Førstelærer Kollerup og frue

SB 2010 nr. 3

Af Ulla Pedersen

 Rigtig mange husker stadig Kollerup, som var førstelærer i Roerslev skole fra 1914 til 1951. Kollerup var en meget dygtig lærer, afholdt af såvel børn som kollegaer. Han tog ivrigt del i sognets liv. Gymnastik og sang havde hans store interesse, og han var bl.a. kirkesanger ved Roerslev kirke. Han var med på det danske veteran-gymnastikhold ved Lingiaden i Stockholm i 1939.

I mange år var han en skattet revisor i Vends m.fl. Herreders Landbospare- og Laanekasses forskellige afdelinger. Han sang ofte på De gamles Hjem i Brenderup og på Fælleshåb. Han nåede at tage ivrigt del i arbejdet omkring rejsningen af Båring Højskole. Han var stærkt optaget af partiet Venstre og startede bl.a. ungdomsforeningen i Middelfart- og Bogensekredsene. Han var ligeledes medstifter af Middelfart Dagblad.


Den nye lærerbolig til højre, o. 1915.

Jyde af herkomst

Kristoffer Kristiansen Kollerup blev født den 18. maj 1886 i Gundersted sogn, Slet Herred, Ålborg Amt. Den nærmeste større by er Løgstør. Pigen Karen Marie Kollerup var hans mor. Hun ønskede ikke at udlægge faderen, og i folketælling fra 1890 ses det, at Kristoffer og hans mor boede hos mormoderen, Inger Kathrine Kollerup, der var enke og gårdejer. Moderen og en ældre moster var også registreret som gårdejere. En yngre moster var barn af huset. De havde en forvalter og to karle. Kollerupnavnet fik Kristoffer fra sine morforældre, gårdejer i Oudrup Christian Sørensen Kollerup og hustru Inger Kathrine Gregersdatter. Moderen blev gift med gårdejer Karl Jensen af Brårup den 7. oktober 1892 i Oudrup. Han adopterede Kristoffer, så hans fulde navn fremover blev Kristoffer Kristiansen Kollerup Jensen. Fra 1893 til 1903 fødte Karen Marie yderligere 6 børn.

Lærergerningen

Kollerup kom på Jebjerg Højskole på Sallingland i vinteren 1903-04. Her fik han interesse for læsning og besluttede sig for at tage højskolens forberedelsesklasse til seminariet vinteren efter. Han bestod optagelsesprøven på Ranum Statsseminarium i 1905 og fik lærereksamen i 1908. Inden eksamen blev han tilbudt et årsvikariat som enelærer i Sønderup syd for Ålborg. I 1909 fik han andenlærerembedet i Frederiksminde skole i Brenderup sogn. I 1911 blev der oprettet en privat realskole i Brenderup, og bestyrelsen bad ham overflytte til den som lærer. Han var på realskolen, indtil han blev ansat som førstelærer på Enighedsskolen i Roerslev i 1914. Han efterfulgte her lærer Kristian Himmelstrup. Kollerup underviste i almindelige skolefag, i gymnastik og i sang. Det var en skole med fire klasser og to lærerkræfter.

Sanne Knudsen fra Båring var blevet ansat som forskolelærer i 1880 til undervisning af 1. og 2. klassetrin i et hus på Blankegårdsvej 1 i Roerslev. Den 1. februar 1932 afløstes hun af Jonna Knudsen fra Gelsted. Hun var 22 år og uddannet i 1931. Hun nåede at holde 40 års jubilæum i Roerslev skole.

Ny skole

Tanken om at bygge en ny skole opstod i 1937. Den 9. januar 1941 blev den indviet. Grundet krigen blev udgifterne lidt større end forventet, men glæden var stor. På førstesalen skulle Jonna Knudsen bo. Skolebygningen rummede to klasseværelser, da forskolen nu var rykket ind. Roerslev skole blev rost for at være smuk, praktisk og med lyse lokaler. Toiletforholdene var i fineste orden. Der var opført cykelstald og læskur, ligesom der i selve skolebygningen var bibliotek. Desværre blev opførelsen af gymnastiksalen udskudt, og brugsens sal tjente som sådan, indtil skolen ophørte. Helt typisk for sognet blev indvielsen festliggjort med et flagsmykket Roerslev. Indvielsen foregik først i skolen og senere i forsamlingshuset med mange gæster bl.a. provst Faurskov Laursen. Der blev holdt mange taler, hvor skolehygiejne og ernæring blev fremhævet som forebyggende. Det var vigtigt at opdrage børn til selvstændige personligheder og ikke til nikkedukker.

