Forskolelærerinde Jonna Knudsen i Roerslev

SB 2013 nr. 4

Af Ulla Pedersen

Barndomserindring
Jeg husker ganske tydeligt frk. Knudsen fra mine barndomsferier i 1950’erne i Roerslev hos karetmagerens, som var min mormor og morfar. De boede lige over for skolen, hvor frk. Knudsen boede på 1. sal, og førstelærer Hansens boede i lærerboligen ved siden af. Jeg var ofte på besøg hos Hansens. Datteren Anne Lisbeth og jeg legede gerne sammen, og familien var meget gæstfri. På den side af skolens stakit mødte jeg frk. Knudsen. Jeg har aldrig vidst ret meget om hende. Hun udstrålede imidlertid altid myndighed, høj og rank, altid klædt nydelig på, håret sad perfekt, og hun brugte make up! At hun brugte str. 47 i sko, var ikke noget, jeg havde lagt mærke til. Derimod var jeg fascineret af hendes væremåde og de levende øjne, der fortalte en, at man kunne være tryg i hendes nærhed.

Min mormor og morfar er for længst døde, og jeg har ikke haft tilknytning til Roerslev i mange år, før nu for snart 10 år siden, da min mand og jeg flyttede til Baaring. Nu har jeg opsøgt kilder for at få et indblik i frk. Knudsens liv og levned.


o. 1940. Den gamle hovedskole og førstelærerboligen.

Forældre
Jonna Valborg Knudsen, som hun blev døbt i 1910, var datter af Thorvald Knudsen, præst i Rørup og Gelsted fra 1917 og til sin alt for tidlige død i 1922. Han var søn af skolelærer og kirkesanger i Indslev sogn Hans Jensen Knudsen og dennes hustru, Karen Kirstine f. Andersen Mygind. Thorvald Knudsen blev gift i 1901 med Hansine Møller, datter af bogholder Jens Kristian Møller og hustru Laura Torgunna f. Hasselris, København. Som nygifte drog de til Hull i England, hvor han var sømandspræst i 7-8 år. Derefter tog de hjem til Danmark, nemlig Børglum, med deres tre børn, Inger, Elise og Arne. Her var han præst ved klosterkirken fra 1909 til 1917, og her blev børneflokken udvidet med Jonna og Gudrun. Efter faderens død blev moderen boende i Gelsted. Hun levede af en pension og havde de to yngste af børnene hos sig, da de var under konfirmationsalderen.

Forskolen
Jonna Knudsen fik sin eksamen fra Vejle Forskoleseminarium i 1931 og blev ansat året efter ved Forskolen i Roerslev, nu Blankegaardsvej 1. Hun efterfulgte Sanne Knudsen, der var født i Baaring i 1878, og som havde været forskole-lærerinde der fra 1907. Forskolen var for de to mindste klasser og hørte sammen med hovedskolen, “Enighedsskolen”, nu Blankegaardsvej 8 -10. Den rummede 3. og 4. klasse, som førstelærer Kristoffer Kollerup underviste. Der blev undervist i dansk, regning, sang, gymnastik og håndarbejde.


o.1945. Villa Luna, den gamle forskole, brugsen med for-
samlingshuset og yderst til højre fodermesterboligen til
Vædelegård.

Gymnastik
Til gymnastik var drenge og piger delt. Kollerup havde drengene og frk. Knudsen pigerne. Der var ikke gymnastiksal på skolen, så man brugte brugsens sal. Skulle man til salen fra hovedskolen, gik børnene dertil to og to med hinanden i hånden. I skolens protokoller kan man se, at gymnastik om sommeren kunne være aktiviteter på en græsmark, en tur til stranden eller noget andet spændende.

I frk. Knudsens arkiv har jeg fundet “Gymnastik for de 14 -15 årige i 1938”. Det var dengang, man sang til øvelserne, hvis der skulle musik til arbejdet. Timen sluttede med sanglegen: Hu hej! Kor er det vel frisk og lett. – med færøtrin:

Hu hej! Kor er det vel frisk og lett – uppaa Fjellet!
Her leikar Vinden i kaatte Sprett – uppaa Fjellet!
Og Foten danser, og Auga lær,
og hjarta kveikande hugnad fær – uppaa Fjellet!
Kom upp! Kom upp fra den tronge Dal– uppaa Fjellet!
Her blæs ein Blaaster saa frisk og sval –uppaa Fjellet!
Og lidi skin utav blomar full,
og Soli drysnart sit fagre gull – uppaa Fjellet!

