Vedelshave og Baaring Mark forskoler

SB 2015 nr. 2

Af Ulla Pedersen

Diskussionen om den ny skolereform med nye forordninger for skoleledelse, lærere og elever fylder lige nu voldsomt meget i medierne. Ja! men, har der ikke været reformer nok? Jo måske, men set i et historisk perspektiv, har der været mange skolereformer siden 1814 med indførelsen af pligtig undervisning af alle børn. Hvordan var det at gå i skole for over 100 år siden?

Kystvejen 9, 1961
Luftfoto af Baaring mark forskole. Kystvejen 9,
Foto: 1961, “Danmark set fra Luften”

 

I følge de gamle embedsbøger for Baaring skole blev der bygget to næsten ens forskoler i 1916, den ene på Ravnskovgyden 7 og den anden på Kystvejen 9. Begge havde 86 m2 skole. Den sidstnævnte bygning blev bygget større, så lærerindeboligen kunne
inkluderes. Lærerinden skulle så hver anden dag tage til Vedelshave for at holde forskole der. Forordninger vedrørende skoler betød, at børnene højst skulle gå knap 2 km for at komme i skole. Det kunne dog være vanskeligt at overholde, men de to skoler blev placeret centralt i forhold til de to områder, de skulle dække.

I skoleprotokollen for perioden 1886-1901 for Baaring Mark forskole lå der vedlagt: “Undervisningsplanen af 24. marts 1899”, hvori der står, at “Pogeskolerne paa Baaring Mark og i Vedelshave har hver kun en Klasse”. De to yngste klassetrin skulle have undervisning sammen og fælles for både drenge og piger.

Ravnskovgyden 7, 1949
Luftfoto af Vedelshave forskole. Ravnskovgyden 7.
Foto: 1949, ” Danmark set fra luften”

De yngste var kun 5 år ved skolestarten. Nogle kom ikke videre til de ældste klasser, 3.-4. klasse, i Baaring skole, før de var hen mod 10 år. Det må her bemærkes, at skolen havde en stor tiltrækning på de mindre søskende, og de fik lov til at være i skolestuen.
På den måde kunne de tidlig være skoleparate.

At der var så meget forskel på børnenes alder, gik ikke i længden, og via forordninger skulle man senere være 7 år plus-minus 3 mdr. ved skolestart. Børnene gik i skole mandag-onsdag- fredag eller tirsdag-torsdag-lørdag med 6 timer hver dag. Skoleåret startede 1. maj, høstferien lå normalt i august, og skoleåret sluttede med eksamen og udflugt til Baaring skov.

Fravær
Under fravær ses, at forældrene ofte havde behov for børnenes arbejdskraft udenfor høstferien, men skolekommissionen holdt øje med det rimelige deri. Forældrene kunne idømmes en bøde, hvis de holdt børnene for meget hjemme som arbejdskraft. Børnene havde tidligt lært, at der var brug for deres hjælp, f.eks. til at passe mindre søskende. I protokollen under fravær står mange slags fravær: ” slagte gris, moderen syg, dårligt føre, vaske tøj, plante tobak, høste tobak, sy tobak, skuffe roer, luge roer, plukke pærer, uvejr, træskoløs, hente træsko, begravelse, bryllup”. Det var ofte de samme børn, der mistede for mange skoledage.

Der var også børn, der blev ramt af smitsomme sygdomme i længere perioder, og man må huske, at der ingen penicillin var før
efter 2. verdenskrig. Nogle var meget fattige, og var man “uden brød i huset”, stod det sløjt til.

Undervisning
Undervisningsplanen indeholdt anvisninger, f.eks. at man gik mere i skole i den lyse tid og mindre i den mørke tid fra november til februar. “I mørke Skoledage tænkes den sidste Time anvendt til Undervisning i et Fag, som ikke fordrer stærkt Lys i Skolestuen.” Forskolernes ugentlige timeplan: 4 halve timer religion, 9 timer dansk og skrivning, 6 halve timer regning og 2 halve timer sang. Undervisning i naturkundskab, kirke- og verdenshistorie måtte indgå i den planlagte timeplan på bedste vis. Ligeledes var tanken, at 1⁄2 times gymnastik kunne indflettes i dagens løb. I 1937 krævede skoleloven gymnastiksale, men det blev der ikke noget af herude i forskolerne. I stedet kunne gymnastik f.eks. være lege i skoven.