”Vi har altid haft flinke, flittige og rare børn, uden humør går det ikke. Hjemmene har bidraget til det, børnene er i skolen,” sagde Kollerup. Fru Kollerup sørgede for, at børnene fik varm chokolade, da første skoledag i den nye skole sluttede.


Den nye skole til venstre

Født i Brenderup

Karen Mathilde Jørgensen blev født den 4. april 1896 i Brenderup som datter af frugtavler og -grosserer Niels Jørgen Jørgensen og hustru Anne Elisabeth Andreassen, Åhøjrup. Mathilde, i omtale Thilde, blev deres første barn. Hun fik fem søskende.

Thildes far var den, der satte bær- og frugtavl i gang på egnen. Han var dygtig og meget arbejdsom. Han fik en god forretning, men behøvede kun lidt til sig selv og syntes, det var vigtigere at hjælpe andre på vej. Thilde havde gået på Frederiksminde skole, og ifølge Kollerup var hun den dygtigste og flinkeste elev, han havde haft. Hun var siden elev på Vallekilde og senere Askov højskoler, ligesom hun lærte husholdning under sin dygtige mors ledelse, men også andre steder. Desuden fik hun en uddannelse på Suhrs seminarium. Hun dygtiggjorde sig i finere madlavning, fik interesse for håndarbejde, vævning, syning m.m.

Bryllup og børn

Kollerup fik bygget en stor ny lærerbolig i Roerslev, inden de blev gift den 24. marts 1916 i Brenderup kirke. Begge deres børn blev født i Roerslev, sønnen Vagn og datteren Annelise, kaldet Lise. Vagn blev uddannet civilingeniør og arbejdede på B&W i København. Han var gift flere gange og fik to sønner. Lise blev uddannet husholdningslærer og var ansat på Måløv skole. Hun blev gift med købmand Stig Andersen, der havde en stor købmandsforretning der. De fik sønnen Jørgen, som siden har overtaget forretningen, og derudover to døtre.

En lys idé

Fru Kollerup havde lyst og energi til at virke ud over det almindelige, og i begyndelsen af 1920erne havde hun sommergæster i eget hjem. Det gik godt. Hun ville gerne tjene penge, så at deres børn kunne få en uddannelse. Hun sparede 1000 kr. sammen og spurgte sin far til råds om økonomien til et sommerpensionat. Han ville gerne hjælpe hende og spurgte, hvor meget hun mente at have brug for. Han krævede, at det skulle være et ordentligt byggeri. Der blev købt en byggegrund på Vejers Strand i 1925. Grunden lå tæt ved vandet og i læ af klitter. Der blev bygget, og i 1926 åbnede fru Kollerup pensionatet med plads til mellem 40 og 50 gæster.

Pension Vejers Strand, Oksbøl St.

I folkemunde hed stedet Kollerup Pension. Stedet skulle være så pænt, at det passede til publikum. Mange københavnere kom fast år efter år og glædede sig over bordene med duge de og foldede servietter. Bordene blev pyntet med klitroser eller andet fra naturen, københavnsk porcelæn og to-tårnet sølvtøj. Pigerne skulle sørge for vand i alle servanter, før der blev indlagt vand. Gæsterne klædte sig om til spisningen i pænt aftentøj.

