Fra udvikling til afvikling…

Om Asperup og Roerslev sognes brugsforeninger

SB 2018 Nr. 2

Af Ulla Pedersen

På hjørnet af Byvejen og Fynsvej ligger Dagli`Brugsen med gode parkeringsforhold og benzintankanlæg. En dagligvarebutik med hylder, køleskabe/-rum og frysere, mange forskellige varegrupper og dermed muligheden for at stille alle kunder tilfreds. Man kan også regne med, at der er varme inde i butikken, når der er koldt udenfor. Butikken klarer i dag det, som engang gav arbejde til fire brugsforeninger og seks købmænd.

På landsplan
Tidligere var de fleste husholdninger på landet selvforsynende. Hvad man ikke havde selv, kunne man måske få ved at arbejde eller bytte sig frem. Ellers fik man det hos købmanden, der kunne skaffe de nødvendige varer. Købmænd var dygtige og ansete handelsfolk, og mange af dem blev ret velhavende. Efter krigen 1864 kom der gang i andelsbevægelsen, og der blev dannet mange andelsforeninger. Man forstod vigtigheden af at lære noget og blive fagligt dygtig. Skolevæsenet blev forbedret, man blev dygtigere til at klare et landbrug eller et håndværk og hermed også til at tjene penge. Forenede man sin evner med andre, stod man stærkt.
I Thisted lykkedes det i 1866 at stifte Danmarks første brugsforening af Thisted Arbejderforening med pastor Hans Chr. Sonne som formand. Han mente, at købmændene tjente ‘mere end godt var’. Grundlaget for en brugsforening skulle være, at overskuddet gik til medlemmerne. Efter bare 6 år var der 100 brugsforeninger i Danmark, i 1914 var der 1500.

Lokalt
I 1898 blev der stiftet to brugsforeninger i Roerslev sogn, en i Roerslev by og en på Blanke Mark. Når man ser, at en af initiativtagerne var gårdejer Erhardt Christensen, Lille Dyrhøj, undrer man sig ikke. Han kom fra Mors og havde sandsynligvis viden om brugsforeningens fordele, da han netop kom fra den egn, hvor det hele startede.
I 1901 besluttede man at stifte en brugsforening på Asperup Mark, og da Den Nordvestfynske Jernbane blev anlagt i 1911, blev den fjerde brugs stiftet i
1912 ved Asperup station.
Interessant er det, at det kun var den sidste, der havde en bygning klar med butik og uddelerlejlighed. De to markbrugser var bare en ladebygning med loft,
samt en indgang. Der blev sat lidt hylder op, koldt var der og en dårlig belysning.

 

 

 

 

 

Roerslev Brugsforening med sal,
Blankegaardsvej 3 i Roerslev, opført i 1905
med 
Peter Rasmus Carlsen som uddeler.
Derefter blev det Niels Peter Holst Jensen 
1931-1961,
Ejvind Christiansen 1961-1966 og Jens Wester 1966-1981.
Foto: 1933.

Roerslev
I Roerslev blev skomager Ole Rasmussen i 1898 overtalt til at tage uddelerposten, ‘mod at han stillede sikkerhed i sin ejendom og indbo for de ham betroede varer’. Det foregik på nuværende Blankegårdsvej 6. I 1903 fratrådte han som uddeler, og ‘samtidig besluttes det at erhverve en grund, en parcel af Vædelegaard og herpå opføre uddelingsbygninger og beboelse til uddeleren’ på Blankegaardsvej 3. Den 30. april 1904 ansættes den 24-årige og nygifte Peter Rasmus Karlsen som uddeler.

 

 

 

 

 

 

Blanke Mark Brugsforening, Kystvejen 42
på Blanke Mark, opført i 1900 med
Niels Johan Nielsen som uddeler.
Derefter kom Jens Peter Jensen 1906-1908, 
og derpå Karl og Marie Nybirk med datteren Inger Nybirk
g. Sorgenfrey 1908-
1970. Foto: 1951.

