Rigmor Vesterdal

SB 1990 nr. 1

Af Grethe Marcussen

For et år siden efterlyste jeg her i bladet Rigmor Vesterdals digt til Båring Skole i 1963. Det er for længst fremskaffet af Jenny Olsen, Eisbjerghus, og enhver vil om kort tid kunne gå på Lokalhistorisk Arkiv og læse det og meget andet. Men hvem var egentlig denne rimsmed, hvis vers ligger i så mange hjem i vores sogn?


Rigmor medens hun var ung pige på Lindegård.
Hun står til venstre. Pigen til højre er ukendt.

Skolerne for 100 år siden
Omkring 1880 var der tre kommunale skoler, beliggende i Asperup, Kirkestræde 3, i Båring, Byvejen 29, og i Roerslev, Blankegårdsvej 8, samt en friskole i Båring, Middelfartvej 67. Senere kom desuden en friskole på Asperup Mark i »Sans Souci«, et hus, der lå ved det nuværende lysregulerede kryds på A1. De tre hovedskoler havde alle et lille agerbrug til at supplere lærerlønnen. Efter vedtagelse af nye skolelove blev jorderne solgt fra ved lærerskifte, som for alle tre hovedskolers vedkommende fandt sted inden for få år efter 1900.

Men forinden var der oprettet forskoler til to af hovedskolerne. I 1892 byggede man på Båring Mark og i Vedelshave. De betjentes begge af Kirstine Madsen, som et år efter afløstes af Magda Møller. I Roerslev blev der startet en forskole med Sanne Knudsen i et lejet lokale på hjørnet, Blankegårdsvej 1.

I Asperup gik det derimod ganske anderledes, fordi Rigmor Vesterdal kom ind i billedet. Hun var vokset op på Vesterdalgården i Udby sogn som datter af Maren Kirstine og Morten Nielsen. Hun blev født 15. juli 1877 og kom som ung pige i huset på Asperup Lindegård hos Kirstine og Wisbech Olsen. De opdagede hurtigt, at hun var et lyst hoved med usædvanlige evner som barnepige for deres drenge, Alfred, født 1890, Carl og Aksel. Fra Kauslunde kendte ægteparret til begrebet privatskole, og da Rigmor i nogen tid havde udfoldet sine evner på Lindegård, foranstaltede Wisbech Olsen, at en kreds af forældre i 1897 lejede et lokale i »Fiskerhuset« på Kirkestræde 12 – sådan kaldet, fordi H.J. Sørensen, som boede her, solgte fisk. Endnu inden hun var 20 år og uden eksamen af nogen art, havde Rigmor fået job som privatlærerinde i Asperup. Hun lejede selv en stue hos Ma’ Lavse på Byvejen 10 og gav 1 kr. om måneden i husleje. Det fandt Ma’ Lavse, der blev 103 år, for meget, for Rigmor havde i starten kun 6 elever, der hver betalte 1 kr. pr. måned. Evnerne og humøret fejlede ingenting, og elevtallet voksede år for år. Da Asperup forskole på Kirkestræde 5 blev bygget i 1904, ansatte sognerådet Rigmor som forskolelærerinde på stedlig anbefaling.

I Rigmors skole
Rigmors privatskoleelever, hvoraf man kunne nævne Thorvald Drejer, der blev arkitekt på Højskolen, er borte; men utallige beretninger fra skoledagen i Asperup forskole har jeg lagt øre til. Festligt var det fra den første skoledag, hvor tavle og griffel, ABC og blyant med lang spids blev udleveret, tillige med et glansbillede, der skulle bruges til bogmærke.

Efter morgensang fortalte hun bibelhistorie, så ørene strittede på de små – levende, engageret og til lejligheden aktualiseret. Hertil havde hun godt materiale i tidligere elevers gengivelse af hendes fortælling. Hun nedskrev de sjoveste. Josefs tjenere forfulgte og indhentede hans brødre på cykel i ørkenen, da de drog hjemad med Josefs sølvbæger i Benjamins sæk. Moses blev naturligvis sat ud i Nilen i en sykurv og fik strømper på for ikke at fryse. Se nederst “Fra Rigmors notesbog”.

Læsning, skrivning og regning hørte også med til dagens orden i første klasse, og skoledagen sluttede aldrig uden en historie, helst den om den lille mus, der gik i fælden, og en gå-hjem-sang.

I anden klasse tog Rigmor hul på danmarkshistorie og geografi. Fortællingen var central, huskestof blev lært på remse. Øerne f.eks. Fanø blev udpeget på kortet, og så gik det slag i slag med at føje til: Fanø – Mandø, Fanø – Mandø – Rømø – indtil hele remsen var lært! Fanø, Mandø, Rømø, Fur, Livø, Læsø, Anholt, Samsø, Endelave, Æbelø, Fyn, Tåsinge, Ærø, Als, Langeland, Lolland, Falster, Møn, Sjælland, Amager, Saltholm, Bornholm!!! Sådan!


Rigmor med sin klasse 1938/39.

Rigmor havde håndgerning med pigerne fra 2. kl. og opad om eftermiddagen. Grundbegreberne blev lært, og produkterne vises den dag i dag med stolthed frem.

