Vends 2003
Af Anne Katrine Nielsen (Tinne)
2003 er 100-året for menighedsrådenes oprettelse. I den anledning lavede Asperup-Roerslev lokalhistoriske Arkiv i sommeren 2003 samlev en udstilling. Nedenstående artikel stammer fra denne udstilling. Denne og andre men med menighedsrådene i Asperup-Roerslev sogne bidrag bliver bragt i Sognebladet i dette efterår.
Min farmor, Karen Andersen, der stammede fra Flemløsegård, blev gift i 1881 med Jørgen Andersen Nygård, søn fra Voldtofte Nygård, deraf navnet. 1903 døde min farfar, og 1905 købte min farmor gården i Kærby og flyttede dertil med sine 6 døtre og én søn på 12, min far. Han var som eneste dreng forudbestemt til at blive landmand. Han var to gange på Dalum Landbrugsskole og en vinter på Ollerup Højskole; under 1. verdenskrig var han i sikringstjenesten i mere end 2 år
Asperup præstegård 1909 med stuehuset fra 1885/86 og det gamle stuehus, der nu husede forpagterfamilie. Asperup-Roerslev Lokalhistoriske Arkiv.
Forpagterboligen 1935 med Karen og Johs. Nygaard i døren. Asperup-Roerslev Lokalhistoriske Arkiv.
Min mormor, Ane Katrine, der stammede fra Balslev, hvor hendes far var snedker, blev i 1887 gift med min morfar Jørgen Hansen Jensen, der var født i Kingstrup, hvor hans far var husmand. Omkring 1890 flyttede de til Kærby, hvor min morfar lejede sig ind i – og senere af Ole P. Andersen købte – huset Kærbyholmvej 4, med løven over havedøren, og åbnede købmandsforretning.
Nogle dage om ugen kørte bedstefar langt omkring og opkøbte æg, og min mormor passede forretningen. Min mor blev født 1894. Hun var enebarn, og da der i 1905 pludselig var adskillige piger i nabogården, blev hun hurtigt veninde med to af mine fastre (Adda og Rasmine). Mor gik sammen med dem i Rigmor Vesterdals friskole, Kirkestræde 12, nu nedrevet, og fortsatte sin skolegang i friskolen i Nr. Åby hos Olaf Nielsen. Omkring 1913 var hun elev på Særslev Højskole hos den kendte Rasmus Nielsen, ”Våren er i luften”, Mor var hele livet en stor beundrer af ham.
Nygårds flytter ind
Far og mor er nok blevet forlovet omkring 1916 og blev så efter den lange forlovelsestid gift d. 17. marts 1923 og overtog forpagtningen af præstegården d. 1. april samme år. Min mormor var død 1922, så min morfar flyttede med ind i forpagterboligen, hvor familien – med efterhånden 5 døtre – boede til 1935.
Johs. og Karen Nygaard med barn i barnevognen. Asperup-Roerslev Lokalhistoriske Arkiv.
Bedstefar var højt elsket og blev hele præstegårdens ”bedstefar”, han var vores barnepige, og vi fulgte ham om dagen og spillede kort med ham om aftenen, han bad aftenbøn med os og sang os i søvn. Mange sommeraftener sad vi sammen med ham på sydskråningen bag præstegårdshaven og så solen på aftenhimlen.
Kun i én henseende var han ubøjelig. Havde vi gjort noget forkert, skulle vi bede om forladelse, før han igen ville tale med os. Jeg husker én situation, hvor jeg stod med mor i hånden inden for døren, og hvor stuegulvet hen til bedstefar ved skrivebordet var et hav, jeg skulle over.
Bedstefar passede grise og køer; han kunne ikke malke og ville ikke lære det, og Kristine ”Væver” Larsen, der boede Kirkestræde 6, var vores malkekone og hjalp mor, når der var ekstra travlhed. Kristine arbejdede på kirkegården hos Hans Peter graver og var ringer, og det var en stor oplevelse at komme med i tårnet en sommeraften og ringe solen ned. Kristine var enke og havde 6 børn, hendes liv var nok ikke altid en dans på roser, men hun havde et lyst og mildt sind, vi elskede hende, og hun passede os, når alle voksne havde ”forladt” os. Kristine kom også ofte til Kærby og var en kær ven, så længe hun levede.