Blanke mark
På Blanke Mark stillede høker Peder Jørgensen i 1898 en lade til rådighed. Efter et halvt år forhandlede bestyrelsen med høkeren om leje af flere lokaler: ‘butik, 1 kammer, 1 stue til bestyrelsesmøder og pakhus i den sydlige ende af den østre lade, som foreningen selv måtte lægge loft på’. Året efter ønskede høkeren at fratræde den betroede stilling, som blev ledig. Bestyrelsen valgte mejerist Niels Johan Nielsen fra Kustrup. I 1900 købte Blanke Marks Brugsforening de lejede lokaler.

 

 

 

 

 

 

 

Asperup Mark Brugsforening, Hovedvejen 247,
opført i 1912 med
Christian Koch som uddeler.
Hans Peder Sørensen blev ansat som ekspedient og

overtog stillingen som uddeler i 1914, og
derefter Henning Tolderlund fra o. 1940.

Efterfølgende kom Hans Larsen, Poul Bernt Larsen
og Sørensen. Foto: 1954.

Asperup Mark
Her blev der bygget et uddelerlokale o. 1898 hos husejer og murer Peter C. Larsen, ansat hos murermester Vilhelm Smidt. Da mureren sagde sin uddelerstilling op i 1910, købte brugsforeningen en parcel af ham for at bygge en ny bygning. Det blev murermester Vilhelm Schmidt, der byggede brugsforeningen. I 1910 blev Christian Kock fra Nykøbing Falster ansat som uddeler.

 

 

 

 

 

Asperup Station Brugsforening, Lindegaardsvej 4 i Asperup,
opført i 1912. 
H. Hansen var uddeler fra 1912-1912,
derpå Julius og Kristine Hansen 1912-
1956
efterfulgt af Børge Bach 1956-1968. Foto: 1937

Asperup Station
Asperup Stations Brugsforening blev stiftet i 1912. Uddeler H. Hansen kunne flytte ind i nyt byggeri på en jordparcel fra Lindegaard, ejet af Wisbech Olsen og bygget af murer Larsen fra Asperup Mark i samme stil som Asperup Marks Brugsforening. Uddeleren ville gerne have en fast løn og overenskomst, hvilket ikke blev imødekommet. Det medførte, at han ikke ville forlænge sit fæste, der udløb den 1. april 1913. I stedet for blev kommis i Nr. Aaby Brugsforening, Julius Hansen, antaget som uddeler.

Arbejdsfordelingen
Det var uddeleren, der lagde stue til bestyrelsesmøderne. Bestyrelsen havde alsidige opgaver. Den skulle ansætte uddeler og chauffør, føre lønforhandlinger, medvirke ved prissættelse på varerne, kontrollere kasseprotokoller og kundernes kontrabøger, samt holde øje med uddelerens privatkøb. Det var kutyme, at bestyrelsen bad uddeleren om at sætte egne penge i forretningen. Til generalforsamlingen var der en fast dagsorden med gennemgang af økonomi, investeringer og udflugter. En etårig og aflønnet regnskabsfører fremlagde regnskabet. Overskuddet, minus et beløb til uforudsete udgifter, blev udbetalt til medlemmerne i forhold til indskuddenes størrelse. Der var forskel på, hvordan uddeleren skulle aflønnes; enten fik han en procent af omsætningen eller en procent af overskuddet.
Bestyrelsen skulle ligeledes sørge for vedligeholdelse af uddelerens lejlighed. Det kunne være en årelang sag at få f.eks lys i entreen, en ekstra kakkelovn, få tapetseret eller få malet i privaten. Det var lidt nemmere at gennemføre ændringer i butikken. En mønttelefon, et tobaksskab eller en kaffemølle var der mere prestige i.
En chaufførs løn i 1898 var 10 øre pr. 100 pund afhentede varer for kørsel fra Nr. Aaby station eller Middelfart havn til Blanke Mark. Efter at Den Nordvestfynske Jernbane kom igennem til Asperup, Blanke og Kustrup stationer, lettede det på de lange vareture.
Brugsforeningerne lå langt fra hinanden og fra de lokale købmænd. Asperup Marks Brugsforening trak kunder fra Kærbyholm, Indslev, Aabylund og Roerslev Mark. På Blanke Mark var der faste kunder fra f.eks. Kustrup,Vejlby og Røjle.
I 1898 var vigtige varer korn, foderstoffer, byggematerialer, brændsel og brændevin. Der blev handlet en del hos Forenede Danske Brugsforeninger (FDB), stiftet i 1896. FDB var behjælpelig med rådgivning og med at skaffe varer, f.eks majs og foderkager fra udlandet. I 1898 kom en lov vedrørende Handel med Gødnings- og Foderstoffer, og det afstedkom centraliserede købssteder, som f.eks Fyens Andels Foderstofforretning.

