Familien Rosendal på Fruerlund i Roerslev

SB 2018 nr. 1

Af Anne Margrethe Rosendal

 

 

 

 

 


Anne Margrethe som 5 årig på gårdspladsen med sin første cykel.

Foto: 1956. Asperup-Roerslev Lokalarkiv.

Anne Margrethe Rosendal er født 1951 på gården Fruerlund, Grønnegyden 3 i Roerslev. Forældrene, Elisabeth og Karl Laurits Rosendal, overtog den fædrene gård, men da Karl Laurits fik dårlig ryg, blev gården solgt til Jens Christian Christiansen i 1956.
Hans enke, Grethe Christiansen, solgte i 2010 gården til Jens Vanggaard Hansen, som lagde den meste jord til Roerslev Møllegaard. Bygningerne med omgivende jord blev solgt til smed Michael Larsen, som har lavet en fornuftig vejforbindelse fra sin forretning til Timsgyden. Bygningerne blev solgt 2011 til brødrene Lars og Peter Christiansen, som har haft det tilbageværende gamle stuehus lejet ud.
Familien Rosendal flyttede i 1956 til Nr. Aaby, hvor Karl Laurits kom i lære på rådhuset. Efter ansættelse såvel i Søndersø som i Køge, vendte familien tilbage i 1972 og bosatte sig i Baaring, hvorefter Karl Laurits igen arbejdede på Nr. Aaby rådhus, nu som pantefoged.
Anne Margrethe har haft sin familie og sit arbejde i Roskilde. I dag har hun travlt som formand gennem flere perioder for Roskilde Domkirke, se i øvrigt Sognebladet årg. 1983 nr. 2. ( på arkivets hjemmeside søg på: SB 1983 nr. 2. Artiklen hedder Roerslev kirke ) 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fruerlund på Grønnegyden 3 i Roerslev.
Set fra nord. Timsgyden med flotte vejtræer
løber sydpå til hovedvejen.

Luftfoto: 1953. Asperup-Roerslev Lokalarkiv.

 

Grundtvigske bønder
I Sognebladet fra årgang 1983 nr. 4 skriver pastor Thaning i en artikel om ”Grundtvig og Asperup-Roerslev sogne” bl.a.: ”Da jeg kom i januar 1939, boede der to lærde grundtvigske bønder i sognet, Valdemar Rosendal i Roerslev og Laurits Larsen i Blanke. De havde deres faste pladser i kirken, på hver side af midtergangen. Men de talte ikke sammen. De havde nemlig vidt forskelligt syn på det grundtvigske. Rosendal var konservativ grundtvigianer, Laurits Larsen var radikal i sit grundtvigske syn.
Det svarede til en deling i den grundtvigske bevægelse overhovedet. Laurits Larsen var en flittig skribent i Middelfart Venstreblad, han skrev om gamle slægter, og det er vel værd at læse den dag i dag. Valdemar Rosendal anskaffede sig den første doktordisputats, der blev skrevet om Grundtvig, det var i 1849, selv om jeg advarede ham på grund af al latinen. Men det skræmte ham ikke. Han var beundringsværdig. Det var de begge. Men bønder havde mere tid i gamle dage, end de siden fik.”

 

 

 

 

 

 

 

 

Laurits Larsen fra Blanke Østergaard.
Foto: 1900 -1920. Asperup-Roerslev Lokalarkiv.

 

Hvem var han, farfar…?
Men hvem var den beundringsværdige Rosendal, min farfar, som var død i 1949, 2 år før jeg blev født?
Hans fulde navn var Niels Henrik Valdemar Rasmussen Rosendal, og han blev født i 1870 på gården ‘Rosendal’, længst ude på Kirkebjergvej i Roerslev, se Sognebladet nr. 2 fra 2013 ( På arkivets hjemmeside søg på: SB 2013 nr. 2. Artiklen hedder “Om gården Rosendal” ), som yngste søn af Mine Sørensen, født Poulsen, og Hans Mikkel Rasmussen. Allerede som 2-årig mistede han sin far, som ifølge pastor Mads Melbyes begravelsestale over ham “var glad i sit yndige hjem og i børnenes kreds, elsket af venner, der kjendte hans ærlige og trofaste sind, han blev agtet i en stedse videre kreds for hans forstandige og dygtige optræden.”
Der var 4 børn i den familie, nemlig Milian Laurits Sørensen Rosenfeldt, født 1861, i Mines første ægteskab, Rasmus Laurits Poul Rasmussen Rosendal, født 1867, Maria Ane Kirstine Rasmussen Rosendal, født 1868 og så altså Niels Henrik Valdemar Rasmussen Rosendal, født 1870.
Det må have været et rimeligt velstående hjem på ‘Rosendal’, for i sin ungdom var Valdemar Rosendal på Dalum Landbrugsskole og på Vejstrup Højskole, noget der sikkert sammen med hans opvækst har været med til at skabe den levende interesse for sogn og kirke, som kendetegner det materiale, der ligger til grund for denne artikel.

 

 

 

 

 

 

 

 

Dorthea Margrethe Jensen, 1891 – 1946.
Datter af humlehandler Niels Karl Jensen og hustru Ane,

Vanghavevej 7 på Roerslev mark.
Foto: 1925 – 1935. Asperup-Roerslev Lokalarkiv.

