Da stedets degn endte i Blæksprutten

Da stedets degn endte i Blæksprutten

SB 2015 nr. 3
Af Grethe Marcussen

B.00023 Kirkestræde 10, og kirken, Asperup. Foto ca. 1920.… kirkeaffæren i det ellers så idylliske Asperup 1932.

Hvad var det dog, der skete? Ja, vil man vide noget om lokal historie fra år tilbage, er det Middelfart Venstreblad (MV), man bedst kan bruge som kilde. Følgende udklip fra denne avis kom mig i hænde fra en beboer på Bankejorden.

”Kirkeaffæren i Baaring” har også inspireret ”Ærbødigst”, der i sin Ugerevy i Radioen gav følgende Beskrivelse af det skete:

I Søndags var der nok lidt i Vej’n
på Fyn imellem en Præst og hans Degn.
Mens Præsten præked, holdt Degnen sin Mund.
Saa mente han ogsaa, at han havde Grund
til, at Pastoren holdt sig til det ene
og saa lod han Præsten synge for alene.
Men hvad gjorde Præsten, han sang, saa det klang
og overdøvede Degnens Sang.
Hans Stemme til Opera vilde sig egne.
Han kunne ta’ Tonen fra otte Degne.
Det skurred’ slemt i Degnens Øre,
hans Stemme kunde man slet ikke høre,
saa pakkede han sit gode Tøj sammen
og gik, og sa’ hverken Ja eller Amen.
Bagefter fandt han sin Stemme igen
og gik til Pastoren harmfuld hen
og sa’: Maa jeg spørge, hvad er Meningen?
Jeg maa vist gaa til Degneforeningen,

og saa vil Pastoren nok faa en Belæring
om ikke at gaa en Degn i hans Næring.

Og hjælper det ikke, saa tror jeg næsten, 
at jeg præker paa Søndag om kap med Præsten.
Saaledes passeret i Baaring forleden. 
Til sand Opbyggelse for Menigheden. 

Der er ingen datering på udklippet, men gode folk på Bankejorden menet, at 1930’erne var et godt gæt. Ergo gik min tur tiul lokalarkivet i Rolund, som ligger inde med alle MV’s årgange. Da det også var kommet mig for øre, at historien var endt i Blæksprutten, lod jeg biblioteket hjemtage et eksemplar af udgivelserne fra årene 1930-1940. Så nu kan historien fortælles.

Fra avisen
Ifølge annonce af den 13/2 i 1932 indbød Kirkeligt Samfund (KS)til gudstjeneste i Asperup kirke ved pastor Petersen, Odense, fredag den 19/2 kl. 71⁄2 eftermiddag.
Den aktive forening annoncerer igen den 26/2. Pastor Monrad fra Kølstrup skal prædike onsdag den 2/3 kl. 71⁄2 eftermiddag, ligeledes i Asperup. Men så indtræffer noget uventet, for den 29/2 bringer bladet en annonce, der aflyser sidstnævnte gudstjeneste!? Dette vakte avisens opmærksomhed, især fordi aflysningen manglede motivering. Og dagen efter, altså den 1/3 bringes en længere historie om en besynderlig kirkestrid, hvor en fremmed præst ‘tager tonen fra lærer og organist’. Disse demonstrerer senere mod Kirkeligt Samfund og stiller betingelser for fremtidig medvirken. 

Forløbet af gudstjenesten den 19/2 var kort fortalt, at valgmenighedspræst Edvard Petersen sluttede sin prædiken om enkens søn fra Nain med at synge det kendte salmevers ”O, Gud ske Lov for Naadens Ord til Trøst for dem, som græde”. Menigheden havde af sig selv sunget med på dette, uden orgelledsagelse! 

Men det var noget andet, der fik de voldsomme følger, for præsten havde herefter vandret frem og tilbage på kirkegulvet og havde deltaget i sangen med sin meget store stemme, som trængte igennem, også da han tilfældigt stod stille nær kirkens degn, lærer Larsen.

B03141

Jens Kristian Larsen. Lærer ved Baaring skole 1905-39

 

Herefter forlod degnen kirken, før gudstjenesten var forbi, og præsten måtte selv bede udgangsbøn. Men ikke nok med det! Efter gudstjenesten, endnu før alle var kommet ud af kirken, gik organisten, lærer Frellsen, op bag altret, hvor præsten befandt sig. Her bebrejdede organisten ham i kraftige vendinger hans måde at deltage i sangen. De tilbageværende kirkegængere blev nok så forbløffede!

Når Kirkeligt Samfund havde aflyst gudstjenesten 2/3 med pastor Monrad, skyldtes det, at formanden for det herværende KS, arkitekt H.C. Andersen, havde modtaget to skrivelser, i hvilke det blev krævet, at der opsattes et regulativ for præstens, degnens og organistens virksomhed, og at disse regler blev fulgt. Dette har man ikke ment at kunne indgå på, hvorfor aflysningen blev annonceret.

Aage Ejner Frellsen, førstelærer ved Asperup skole 1911 – 1951;
desuden organist ved Asperup kirke 1911 – 1958.

 

Efterspillet
Den let komiske affære røg med lynets fart landet rundt. Berlingske Tidende havde telefoneret til valgmenighedspræsten, og den 2/3 kan MV referere, at denne slet ikke havde været klar over at have krænket de to lærere. Han var ked af hændelsen, som han mente kunne være undgået, hvis kirkesangeren blot i forvejen havde givet ham et ord!

Næste dag den 3/3 har lærer Frellsen et indlæg i avisen. Han godkender ikke den givne fremstilling og meddeler, at hans syn på hele sagen er båret af den betragtning, at kirkesanger og organist virkelig har en opgave at løse ved gudstjenesten.

Den 5/3 bringer avisen digtet fra Ærbødigst, men derudover også bemærkninger fra lærer Larsen, som var blevet interviewet af Ekstra Bladet. Ifølge lærer Kr. Larsen havde denne ikke været klar over, at præsten ville lede kirkesangen. Desuden prøvede præsten at tage føringen, at fortrænge degnen fra sin plads og at skubbe til ham. Derefter valgte han at forlade kirken. På spørgs målet om han ville forfølge sagen, var svaret nej. Nu havde de sagt præsten deres mening, og så kunne sagen vel passende gå i glemmebogen!

Den 8/3 slutter føljetonen med et indlæg fra ‘en gammel kirkegænger’, som besindigt udlægger de to læreres handling som
overilet. Dog mener vedkommende, at årsagen, altså præstens pågående optræden, heller ikke var i orden. Og hvad kunne præsten mene, når han til avisen havde sagt, at affæren kunne være undgået, hvis kirkesangeren blot havde givet ham et ord. Hvordan et ord? Skulle denne have givet præsten instrukser om, hvordan han havde at forholde sig under sangen?

Nej, kirken har så god en betjening og så god en salmesang, at den udefra kommende ikke behøver at demonstrere mod den
gængse kirkeskik. Kirkeligt Samfunds aflysning af gudstjenesten med pastor Monrad kalder den gamle kirkegænger i øvrigt
også overilet! For som han skriver: Læg det alt for højtidelige til side, husk på, at det dog er i ‘kirken af sten’,  demonstra-tionen er foregået.

 

 

Skannet dokument