Vends 1997.
af Jørgen Thordrup
Adskillige af Vends Herreds kirker er i de senere år blevet restaureret, heriblandt Roerslev kirke.
Den spæde begyndelse var istandsættelse af spiret i 1979. I 1976 blev tegltagene over skib, kor og våbenhus fornyet; men den største omgang stod tilbage, da revnedannelser i murværket efterhånden antog et betænkeligt, ja rent ud sagt faretruende omfang. Menighedsrådet besluttede derfor i 1992 at gribe om nældens rod og sørge for at neutralisere et voldsomt tryk udad på kirkens nord- og sydmur, idet dette tryk forårsagede de nogle steder tommetykke revner. Tagværkerne blev forsynet med et tværforankringssystem efter tovpolygonmetoden. Dette arbejde afsluttedes i 1993.
Efter godt og vel et år, der viste, at ‘operationen’ var lykkedes, idet murværket ikke udviste nye revnedannelser, gik man i 1995 i gang med den indvendige reparation af murværket. Det var under den forsigtige afbankning af mange kalklag, at nogle kalkmalerier kom til syne – ikke store mængder, men blandt dem et sandt klenodie: På østvæggen lige over korbuen gemte sig en labyrint, der med rette pakal- der sig opmærksomhed, også ud over sognegrænsen. Læsere af Vends opfordres hermed til ved selvsyn at glæde sig over Roerslev-labyrinten.
På opfordring har en af landets få eksperter på området skrevet herom til Sognebladet for Asperup/Roerslev, og her gentages artiklen med nogle få ændringer efter aftale med forfatteren.
Roerslev kirke. Foto: Søren Skov, 1997.
Labyrinten på østhvælvingen i Roerslev kirke er på flere måder ret enestående. Labyrinten er stor og Komplet, samtidigt med den er placeret på en fornem plads i kirken. Dertil kommer, at den er konstrueret med 3 vinkler, hvad få andre kirke-labyrinter i norden er.
Labyrinten i Roerslev -kirke. Foto: Søren Skov, 1997.
Desuden føjer Roerslev kirke sig nu på spændende vis pænt ind i rækken af danske kirker, hvor labyrinter er fundet som kalkmalerier. Vi har i Danmark i alt 10 kirker med i alt 12 kalkmalede labyrinter. De 5, heriblandt Roerslev, er i dag synlige, mens 7 andre desværre igen er overkalkede.
Kirkerne, hvor labyrinterne er synlige, er Roerslev, Hesselager på SØ-Fyn, Skive gl. Kirke og og Gevninge nær Roskilde (2 stykker). Hvor de ikke er synlige: Vissenbjerg på Vestfyn samt 5 kirker i det Mellemste Østjylland: Skørping (2 stykker), Bryrup, Taaning, Nim og Gylling. Dog er ingen af de overkalkede komplette tegningen.
Roerslev kirkes labyrint er fuldstændig afdækket og fremstår urørt. Den måler i henhold til konservator Karsten Larsen 110 cm i højden og 125 cm i Bredden. Til sammenligning måler den velbevarede tegning på hvælvingen i Hesselager -kirken omkring 40 cm i diameter. Labyrint i Skive gl..kirke måler omtrent det samme som i Roerslev. Den blev restaureret 1991-92, men orgelet dækker skamligt for den ene, så man skal gå til vestvæggen for at se den omme bag orglet.
Enevidere har Roerslev kirke labyrinten fået en central placering på østhvælvingen lige over korbuen. Selve den såkaldte triumf er jo i dag dækket af den indbyggede hvælving. Det var netop midt for triumfvæggen i kirkerne, at f.eks. et så betydningsfuldt motiv som den tronende Kristus blev anbragt.
Tydning
Dog ved vi ved i dag ikke nøjagtigt, med hvilken symbolsk hensigt labyrinten blev malet i 1400-tallet. Vi Kan kun gisne.