Angående målene for undervisningen gav skolekommissionen udførlige vejledninger. Provst og biskop holdt øje med undervisningen og forholdene omkring skolen. Der blev ført lister over de i skolen lærte salmer, og i maj var der eksamen, hvor bl.a. både provst og præst var til stede, og indtrykket blev skrevet ind i protokollen med få ord, altid i en positiv formulering.

Renlighed

Børnene skulle have skiftesko med i skolen, og havde forældrene ikke råd til det, stillede skolekommissionen manglende fodtøj til rådighed. Det var vigtigt med en god hygiejne. Klasseværelset skulle rengøres med udluftning og vedligeholdelse af vægge og gulv. Desuden måtte der ikke være tobaksrygning i klasseværelset!!

Faldende elevtal

I mange år var der god tilslutning til skolerne, omkring 20 elever i hver af dem. I en længere periode sidst i 1930erne dalede elevtallet til det halve. Forklaringen var sikkert eftervirkningerne af depressionen, der startede i 1929, hvor man fik en ussel løn, og hvor arbejdsløsheden til sidst nåede op på 43,3 %. I 1933 blev en nødvendig socialreform vedtaget med faste regler for udbetaling af socialhjælp.

B00157
Elevbillede fra Baaring mark forskole. Hvor lå skolen?
Lærerinde Magda Møller med sine elever.
Stående i bagerste rk.nr. 3 Kristian Poulsen, Strandgyden 4.
Foto: 1897, H.I. Hansen & co., Søndersø.

 

Skolefrøkener
I København kunne kvinder aflægge lærerindeeksamen fra 1859. Underviserne ved vore to forskoler var imidlertid ikke seminarieuddannede. Det var især præsten og øvrigheden, der udpegede dygtige frøkener til at undervise de små.

I protokollen fra 1892 står frk. Kirstine Madsen som lærerinde for Baaring Mark og Vedelshave pogeskoler. Det fremgår af håndskriften i protokollen, at frk. Madsen på det tidspunkt i flere år havde undervist. Det er sandsynligt, at hun var datter af Mads
Andersen, Asperup Hedegaard. Hun boede hjemme i 1890 og blev gift i 1894 med gårdbestyrer Peder Jørgen Sørensen på Asperup Hedegaard.

Før 1916 havde Vedelshaves børn skolegang i ejendommen, Ravnskovgyden 6, og på Baaring Mark ser det ud til, at skolegangen tidligere er foregået lige i nærheden af Kystvejen 9. Der er peget på Kystvejen 11, 13 eller 22. I tiden før protokolføring var det almindeligt, at man skiftedes til at stille en stue til rådighed for skoleundervisning på egnen.

Fra 1893 til 1910 var frk. Magda Møller lærerinde. Hun var købmandsdatter fra Vorbasse i Ribe Amt. Hun boede på Æbleskivetorvet, Middelfartvej 93. I 1912 blev hun gift med arkitekt Hans Christian Andersen, og de boede i hans nyopførte hus på Middelfartvej 86 på hjørnet ved Byvejen.

Fra 1910 til 1916 var frk. Dagmar Terp lærerinde. Hun var tilflyttet sognet i 1908 og blev her også efter 1916, hvor hun bl.a. i en periode var ansat som husassistent hos ejendomshandler Peter Lind og hustruen Marie, Byvejen 6.
Derefter overtog frk. Margrethe Fladmose gerningen. Hun havde en datter Thora, der startede i Baaring Mark forskole i maj 1917. Fra 1921 var der skiftende lærerinder indtil 1926, da frk. Marie Olsen fik stillingen.

