Nu revner hun snart, mor!

SB 2012 nr. 4

Af Grethe Marcussen

Baaring Gymnastikforening kan fejre 100-års jubilæum i 2013. I alle år har foreningen været afhængig af folk, der ville påtage sig lederjob. Vi varmer op til festlighederne ved at fortælle om et par af dem, der var parate til at lade sig bruge.


”Lille Dyrhøj”, set fra syd. Luftfoto 1939.

”Hun kan jo ikke hoppe mer’!” råbte Karen på 8 år forpustet, da hun kom cyklende hjem til Baldershøj i Kærby efter at have været til gymnastik i Baaring Forsamlingshus. Vi skriver 1950, og ”hun” venter sit første barn, som viste sig at være en dreng, der fik navnet Bjarne.

Karen kendte godt sin leder, som havde været ung pige i huset hos hendes forældre, Kamma og Bent Pedersen på Baldershøj i 1948. Det var jo den Norma, som talte helt anderledes end Kærbyfolk i almindelighed, nemlig sjællandsk; den Norma, der altid var klar til at ’lege med’, når det gjaldt udklædningstøj og dukker. De sidstnævnte foretog sig i øvrigt altid præcis det samme som mor Kamma og Norma!

Norma havde dyrket gymnastik, siden hun i 1930 fyldte 3 år. Interessen havde hun arvet fra begge sine forældre, som drev gården Vilhelmsminde i Spjellerup på Stevns. Norma blev uddannet delingsfører fra Frederiksborg Højskole, hvor hun blev inspireret af den navnkundige og fra landsstævnerne så kendte Rigmor Hansen. I 30 år havde gymnastikforeningen her på stedet glæde af Norma som leder for såvel børne – som voksenhold.


Normas første hold af 10 små piger i Baaring forsamlingshus.
Bageste række; Inge Holm, Jytte Havndrup Larsen, Karen Pedersen, Hanne Nielsen.
Midterste række vil arkivet gerne have navnene på!! Nr. 3 er Kirsten Pedersen
Forreste række: Ingeborg Thaning, Anette Bertelsen, Dorte Jørgensen.
Foto 1948: Norma.

Hvorfor hertil? – Jo, ser I…

I Normas fødehjem i Spjellerup ved Karise tjente i 1944 Johannes Christensen fra Lille Dyrhøj, nu Middelfartvej 63. Han havde netop afsluttet et højskoleophold på Vallekilde Højskole, og hos gdr. Jens Vilhelm Pedersen lærte han et utraditionelt landbrug at kende. Her var tale om biologisk-dynamisk landbrug, dvs. landbrug uden anvendelse af kunstgødning. En given afgrøde som græs, korn, frø eller roer skabte rotationen. Gødningen fra dyrene blev jævnligt, nok hver 14. dag, kørt ud i en bunke på marken. Bunken blev dækket med jord og endte som den fineste kompost. Denne fremgangsmåde havde Normas far lært i USA.

Og så havde huset en datter, med hvem Johannes brevvekslede efter et elevmøde i Vallekilde i 1945. På Normas 20 års fødselsdag i 1947 blev de ringforlovet. Der var imidlertid noget, Johannes måtte have klaret, inden de kunne gifte sig. På Korinth Landbrugsskole forberedte han sig til at afløse sin far, Simon Christensen, Lille Dyrhøj, og så skulle militærtjenesten overstås, først i Vordingborg og siden ved Brigaden i Tyskland, hvor opholdet i øvrigt blev forlænget med 3 måneder.

Som nævnt kom Norma til Kærby i 1948, og Johannes vendte hjem samme år, hvorfor de begge to kunne deltage aktivt ved indvielsen af sportspladsen bag Baaring skole denne sommer.


Fra indvielse af sportspladsen bag Baaring skole. Normas hold af unge pigermed fanebærer Inger Larsen, f. Knudsen. Ved klaveret Ingrid Frellsen, vikar for sygemeldte Jutta Johansen. I baggrunden skimtes Baaring Damgaard.
Foto 1948: Norma.

Lingiaden i Stockholm 1949

Den 1. maj 1949 rejste Norma hjem til Spjellerup, dvs. hun cyklede hele vejen! Hun var nemlig i fin form efter at have trænet på Ingeborg Rasmussens pigehold i Baaring. Ankommet til Stevns fortsatte hun træningen på amtsholdet i Præstø. Målet var at komme til Lingiaden, og det lykkedes!

500 piger var de på holdet, og Johannes deltog på karleholdet, der ligeledes talte 500! ”Høje nord, friheds hjem..” sang de herrer under indmarchen, husker Norma. I det store stævne deltog 15.000 gymnaster fra alverdens lande, det var i sig selv imponerende, men endnu mere imponerende var deltagernes præstationer med tanke på de voldsomme skybrud, der visse dage forvandlede opvisningsbanerne til det rene mudder! Sådanne oplevelser omkring en fælles interesse kan smede folk sammen.

 
Norma med dåbsbarnet Flemming, f. 1958, Bjarne, f. 1950, Esben, f. 1954, Morten, f. 1955, Thyge, f. 1951, og Uffe, f. 1957. sidder hos Johannes. Endnu 2 drenge kom til, Carsten f. 1960 og Helge f. 1962. Norma syede selv drengenes tøj, og hun har kniplet og syet 3 dåbskjoler. Foto: 1958.