Det er i øvrigt interessant, at vi er i Gevninge kirke på Sjælland finder en placering af labyrint-motivet næsten mage til Roerslevs, nemlig på selve triumfvæggen og også lige over korbuen. Her er to Labyrinter, begge ca. 50 cm i diameter; men man skal oven over hvælvingerne for at opleve dem, idet hvælvene delvis dækker labyrinterne. Så kun i Hesselager og i Roerslev er labyrinten umiddelbar synlig og tilgængelige.
Hvad er der da så særligt ved denne anbringelse på eller lige ved triumfvæggen over korbuen?
For det første har menigheden bogstaveligt haft den for øje på skuevæggen, når de så ind i koret og derinde så den hellige handling udført. For det andet dannede triumfvæggen både forbindelsen og adskillelsen mellem menighedens plads i skibet og præstens plads i koret med alteret og den helligenadver.
Labyrinten er anbragt. lige over korbuen, som omkranser menighedens syn ind mod det hellige, ind mod sakramentet. Man kunne opfatte det således, at nadverhandlingen, der udførtes i koret på menighedens vegne, var et pant på, at man var sammen med eller havde del i de hellige kræfter på den rette og smalle vej gennem livet.
Et livsforløb vil man sjældent opleve som en ret linie. Man må ofte i livet gå omveje for at nå sit mål. Ofte forekommer det, at man synes tæt på målet, og igen må man videre ad omveje. Man kan forestille sig præsten sige: “Vær ved trøstigt mod! Du bliver ført af højere magter gennem dit livsforløb. Sakramentet støtter og leder dig, så du ikke kan gå vild. Vi hjælper dig frem til det hellige område.”
Prøv så engang at tegne en sådan labyrint, gerne med de tre vinkler som i Roerslev, se ill., og “vandre” i den med blyanten eller fingeren, helt ind og helt ud igen. Ikke sandt? Man bliver ført hele vejen, der er ingen blindgange, man kan ikke gå forkert.
En anden mulig tydning af labyrinten som sym- bol kunne være den, at man går ind i den og sover ind efter et dagsforløb eller dør bort efter et helt livsforløb. Men da vågner man op igen og genopstår til en ny dag eller et nyt liv.
Således tegnes en trojaborg. Bue føjes til bue, og nar konstruktionen er færdig, kan man “gå” ind i den til midten med en blyant eller en finger. Men glem ikke at “spadsere” ud igen. Prøv så næste trin, en lidt større udgave. Tilføj 4 vinkler, altså nu ialt 8; teknikken med at føje bue til bue er den samme.
Trojaborg-konstruktion
Det er i øvrigt tydeligt, at kalkmaleren i Roerslev har kendt til konstruktionsprincippet for en såkaldt trojaborg. Maleren har med rødt fremhævet det inderste af labyrinten, udgangskvadratet, og er med den røde farve gået videre opad og har forbundet mange af de løse ender. Men hvorfor han ikke er fortsat med det og i stedet har gjort labyrinten færdig med gråsort farve, forbliver en gåde.
Mens vi er ved konstruktionen: Med 3 vinkler i hvert hjørne af the korset i midten ser vi kun som nævnt kun få kalkmalerier i de nordiske kirker. Af de stenlagte trojaborge bygget med 3 vinkler findes også kun få. Den mest berømte er i Tibble nær Västerås vest for Stockholm.
Det kan tilføjes, at Roerslev Labyrinten i hjørnerne af konstruktionskvadratet har cirkler som i Hesselager. Bemærkes kan det også, at kalkmalerierne I Hesselager kirke er den såkaldte træskomaler, som også har malet labyrinten i Vissenbjerg kirken. Men Kunstneren i Roerslev kirken er ifølge Karsten Larsen, ikke Træskomaleren. Hvem der er, vi ved ikke.
Katedralen i Chartres. Labyrinten er lagt i sort og hvide fliser Kirkegulvet. 1200-tallet.