Fru Kollerup fik hjælp af seks piger, som ofte var fra hjemegnen eller fra familien. Det blev et fristed for pigerne, selvom de altid arbejdede. De havde en times frihed hver eftermiddag til at gå til stranden og bade. De havde mange opgaver med f.eks. at pudse gæsternes sko, at vaske, stryge og rulle. Der lå små sedler i køkkenet om morgenen, så alle kunne se, hvem der skulle lave hvad. En kold og mørk kælder fungerede som køleskab. Postvognen kom med varer, og mælken blev hentet af pigerne på en nærliggende gård. Der blev bagt af 50 kg mel og 500 æg om ugen. Alt var hjemmelavet. Hver fredag kom Kollerup kørende fra Roerslev med forsyninger. Karetmagerkonen i Roerslev, Nikoline Nielsen, hjalp til med forskelligt, som han skulle have med: syltede ting, ribs, solbær og anden frugt, frisk persille, kartofler og andet grønt. Hun rensede og pillede også kyllinger og duer for Kollerup. Pigerne fik herovre en alsidig uddannelse i husholdning, løn og drikkepenge var gode. Gæsterne omtalte dem som de gode Vejerspiger.


Hr. og Fru Kollerup med deres børn Vagn og Lise samt personale på Vejers Strand Pension i 1926.

Reklame

Stedet blev markedsført med brochurer, hvori der f.eks. stod: komfortabel stenbygning med lyse værelser, gode senge, stor og hyggelig opholdsstue og spisesal i forbindelse med lukket glasveranda. Der fandtes klaver, telefon, elektrisk lys, 2 toiletter og bilgarager.

Sæsonen gik fra juni til september med højsæson fra 1. juli til 15. august. Prisen var 7-8 kr. pr. dag pr. person. Udenfor højsæsonen var prisen 6 kr. Var man ikke selv kørende, kunne man tage toget til Oksbøl og derfra postbilen til Vejers Strand. Rejsegods og billet kostede 1 kr. pr. person. Fru Kollerup kunne godt forstå, hvis man i Roerslev syntes, det var mærkeligt, hun tog af sted fra mand og børn i sommerperioden. Derfor fik hun Asta, som var hendes svigerinde, til at tage sig af hus, mand og børn i Roerslev. Kollerup tog børnene med på ferie på “Vejers Strand”, som i 1933 blev solgt.

På hjemmebane

Mathilde Kollerup fik også tid til at tage sig af sine bysbørn. Hun ville gerne lære dem god husførelse: at lave mad, dække bord, pynte op, servere og være en god værtinde. Fru Kollerup havde en væv stående både i Roerslev og senere i Brenderup. Hun var en dygtig væver. Hun syede en del og broderede f.eks. navnetræk på linned, viskestykker, kraveflipper og forklæder. Dengang skulle de unge piger sørge for, at brudeudstyret var klar, inden de blev gift.

De gamle i sognet

I ca. 25 år samlede Kollerups de gamle i Roerslev til sammenkomster i deres ret store hjem. Først sad de i skolestuen til foredrag og lysbilleder og sluttede med kaffe og samtaler i stuerne. Sognets beboere sørgede for at bringe og hente de gamle, i starten med hestekøretøjer og senere med biler.

Der blev sagt, at lærerparret var de første på landet, der lavede sammenkomster på denne måde.


Dansebillede med lærer Kollerup og brudens mor, Thea Mortensen, fra bryllupsfest i Blanke for Bodil og Svend Pedersen i 1947.

Pensionister

I 1942 købte Kollerups en grund ved Brenderup Realskole på Birkevej 7. Grunden var på 6000 m2. Den blev plantet til med ca. 200 frugttræer, og igennem årene blev der dyrket tobak og jordbær. Da Kollerup blev pensioneret, overtog Alfred Hansen førstelærerstillingen. Kollerups byggede en stor og smuk villa på deres grund i Brenderup. Fru Kollerup havde selv lavet tegninger til byggeriet, så villaen blev præcis som ønsket. Kristoffer Kollerup døde på Middelfart sygehus efter kort tids sygdom 26. maj 1964. Mathilde Kollerup skrev en bog til sin svigerinde Asta, da hun lå på sygehus i 1973. Den er i dag i slægtens eje og har været kilde til artiklen. Hun døde i 1977. De er begge begravet på Brenderup kirkegård. Deres søn Vagn Kollerup og hans kone Harriet Elise Kollerup overtog huset efter moderens død.

Ulla Pedersen

Til toppen