– in memoriam.
Af Niels Ole Frederiksen
I december 1983 måtte et meget visionært og et stykke gennemsolidt græsrodsarbejde, projektet ”Baaring-Asperup andelsenergi” opgive og smide håndklædet i ringen.
Forud var gået tre års ihærdigt græsrodsarbejde for at få et, set i bagspejlet, meget dagsaktuelt alternativt energiprojekt på benene.
Ankermanden bag dette pionerarbejde var den nu afdøde højskolelærer på den tidligere Båring Højskole Leif Henriksen.
Med udgangspunkt i og inspiration fra den første energi- og oliekrise i 1973 havde Leif Henriksen sammen med et hold højskoleelever, i skoleåret 1974 – 75 fået opbygget og sat en stor solfanger i drift. Det var en begivenhed, der vakte stor opmærksomhed, at nogle sortmalede radiatorer kunne give et varmetilskud og dermed en besparelse til Båring Højskoles oliefyrsanlæg.
Leif Henriksen stoppede ikke der, sammen med højskoleeleverne gennemførte han studiekredse og forsøg med alternativ energi. I 1979 indkaldte Leif Henriksen via en annonce i den lokale ugeavis til et offentligt møde om fremtidens udnyttelse af ”Vind, sol og biogas”.
Mødet blev et tilløbsstykke. Der blev nedsat en studiekreds, bestående af en række lokale borgere i Båring-Asperup, som skulle undersøge nytten og brugen af disse alternative energimuligheder. Det var studiekredsens mål at finde ud af, om det var teknisk muligt og økonomisk rentabelt at forsyne landsbyerne Båring og Asperup udelukkende med alternative energiformer som vind, sol og biogas.
I april 1980 var man så vidt, at der blev stiftet ”Baaring-Asperup Andelsenergi”. Projektet blev præsenteret for Nr. Åby Kommune med borgmesteren i spidsen. Der blev givet udtryk for, at Nr. Åby Kommune så positivt på projektet.
Et pionerprojekt af den kaliber kunne ikke gennemføres uden et tilskud. Den nystartede forening fik skrevet og sendte således en ansøgning til EFs 17. generaldirektorat på to EFsprog, og den fremsendtes i 15 eksemplarer — Leif Henriksen skriver et sted, at hele ansøgningen vejede 15 kilo.
I november måned 1980 fik man den glædelige besked fra EF-Generaldirektorat, at man ville støtte projektet med lige knap kr. 10 millioner. Derefter blev der en heftig mødeaktivitet. Nr. Åby kommunalbestyrelse blev igen orienteret om projektet, og var stadig positivt indstillede overfor dette. Der ansøgtes og bevilligedes også støtte fra Energistyrelsen.
Der blev de efterfølgende år en række offentlige møder og en række møder med de skiftende energiministre Poul Nielson (S) og Knud Enggaard (V). Alle var principielt positive overfor dette i udgangspunktet folkelige græsrodsarbejde.
Et sådant stort projekt måtte nødvendigvis have professionel hjælp. Det blev A/S Samfundsteknik og CowiConsult, som blev rådgivere for Andelsenergiprojektet.
Nr. Åby Kommune blev løbende holdt underrettet og kommunen stillede en række modspørgsmål om økonomi og teknik. Men det viste sig hen ad vejen, at Nr. Åby Kommune mere og mere trak i modsat retning. Man havde på et tidspunkt udarbejdet en varmeplan for hele Nr. Åby Kommune, hvor kommunen ville satse på naturgas.
Enden på det hele blev, at kommunen i ”princippet” var interesseret i projektet. Når man læser slutrapporten / pjece ”Historien om Baaring-Asperup Andelsenergi”, så fedtspillede Nr. Åby Kommune hele vejen gennem dette projekt.
Man lod Andelsenergi-gruppen løbe spidsrod mellem forskellige offentlige styrelser, direktorater og Amtet, med ansøgningen om driftsgarantier uden at give energiprojektet den fornødne skriftlige opbakning og anbefaling, altså, Nr. Åby Kommune mente, det var en god ide. Amtssparekassen og Kreditforeningen Danmark havde helt ekstraordinært givet tilsagn om støtte, så driften kunne hænge sammen. En forudsætning for denne støtte var, at der kom en driftsgaranti.
Da det viste sig, at Nr. Åby Kommunes modvilje blev åbenbar, og at driftsgarantien ikke kunne skaffes, måtte hele Baaring-Asperup Andelsenergi projekt opgives.
En snæversynet Kommunalbestyrelse uden visioner for fremtiden fik has på dette projekt, som helt sikkert ville have givet en stor opmærksomhed, skabt lokale arbejdspladser og ville have tiltrukket så mange interesserede besøgende, at det uundgåeligt ville have øget den økonomiske aktivitet i hele området.
Men sådan blev det ikke. Nørre Åby Kommunes mørkemænd valgte gassen, og dermed gik hele lokalområdet glip af en enestående mulighed.
Det lykkedes for arbejdsgruppen, som deres sidste indsats, at få EFs tilladelse til at overføre de bevilgede 9, 2 millioner kroner til et lignende projekt på Ærø.
Niels Ole Frederiksen