Marie Olsen
Hun var datter af gårdejer Ole Andersen Olsen, Ørtebækgaard, Baaring Skov og den ældste af en søskendeflok på 8. Hun havde med flid gået i Vedelshave forskole fra 1. maj 1901 til 1. maj 1904, hvorefter hun kom i Baaring friskole på Middelfartvej 42. Hun blev elev på Roskilde højskole, kom ud at tjene, og fra 1920 tog hun i løbet af 3 vintre udvidede kurser på Askov højskole. Pastor Øllgaard, der kendte hendes værd, anbefalede hende varmt til lærerindegerningen i Vedelshave og Baaring Mark forskoler,
især efter at 3 lærerinder på bare 5 år havde bestridt stillingen.

B02390
Elevbillede fra Vedelshave forskole. Stående bagerst
1. rk: Tvillingerne Palle og Helge Dybdal Rasmussen, Dybdalsvej 7,

Eskild Hasseris Gormsen, Kohavevej 5, Kurt Aaskoven, Ravnskovgyden 3,
Preben Michael Pedersen, Strandhavevej 8.

2.rk: Anne Pedersen, Strandhavevej 4, Hanne Larsen, Middelfartvej 107,
lærerinde Marie Olsen, Anne Lise Larsen,
tvilling, Vedelshavevej 3,
Ulla Hougaard, Baaring Møllegaard, Dybdalsvej 4.

Foran: Tove Jørgensen, Baaring Skov, Svend Aage Larsen, tvilling, Vedelshavevej 3,
Christian Christensen, Vedelshave
vej 21,
Tove Jørgensen, Ravnskovgyden 4.
Foto: 1958, ukendt fotograf.

 

Marie Olsen var meget knyttet til sin familie og boede i sit barndomshjem, indtil broderen Johannes, der havde overtaget hjemmet, blev gift i 1947. Hun flyttede derefter ind i Baaring Mark forskoles tjenestebolig, som i hendes tid havde huset lejefolk.

Hun er nok den mest kendte og mest afholdte af lærerinderne, havde et godt tag på børnene, og de tog vel imod kundskaberne. Hun cyklede frem og tilbage, før hun fik købt sig en knallert. Hun blev ret populær hos drengene i Vedelshave forskole, fordi de fik lov til at starte hendes knallert, mens hun fik pakket sin taske og låst af. Hvis Marie Olsen blev syg, var det ikke sikkert, at hun var sygemeldt. Hun samlede nemlig bare børnene fra begge skoler i Baaring Mark forskole og klarede undervisningen fra liggende stilling i privaten.
Først efter 1950 blev der lagt vand ind i forskolerne. Det skete efter en sag om vandkvaliteten.

Ny skoleordning

I 1942 blev skoledistrikterne Asperup og Baaring samlet til èt distrikt. Forskolerne fik vi lov til at beholde, men kun som en midlertidig ordning, der dog varede lige til 1958. Det år stoppede Marie Olsen som 64årig med sin lærerindegerning. De yngste
klasser skulle nu til Asperup forskole, Kirkestræde 5, hvor frk. Marie Skjøde havde været forskolelærerinde siden 1950.

En anden udfordring i 1958 var, at folkeskolen efter den nye skolelov skulle samle de små skoler på ét sted. Det kvantespring var der nogle lærere, der ikke ønskede at tage. Derudover medførte det store udgifter for kommunerne: nyt skolebyggeri, ny slags indretning, flere og bedre uddannede lærere med linjefag og specialer, 9-10 års undervisningspligt i grundskolen og tilbud om ungdomsskole for alle 14-18årige. Nyt var også gruppearbejde, elevråd og et tættere forældresamarbejde. Det blev noget helt andet at gå i skole. 8.-10. klasse skulle til Nr. Aaby og undervises. For Baaring skoles vedkommende blev den nye skole indviet i august 1963.

Jeg oplevede selv at komme i en ny moderne bygget skole i 1957 i Lumby. Skolen fik tre dygtige nyuddannede lærere i 1960, som netop min klasse blev begavet med. Jeg husker, at der var meget projektarbejde sammen med parallelklassen og mange duplikerede opgaver. Man blev dus med lærerne. Vores dejlige klasselærer besøgte vores forældre, og der var fuld opbakning fra forældresiden til alt på skolen. Hvis vi kunne vores lektier, var der også tid til sjov.

Kildemateriale: Protokoller 1892-1901, 1901-
1942, folketællinger, lokalarkivet.

Ulla Pedersen