Til juleafslutningen blev der ikke hentet juletræ ind i skolestuen. Det skulle opleves hjemme. Men et julelys blev bragt med, og det brændte, mens Rigmor læste julehistorie og bød på konfekt. For øvrigt var alle piger den dag vanskelige at kende. Håret var skrabet bagud på grund af brandfaren, fletninger blev til frikadeller ved ørerne.

Årets højdepunkt indtraf med koneeksamen, som fandt sted dagen efter skolekommissionens besøg. Mødrenes bagværk tårnede sig op, men først var der overhøring og fremvisning af hefter. Eleverne sang hvert år en ny vise, som Rigmor havde digtet om årets gang. Elisabeth Rosendal husker udenad deres eksamenssang, hvori et af versene lyder:

På kortet kender vi sund og fjord,
hver ø og å og bugtet bakke,
og jyderne med den magre jord
med lyngen tit må ta` til takke,
og Vesterhavet med den hårde sø,
hvor redningsbåden frelse må i nø’,
og fiskeri
og industri
er to af Danmarks næringsveje!

Den går på melodien »Å kjøre vatten. . . «. Konerne fik kaffe, børnene kakao, og kagerne fik ben at gå på.

Skoleårets afslutning blev fejret med en tur ud til Jørgen i skoven. Flaget var med i front. Her blev der leget af.

Rimsmeden
Rigmor havde arvet sine evner for rim og versefødder fra sin mor. Hun formelig rystede dem ud af ærmerne til enhver lejlighed, familiefester, jubilæer og afslutninger. Da lærer Frellsen sluttede sin lærergerning i 1951, digtede Rigmor følgende:

Som ung jeg i Asperup Skole gik
og prøvede på med pædagogik
at sætte på søde små poder skik.
Jeg stavede med dem i ABC
og fortalte om lykkens gode fe –
om musen, hvor fælden gav et smæk,
så det kippede i dem af glæde og skræk.
Vi legede »Sidste« og vandt nøglegarn
og Tornerose, som var et vakkert barn.
Men jeg var ulærd og uerfaren,
og stor og talrig var børneskaren,
så tit det kneb mig at finde metoden,
hvormed jeg bedst kunne lære poden.

Da kom der fra Indslev en skolemand,
som ejede både kløgt og forstand,
han nedsatte sig i den gamle skole,
og snart jeg lærte på ham at stole.
Jeg aldrig måtte forgæves bede,
til råd og bistand han altid var rede,
han hjælpsom var i vinter og vår
i samfulde fyrretyve år.
Jeg har takket ham før, jeg gør det igen
min nabo og hjælper, kollega og Ven!

Relationerne mellem hovedskolen og forskolen i Asperup var gode. Fra 1911, da Frellsen kom hertil, og til 1944, da Rigmor blev pensioneret, var de kolleger, og venskabet fortsatte, da Rigmor flyttede ind i den gule villa på Byvejen 44 sammen med sin søster Jutta. Mere herom en anden gang…Sogmebladet 1990 nr. 3.


Rigmor i stråhat leger »Bro, bro brille« i et frikvarter 1935/36.
Fra venstre ses: Jytte, Inger, Andrea, Rosa, Karl, Lydia, Helle,
Hans, Karen Margrethe, Karl Erik, Leonhard, Henrik og Peter.

Lærer Tornøe, Båring, var også poet, og ved afskedskaffen muntrede han gæsterne med følgende:

en Lille Vidse
Paa Melaadien til Staarg, Staarg lange Ben

Førstes Værs.
Rigmor Vesterdal je ve skriv en vise
det skal nu være en Sang til Dej
som vi saa gerne vil prise.

annen Vevs
Rigmor Vesterdal, Tag skal du nu Have
Faardi du aldti er god ved os
lære os Regning og Stave.

Treje Hvevs
Rigmor Vesterdal aldri vil vi glemme
Adam og Eva i Paradis
Abel og Kajen den Slemme.

4. verts
Rigmor Vesterdal Gevgrafi vi hører
lige fra Skagen til Baaringholm
sejler vi tidt eller Køer.

femste værst
Rigmor Vesterdal skrive ska vi osse
dæt er ej Sjovt naar vi slaar en Kladt
I vor du saa ka bliv tosse.

sekste Vævs.
Rigmor Vesterdal lærer os at snyde
Næsen i vorses Lomterklæj
sikke det Somti ka lyde.

Syvne hverts
Rigmor Vesterdal og naar vi skal ti…
Gælder ikke!

Nydt syvene Whærs.
Rigmor Vesterdal Hamlet og Rolf Krake
vil vi saa gerne du snakker om osse om
Uffe hin Spake.

Otsne Vejrs.
Rigmor Vesterdal vi maa ikke pille
lægge vors Hænner paa Boret op
folie dem lisse saa stille.

Nine Wers
Rigmor Vesterdal Tidt du med vos lejer
Bror Bror Brilde og Søerland
gaml Mand som bugger og Nejer

Tidende Sverst
Rigmor Vesterdal før min Vise slutter,
vil jeg saa gerne si Tag til Dej
osse fra Fadter og Mutter.

Sidstesvejrs
Rigmor Vesterdal Kaapne vil vi heve
raabe tre kraftige Hiphurraer
Ønske du længe maa leve.
fertig fra mig Sæl

 

Grethe Marcussen

Til toppen