Typer
Roerslev-labyrint er som nævnt af type en såkaldt trojaborg. Men der findes også andre typer labyrinter. Tørve-labirinter er anlagt i græs, hvor man graver græstørven væk, således at man enten går på selve græsset eller i furerne mellem græsset. I sydeuropæiske kirker findes labyrinter lagt i fliser i gulvene. Den kendteste fra 12-tallet ses i Katedralen Nå i Chartres i Frankrig, se ill.
Alle de ovennævnte typer er labyrinter med en envejs-system. En vej fører til målet og én ud. Labyrinter med valgmuligheder, de kendte hækkelabyrinter, opstår først i 1400-1500-tallet.
Trojaborg-typen er den mest udbredte den er også den ældste.
Den ældste sikkert daterede trojaborg findes indridset på en lertavle fra paladset Pylos på Peloponnes i Grækenland: På den ene side af tavlen er ført et regnskab i den såkaldte linear B-skrift over antallet af geder, og på den anden side har bogholderne i bløde ler indridset en firkantet labyrint. Paladset brændte omkring 1200 f.Kr., og tavlen er derved hærdet og bevaret. Mønstret var altså tilsyneladende allerede dengang for over 3.000 år siden
Lertavlen fa Pylos i Grækenland, 0. 1200 f. Kr. På den ene side af lertavlen findes en tekst af typen linear B, på den anden en labyrint.
så velkendt, at man åbenbart som tidsfordriv blot kradsede formen ned.
Man finder mønsteret i de fleste lande og i de fleste kulturer og udført på adskillige måder. Ud over de allerede anførte ses de f.eks. også indridset på sten eller udhugget i fast klippe som helleristninger.
Selve Troja-navnet har også en ærværdig alder. På en etruskisk keramikkande fra Tragliatella viser dekorationen bl.a. to ryttere, der tilsyneladende fødes ud af mundingen af en labyrint. I labyrintens gang møder vi ordet TRVIA = Troja med etruskiske bogstaver i spejlskrift. Kanden kan dateres til ca. 620 f.Kr., hvilket viser, at Troja-navnet har været forbundet med labyrinter i mindst 2.500 år!
Trojaborg-labyrinterne har fået deres navn efter den mest kendte stenlagte labyrint ved Visby på Gotland, mål 18 x 19 m.
Del af dekoration på en etruskisk keramikkande fra Tragliatella nær Rom, ca. 600 f.Kr. I labyrinten ordet Troja med etruskiske bogstaver.
Trojaborgen, Visby, Gotland. Sten lagt i græsset.
Navneforklaring
Men hvor kommer så ordet Troja fra? Svaret bliver todelt, uden at det bliver endegyldigt. For det første kan det nævnes, at en del labyrinter i Norden er opkaldt efter ødelagte byer, f.eks. Jeriko, Jerusalem, Babylon, Ninive og Troja. Alle disse steder har været belejret og er blevet erobret eller ødelagt på dramatisk vis.
Dette er i sig selv interessant, men det drejer sig kun om en mindre gruppe og kan næppe bringe os videre. Dog vil man ved at nævne det homeriske Troja, der blev ødelagt, tænke pa historien om kvinden, den skønne Helena, der skulle findes i og hentes ud af Trojas borg.
Man vil ved nordiske eksempler på de såkaldte jungfrudanse hurtigt kunne se en parallel til ovenstående. Det nordiske labyrint-sagn fortæller om en ung kvinde, der er anbragt i midten af trojaborgen, og det er så ungersvendens opgave at trænge ind og redde hende. Et godt eksempel har vi i Sibbo kirke i Finland og i en gammel dansk læsebog. Mange, mange, mange, lange, lange, lange, slinge-slynge-slange-gange er der til prinsessen. Finder du hende, så vinder du hende! Men står du og gaber, så tror jeg, du taber!
Fra Margrethe Marstrand og Louis Moe: “Min første Bog”.
Sibbo gamle kirke, Nyland, Finland. Kalkmaleri fra 1400-tallet. I labyrintens midie en kvindefigur.
Måske var disse sagn et billede på forårs- og livskræfterne, der efter en lang vinter ventede på udfrielsen af fangenskabet for rigtigt at kunne udfolde sig.