Ny skole
Allerede i 1937 opstod tanken om, at slå de to skoler i Roerslev sammen til en ny og nedrive den gamle hovedskole. Beslutningen trak ud på grund af landets økonomiske krise og krigen, men endelig og forsinket blev den nye skole bygget og indviet den 9. januar 1941.

Frk. Knudsen flyttede da fra Forskolen til den nye skoles lille lejlighed. I 1941/1942 fik hun den formidable sum af 142,50 kr. om måneden i løn, heraf betalte hun 85,50 kr. til sin pension om året.

 


o. 1950. Roerslev skole og førstelærerboligen.

En skoledag
Lise Marcussen fra Vædelegaard i Roerslev var elev hos frk. Knudsen og har fortalt lidt om, hvordan skoledagen foregik i 1940’erne. På katederet stod et dannebrogsflag og en vase med friske blomster. Bag katederet hang tavlen på væggen, og Danmarkskortet kunne trækkes ned foran tavlen. Billeder af kong Christian X og dronning Alexandrine hang på væggen lige inden for døren. Der blev skrevet på små tavler med grifler og senere i oktavhæfter med blyant. Den gule ABC-bog blev flittigt brugt, og børnene lærte at læse og skrive skråskrift efter Herman Larsen-systemet. Ved vel udført arbejde fik børnene et dannebrogsflag klistret i hæftet, og var der 10 flag, blev der sat et stort flag i som ekstra belønning. Frk. Knudsen var en god, dygtig og pædagogisk lærerinde. Hun fortalte historier, som kunne være bibelhistorie, danmarkshistorie, nordisk mytologi eller gerne H.V. Kaalunds “Fabler for børn”. Her var det historien om “Den dræbte vildand”, som nok kunne få tårerne frem. En dag fortalte hun om Gud og sagde, at Gud taler til mennesket. Det gav Lise og hendes søster Grethe noget at tænke over. Hvordan kunne Gud det? De blev siddende efter timen for at få en forklaring. Frk. Knudsen måtte lige tænke sig om et øjeblik og svarede: “Jo, men somme tider taler Gud gennem jeres forældre”.

Der blev sunget meget hos frk. Knudsen. Lise og Grethe husker, at de i 1. klasse lærte 70 sange udenad. Det passer, for det sagde frk. Knudsen. Mange salmer og sange huskes stadig, f.eks. hvor de første linjer lyder:

“I en sal på hospitalet, hvor de hvide senge står,
lå en lille brystsvag pige, syg og bleg med gyldent hår.”

Skolen sluttede hver dag med sangen:
“Nu er timen til ende
og til hjemmet vi gå.
Hvad vi lærte at kende,
skal vi nok huske på.”
Eleverne stod under sangen ved hver sin pult, og de forlod klassen ved at trykke frk. Knudsen i hånden og sige tak for i dag.

Børnene var ikke i tvivl om frk. Knudsens forhold til kongehuset, for den dag i 1947 kongen døde, oplevede de hendes sorg og tårer over bekendtgørelsen. Den dag var det ikke muligt at undervise, og børnene blev sendt hjem.

Naboskab
Over for skolen boede vognmand Nikolajsen. Familiens yngste, efternøleren Grethe, smuttede allerede i en alder af 3-4 år ofte over til frk. Knudsen. Der blev sat en bog på højkant i lejlighedens vindue, et signal til Grethes forældre om, hvor hun var. Her blev der snakket og læst i bøger. Frk. Knudsen fandt på, at Grethe skulle være årets julemand. Hun var 6 år, blev klædt ud, og med sækken på nakken skulle hun stå foran klasseværelset og med et tegn fra frk. Knudsen sparke på døren, før den blev åbnet indefra. Når Hør den lille stær skulle synges, sad børnene på ryggen af skolebænken og viftede med armene som stære.