 

Ægteskab
I 1924 blev Valdemar Rosendal gift med Dorthea Margrethe Jensen kaldet Thea, 1891-1946, datter af gårdejer, humlehandler Niels Carl Jensen og hustru Ane, Vanghavevej 7 på Roerslev Mark.
I ægteskabet var der 2 sønner, min far Karl Laurits Rasmus Rosendal, 1926-1994, og Hans Valdemar Rosendal, 1928-1994. Inden Valdemar blev gift, døde hans bror Rasmus i 1919. Han havde drevet Fruerlund, og da han døde ugift, overtog Valdemar gården i Grønnegyden.
Valdemar var en aktiv deltager i sogne- og kirkelivet. Samtidig havde han en masse tillidshverv. Fra min far, Karl Laurits Rosendal, ved jeg, at han var formand for menighedsrådet, formand for Roerslev Brugsforenings bestyrelse, i repræsentantskabet for FDB, formand for mejeriets bestyrelse, i bestyrelsen for Smøreksportforeningen i Odense, revisor i Fyns Kulindkøbsforening, revisor i Vends m.fl. Herreders Landbo-Spare- og Lånekasse i Nr. Aaby, senere Amtssparekassen, og vurderingsmand af fast ejendom til ansættelse af grundværdi og ejendomsværdi. Han har også i nogle perioder været medlem af sognerådet. Han skrev selvangivelser for folk i byen og sognet og var en person, folk henvendte sig til, når der var alvorlige problemer, der skulle drøftes. Særlig medlemskabet af repræsentantskabet i FDB stod der gny om! Det var ikke enhver, der på den tid rejste med toget så langt væk som til København, sådan som Valdemar gjorde det om foråret, når der var årsmøde i FDB.

 

 

 

 

 

 

 

 

Valdemar Rosendal, 1870 – 1949.
Søn af Mine Poulsen, og Hans Mikkel Rasmussen,
Rosendal på 
Kirkebjergvej.
Foto: 1910 – 1925. Asperup-Roerslev Lokalarkiv.

 

Thea bli’r syg, men…
I midten af 1930’erne blev Thea syg. En snigende sygdom, formentlig leverkræft, gjorde, at hun gentagne gange var indlagt eller sengeliggende i lange perioder. Det til trods formåede Thea og Valdemar at skabe en tryg og rolig opvækst for de 2 drenge, hvor de end ikke mærkede noget særligt til landbrugskrisen, der rasede i 30’erne.
Gården var på 40 tdr. land og havde altid 2 karle og 1 fodermester, samt en ung pige. Dertil kom 1 eller 2 daglejere, når der var noget ud over det daglige, der skulle gøres, f.eks. når der skulle tærskes eller køres møg ud. Der var en besætning på 12-14 malkekøer, 5-6 kvier og 8-10 småkalve. Hertil 8-10 grisesøer og 50-60 slagtesvin, 4 heste og omkring 100 høns og 15-20 ænder.
Thea og Valdemar Rosendal må nok havde været en slags foregangsfolk, for f.eks. blev der allerede først i 1930’erne indkøbt en rugemaskine, en dengang ny opfindelse. Med den i brug var der kyllinger til pinse, og Thea modtog bestillinger på slagtekyllinger. Det var noget af et blodbad, når karlene huggede hovedet af 50-60 kyllinger en lørdag morgen.

Som han huskes
I forbindelse med Valdemars 70 års fødselsdag i 1940 skrev Middelfart Venstreblad bl.a.: ”Hans helstøbte skikkelse, der bærer præg af sin grundtvigske påvirkning fra ungdommen, er typisk for den bedste fynske bondekultur, og hans åndelige frisind gør, at også hans politiske ikke-meningsfæller nærer stor agtelse for hans personlighed. Hvor han har indflydelse, kommes der da heller ikke på vildspor. Valdemar Rosendal foretrækker de prøvede veje, hvor den danske forhandlingsform respekteres. ”
Det var åbenbart kendetegnende for ham, at der stod respekt og anseelse om ham. Det gjaldt også til møder og generalforsamlinger i Forsamlingshuset. Når Valdemar havde talt, så blev det i de allerfleste tilfælde, som han ville have det, og det var vel også godt nok. Alle levede tilsyneladende godt og trygt med det.
Ved sin død i 1949 stod der i nekrologen i Middelfart Venstreblad bl.a.:
”Rosendal var i det hele levende med i alt, hvad der rørte sig på åndslivets område, og hans stoute skikkelse harmonerede godt med hans folkelige og kirkelige frihedsanskuelse. Dette betød mere end andet for ham, og det bar ud over politiske skillelinjer, hvilket Venstrebladet er ham tak skyldig for. I en tid, hvor der ikke er overflod på helstøbte, åndsbårne personligheder, var Valdemar Rosendal som en obelisk, der støt og imposant vidnede for sin samtid om den åndelige arv, der bar slægter gennem livets omskiftelighed, altid tryg for, at det var værdier, som ikke fortæredes af møl og rust.”

Familiekomsammen på Fruerlund. Forrest fra venstre Jens Larsen Jensen, Theas bror, med sin kone Johanne, f. Nielsen i Rørup sogn; drengen Karl Jensen og faderen Peter Jensen, Theas bror. Bagest fra venstre Valdemar Rosendal med hustruen Thea, deres søn Karl Laurits på kusine Ebba Johannes arm; humlehandler Niels Karl Jensen og hustru Ane, Theas forældre. Foto: 1927. Asperup-Roerslev Lokalarkiv.

Anne Margrethe Rosendal

Til toppen