Påfaldende er sammenfaldet med Helena i Troja og de nordiske jungfrudanse. Men det forklarer blot ikke Trojanavnets hyppige anvendelse i Norden. Den anden og sikkert bedre forklaring er, at ordet Troja skulle stamme fra ordet at vende, at dreje. Troja er beslægtet med det gammel-germanske verbum drajan, med det gotiske thraian, det keltiske troian, det angelsaksiske thrawen, det middelengelske throwen og det moderne engelske ord throw. Ydermere består der en sammenhæng med det hollandske og nedertyske ord draien, det danske dreje og det svenske dreja; hvilket altsammen hentyder til det labyrintiske mønsters mange drejninger og vindinger.
Trojaborge
Disse stenlagte labyrinter, trojaborgene, findes i stort antal i Norden og mærkeligt nok ikke længere sydpå, flest i Sverige, hvor der er registreret over 300 trojaborge, gamle som nyere, komplette som mindre komplette, nogle blot kendte ved stednavnet. Det sidste er tilfældet i Danmark, hvor vi ikke har gamle, originale trojaborge, men i dag 16 moderne stenlagte kopier.
I Sverige er og var de stenlagte trojaborge ofte anlagt nær kysten i magisk hensigt for at fremkalde fiskelykke og godt sejlvejr. Beretningerne siger, at de også kan være bygget for at mane og beskytte mod vilde dyr og onde magter. Således kunne labyrinten i Roerslev godt opfattes, som afværgende det onde! Endelig kan de være anvendt med helbredende hensigt!
Anvendelse
Kort tilbage til fliselabyrinten i Chartres-katedralen. Den måler 12,50 meter i diameter og har i middelalderen været anvendt til kultdanse udført af de gejstlige, dels med skarer af pilgrimme, dels af de gejstlige alene, hovedsagelig påskelørdag-aften og ikke mindst påskemorgen. Den øverste gejstlige, anføreren af kædedansen, har som regel fået overrakt en bold, som han kastede højere og højere op, tydeligvis et symbol på den højere stigende sol ved forårstide.
Senere kunne en bodfærdigs kryben pa knæene gennem labyrinten erstatte en pilgrimsfærd til Jerusalem.
Man kunne i øvrigt stille sig spørgsmålet, om de omtalte kalkmalerier er Nordens eller Nordeuropas modstykke til Sydeuropas
flisebelagte kirkelabyrinter.
Særsyn
Tilbage til Roerslev kirke. Konservator Karsten Larsen siger om labyrintens ensomme plads på hvælvingen: “Det er ejendommeligt, at labyrinten som udsmykning står så godt som alene. Når vi ser bort fra de to igen overkalkede viekors på sydvæggen og de to passerrosetter, som bliver dækket af altertavlen samt akantusdekorationen over syddøren, så er der i hele kirken ikke fundet andre udmalinger eller tegninger. Og slet ikke på hvælvene. Der sidder labyrinten helt alene.”
Hvad med labyrinter i de andre nordiske lande? I Norge findes 2 i kirker, og det nuværende Sverige har 5, heraf Gotland 1 og det gamle Skåneland 2. 4 kirker i Finland rummer 8 kalkmalerier, heraf Korpo de 2 og Sct. Maria-kirken i Räntemäki hele 4. Hvis man regner labyrinter som grafitti ridset i kalkpudset, kan der tilføjes 3 fra Gotland. I Tyskland ingen overhovedet, mig bekendt.
Det giver i alt Norge 2, Sverige 5, Finland 8 og Danmark 12, altså 27 labyrinter som kalkmalerier i nordiske kirker.
Men til trods for denne ret imponerende statistik hævder Roerslev-labyrinten sig smukt i selskabet. Den er, såvidt jeg kan se, den største og mest velbevarede, bemærkelsesværdig ved sin placering i kirken og udførelsen i to farver. Det er en labyrint, som uden tvivl vil blive tilbørligt beundret i den kommende tid.
Jørgen Thordrup Til toppen