på hvælvingen: »Det er ejendommeligt, at labyrinten som udsmykning står så godt som alene. Når vi ser bort fra de to igen overkalkede viekors på sydvæggen og de to passerrosetter, som bliver dækket af altertavlen samt akantusdekorationen over syddøren, så er der i hele kirken ikke fundet andre udmalinger eller tegninger. Og slet ikke på hvælvene. Der sidder labyrinten helt alene.«

Hvad med labyrinter i de andre nordiske lande? I Norge findes 2 i kirker, og det nuværende Sverige har 5, heraf Gotland 1 og det gamle Skåneland 2. 4 kirker i Finland rummer 8 kalkmalerier, heraf Korpo de 2 og Sct. Maria-kirken i Räntemäki, hele 4. Hvis man regner labyrinter som graffiti ridset i kalkpudset, kan der tilføjes 3 fra Gotland. I Tyskland ingen overhovedet, mig bekendt.

Det giver i alt Norge 2, Sverige 5, Finland 8 og Danmark 13, altså 28 labyrinter som kalkmalerier i nordiske kirker.

Men til trods for denne ret imponerende statistik hævder Roerslev-labyrinten sig smukt i selskabet. Den er, så vidt jeg kan se, den største og mest velbevarede, bemærkelsesværdig ved sin placering i kirken og udførelsen i to farver. Det er en labyrint, som uden tvivl vil blive tilbørligt beundret i den kommende tid.

Jørgen Thordrup

NB: Artiklen er siden blevet udvidet, se Vendsbogen 1997, pag. 66-71

Til toppen