Skulle frk. Knudsen telefonere, ofte til Gelsted, lånte hun telefonen hos genboen. Det blev til mange besøg hos Johanne og Thorvald Nikolajsen. Ofte blev hun inviteret til at blive og spise aftensmad hos dem, hvilket hun gerne sagde ja tak til.

Grethe har fortalt mig, at engang var der i mosen bag haven en svaneunge, der skulle slås ihjel, vist nok p.g.a. et brækket ben. Svaneungen ville frk. Knudsen gerne have og inviterede så Nikolajsens på “svællingsteg”.

Ved siden af vognmanden boede karetmager Karl Nielsen og hans kone Nikoline. De holdt også af frk. Knudsen og syntes, det var synd for hende, at hun led så meget af migræne. Det var værst om natten, så der blev lavet en aftale om, at deres halvstore pige Trea kunne sove i lejligheden hos frk. Knudsen, når det var værst. Trea kunne så løbe efter hjælp, hvis det blev nødvendigt. Mange tog vel imod frk. Knudsen i deres hjem, bl.a. brugsuddeler Holst og hans kone Ingeborg.


o. 1934. Karetmagerens datter Petrea
Nielsen med frk. Knudsen på besøg hos
moderen i Gelsted.

Nye tider
Efter Kollerups pensionering i 1951 overtog Alfred Hansen stillingen som førstelærer, og der blev ændret en del i undervisningen. Fra en optegnelse fra 1958 er der nu registreret 3 klasseværelser. Der er ansat 3 lærere: førstelærer Hansen, lærer Jensen Storck og forskolelærerinde Knudsen. De var ansat 36 t. /ugen. Skolen var delt i en 3-årig forskole med 2 klassetrin og en 4-årig hoved-
skole med 4 klassetrin. Lærer Hansen sagde sin stilling op i 1964, flyttede til Stige og blev lærer på Lumby skole, hvor jeg gik. Datteren Anne Lisbeth kom til at gå i min parallelklasse. Senere tog vi begge vores realeksamen på Lumby skole. Sådan kan veje krydses.


1969. Else og Erling Nikolajsen med Jonna Knudsen
til bryllup hos Grethe og Flemming Højlund i
Brenderup forsamlingshus.

Afsked
Efter mere end 40 års lærergerning i Roerslev ønskede frk. Knudsen at søge sin afsked i efteråret 1973. Dette ønske udløste møder på rådhuset og lidt avis-
skriveri: Er Roerslev skole for lille? Hvordan er børnegrundlaget? Kan man indsætte en vikar i stillingen? Skal der laves overbygning på Nr. Aaby skole? Nedlægge Roerslev skole? Tilsyneladende havde der været skolenævnsmøder på rådhuset i Nr. Aaby om Roerslev skole, men referaterne nåede ikke til Roerslev. Enden på historien blev, at skolen lukkede 1. august 1974 og blev solgt til private. Den 26. november 1973 blev der afholdt en lille festlighed på rådhuset i Nr. Aaby i anledning af frk. Knudsens afgang. Borgmester Frederik Larsen holdt en tale, og der blev overrakt gaver fra flere sider.

Familien havde hele livet været vigtig for frk. Knudsen. Hun havde ikke bil, men havde vognmanden til at køre for sig. Da Thorvald Nikolajsen døde i 1986, overtog Grethe og hendes mand Flemming Højlund firmaet. Turen gik ugentlig til moderen og søstrene Inger og Gudrun i Gelsted. Hun kunne finde på at tage elever med til Gelsted, efter sigende var det meget fornøjeligt.

Efter moderen og søster Ingers død flyttede Gudrun, kaldet Guddi, til Nr. Aaby. Da Roerslev skole blev solgt, flyttede frk. Knudsen til Nr. Aaby nær søsteren. Her døde frk. Knudsen i 1991.


o. 1933. Roerslevbørn på besøg hos frk. Knudsens
mor i Gelsted. Gerda Holst, Hans Valdemar Rosendal,
Ellen Holst, Inger Jørgensen, Karl Laurits  Rosendal.

Kilder:
Lise Marcussen
Grethe og Flemming Højlund
Lokalhistorisk Arkiv

Ulla Pedersen

Til toppen