Brugsens sortiment
Dagligvaresortimentet voksede. Der måtte sættes flere hylder op, lageret måtte udvides, og det blev nødvendigt med elektrisk lys, varme og kølefaciliteter. Af
nye varer kan nævnes margarine, som man i starten var meget skeptisk overfor. En afprøvning af produktet var nødvendig, før man ville binde sig til at sælge det. Ost kom til salg i 1904, leveret af Roerslev mejeri. Desuden har min mor fortalt mig, at hun som ung købte porcelæn i Roerslev Brugsforening. Som barnebarn af karetmageren har jeg været der sammen med min mormor. Brugsuddeler Holst stod bag disken og tog mod bestilling. Han gik selv rundt og hentede varerne og lagde dem på disken. Afvejning af forskelligt kom i papirsposer, som blev lukket ved at folde posen. Jeg husker, at man bestilte i pund. Et pund svarer til 1/2 kg.
Medlemmerne købte på klods, dvs., at varerne blev skrevet ind i en kontrabog med afregning en gang pr. måned. Det kunne dog nogle gange knibe at overholde fristen for betaling. Uddeleren havde meget kontorarbejde. Alt skulle skrives ind i regnskabsprotokoller, udgifter til vareindkøb og indtægter fra salg.

Flytning til Byvejen
Efter krigen i 1940erne blev det svære tider med varemangel og for lidt overskud. Mange kunder fik bil og mulighed for at købe ind længere væk. I 1963 besluttede bestyrelsen ved Asperup Stations Brugsforening, på trods af mange protester, at flytte brugsen til det nuværende sted på Byvejen. Det kunne i bestyrelsen vedtages, såfremt den kom til at hedde Asperup Brugsforening, selvom den kom til at ligge i Baaring. Konkurrencen fra de da 6 købmænd i Asperup-Baaring-Kærby var stor. For ikke at skulle dreje nøglen om efter få år blev Asperup Brugsforening den 1. september 1968 en afdeling af Brugsen Fremtiden i Nr. Aaby. Annoncering af fristende tilbud i avisen blev butikkens overlevelse. Kunderne var begejstrede for det nye tiltag. Allerede i 1971 måtte Asperup Brugsforening udvide sit areal, og i 1992 tog den navneforandring til Dagli`Brugsen, som vi i daglig tale kalder den. I 2002 kom benzinanlægget til.

Hvordan det gik
Roerslev Brugsforening fik den første kvinde i bestyrelsen, og salen blev udlejet til systue fra 1969 til 1971. Derefter blev salen solgt i andele på 10.000 kr./ stk. Således blev Roerslev Forsamlingshus oprettet. Blanke Marks Brugsforening gik i likvidation den 4. juni 1970. Kun 5 måneder senere, den 30. oktober, trådte Asperup Marks Brugsforening i likvidation. Den sidste af de gamle brugser, Roerslev Brugsforening, lukkede i 1981. Det betød, at beboerne i Roerslev stod uden dagligvarebutik.

 

 

 

 

Dagli`Brugsen i Baaring-Asperup, Byvejen 38,
Baaring, opført og indviet i 1963 med
Erik Gram Andersensom uddeler.
I 2004 blev Lone Haugsted ansat som uddeler,
hun står til højre for Helle Lehnskov. Foto 2018

I dag har vi Dagli`Brugsen i Baaring, der på bedste vis repræsenterer en dagligvarebutik og service på højeste niveau. Hver onsdag køres varer ud efter behov via frivilliggruppen. Servicering af diverse foreninger kan også klares, og fra først i januar har et selvkørende bibliotek stået i vindfanget. En flot gestus fra brugsuddelerens side.
Udvikling, afvikling….men her har vi Lone!

NB. Lokalarkivets nuværende udstilling viser billeder fra sognenes tidligere store antal butikker. Kom og kig !
Kildemateriale:
Protokoller m.m. i Asperup-
Roerslev Lokalarkiv.

Ulla Pedersen

Til Toppen