Det holdt og holder stadig.

Som yngste søn på Lille Dyrhøj lå det i kortene, at Johannes skulle løse sin far af og hermed blive 3. generation på fødegården. Der blev sat kvist på stuehuset til havesiden og indrettet med stue og soveværelse.

Den 19. september 1949 stod brylluppet i Spjellerup kirke, og de unge flyttede ind i den nyindrettede kvistlejlighed. Norma og Johannes gik herefter hjemme som pige og karl for kost og logi. De tjente penge til tøj og andre fornødenheder ved dagleje, og i 1953 overtog de gården i forpagtning. Nu byttede de rum med Johannes’ forældre, som blev boende indtil 1979. Da kunne Marie ikke længere klare trapperne. Simon og Marie Christensen blev imidlertid rigtig glade for en beskyttet bolig på Kongshøjcentret. Herovre fejrede de deres diamantbryllup.

Fra 1961 blev Norma og Johannes ejere af gården. De fortsatte arbejdet med kvæg og planteproduktion på den 15 tdr. land store ejendom. Haven, som blev anlagt, da gården blev bygget, er usædvanlig smuk, hvilket tilskrives Normas meget store arbejde og interesse.

Hvornår blev gården til?

Helt præcis i 1889, og jorden blev udstykket fra Dyrhøj. Heroppe boede dengang ægteparret Ane Margrethe Andersdatter og Klaus Pedersen, som i 1862 havde flyttet Baaring Vestergaard ud fra Strandgyden og givet den navnet Dyrhøj. Ægteparret havde to døtre, Karen Hansine f. 1863 og Synnøve f. 1864. I 1887 kom Erhard Karl Kristian Christensen fra Mors til Blanke som karl hos J.P. Martensen på Blanke Vestergaard. Han blev kendt med Karen Hansine, og de giftede sig i 1889. De fik som gave den yderste ende af Dyrhøjs mark, og her blev Lille Dyrhøj bygget. Ifølge deres børn havde ægteparret et ualmindeligt godt familieliv. I løbet af 15 år fødte Karen Hansine 12 børn, deriblandt Johannes’ far Simon.

Det var meningen, at yderligere 4 tdr. land af Dyrhøjs jord skulle tillægges ejendommen. Men da Erhard byggede en lade uden at spørge Klaus Pedersen til råds, blev denne så fornærmet, at en række egepæle blev sat i skel som tegn på, at fra Dyrhøj ville der ikke komme mere jord! I 1911 blev der i stedet købt jord på den anden side Middelfartvej, samt en englod på Baaring mark.

Erhardt fra Mors var en retskaffen mand, som havde overskud til at arbejde med mere end ejendommen. Han var primus motor ved oprettelsen af Roerslev Brugsforening og sad en årrække i Asperup-Roerslev sogneråd.

Mere end et håndboldhold

Bjarne forblev ikke længe ene hane i kurven hos 3. generation. Norma har født i alt 8 sønner. Da nr. 4 var ankommet, ringede frk. Svendsen fra telefoncentralen i Asperup til Johannes med ordene: ”Goddag, far til fire!”, og da nr. 5 blev født, sendte Karen Nygaard fra Kærby en buket blomster til Norma. Selv havde hun født 5 piger, hvorfor hun nok vidste, hvad 5 fødsler ville sige!

Johannes og Norma fik ikke lov at beholde alle sønnerne. 3 af flokken er døde, Flemming i 1961, Morten i 1978 og Carsten i år 2000.

Håndboldherrerne på tur til Ølstrup ved Ringkøbing.
Genkendt er bagest Poul Jespersen; foran ham fra venstre Bent Eriksen, Johannes Christensen, Niels Simonsen og Finn Nielsen. I skjul bag bolden ses Villy Jacobsenog derefter Poul Erik Larsen, der var med som søn af daværende formand for gymnastikforeningen, Karl Larsen, Vedelshave.
Foto 1952: Norma.

Trods mange gøremål

på ejendommen påtog Johannes sig adskilligt andet. Mælketuren fra Strandholm gennem Blanke til Baaring Mejeri var lige noget for drengene at hjælpe til med. Derudover drev han maskinstation for mindre ejendomme og passede en postrute.

Det hører med i billedet, at de fleste om- og tilbygninger på ejendommen blev udført, efter at Johannes og Norma overtog den.

Som for Norma betød gymnastik meget for Johannes; men efterhånden blev håndbold hans gebet. Han spillede selv på herreholdet og var leder for pigeholdet. Det huskes endnu, hvordan han kunne proppe hele holdet ind i Jakob Sørensens lillebil, når pigerne skulle til kamp! Desuden blev han ofte benyttet som dommer.


På mælketur med far, nær ved Dyrhøj.
Foto fra 1950erne: Norma.

Af tillidshverv var han i en årrække formand for Asperup Husmandsforening, og han var med til at starte Lokalhistorisk Arkiv i 1990. Her arbejder han stadig og bidrager bl.a. med sit store lokalkendskab, som han ikke mindst har erhvervet sig gennem sin interesse for egen slægt, der i stort tal har været hjemmehørende i Asperup sogn.

Grethe Marcussen

 Til Toppen