Præstegårdsliv
“Fra porten kom man til venstre ind i laden, et stort rum med 3-4 ”gulve” til korn og et stort åbent gulv, så et kornlæs kunne køre ind i laden og ud gennem porten i den anden ende. Vi børn kom nok kun i laden i høsttiden; men da var der også ”liv og glade dage”. Ude på marken i den lange gyde rakte Rasmus Havndrup kornneg, og hjemme i laden tog Peter Malers Otto fra og langede neget til far, der satte kornet i gulvet, og når kornet havde nået en passende højde, var det en yndet leg at springe fra hanebjælkerne ned i kornet. Høsttiden var en streng tid for alle hjælpere; men jeg er sikker på, at alle også havde en god og munter tid. Mor var jo. ikke, som fars morbror Ole fra ”Baldershøj” sagde ”buune-født”, bondefødt, men havde haft en dygtig læremester i sin mor ”E blev en virkelig dygtig bondekone.
Præsteparret Hans og Marie Øllgaard i haven, 1930. Asperup-Roerslev Lokalhistoriske Arkiv.
Hver dag i ”høstens tid” blev der om eftermiddagen serveret kaffe med æbleskiver, vafler, kringle eller friskbagt franskbrød, og om aftenen blev alle bænket ved et meget veldækket bord, men uden snaps; der blev ikke drukket snaps i præstegården. Jeg tænker med glæde på den tid og på far og mor, når vi synger Aakjærs ”Nu er det længe siden”. Far fik også ”røde kinder og spindelvæv om aL”, når han stod midt i kornet; men mor var ikke ”lige hvid og bleg” midt i æbleskiverne over det glødende komfur. Der blev ikke ”bredt et klæde”; men alligevel var der megen højtid sammen med al morskaben.
Disse høstdage kulminerede i høstgilde, hvor vi først alle sammen spiste hjemme, og ved 20-tiden gik vi om på hotellet, hvor dansen gik ovre i salen, og ved 22-tiden blev værtinden Rasmines kaffe drukket og dertil bagværk, vi havde haft med hjemmefra.
29. september 1931 blev for os et særligt høstgilde: Da mor som sædvanligt havde sørget for alle, og da voksne og børn var gået på hotellet, fødte hun vores yngste søster, Kirsten.
Vi var jo efterhånden 9 børn i præstegården, 4 hos Øllgårds og 5 hos Nygårds, og jeg er sikker på, at alle har syntes, at vi havde en enestående barndom.
På loftet hos præstens var der endnu ikke indrettet konfirmandstue i nordgavlen, så der boltrede vi OS på regnvejrsdage. Foredragsforeningens kostumer til dilettant blev opbevaret der, og dem fik vi lov at låne, så vi kunne genopføre alle de skuespil, vi havde oplevet i Båring Forsamlingshus. Vi kunne alle roller udenad; far var altid en af aktørerne, så vi havde hørt teksten mange gange.
Sommerdage, når den gamle fru Øllgård og Øllgårds to søstre var på ferie i præstegården, blev der arrangeret væddeløb på græsplænen, og de voksne var tilskuere fra verandaen. Det var naturligvis herligt at vinde; men alle blev nu belønnet med et Nørregade-bolsje, som fru Øllgård havde med fra København.
Endnu en erindring om sommerliv. En dag efter høst var der pensionistsammenkomst i præstegården. Lange borde og bænke var stillet op på de to store græsplæner, og her blev drukket spandevis af kaffe og spist et geled af kager, bagt af venlige damer. Der blev. snakket og sunget og lyttet til Øllgårds tale. Mange gamle bekendte sås ikke ofte, så det var en dag, alle så hen til. Vi børn var med i haven, holdt os i baggrunden og spiste resten. Af kagen, når festen var forbi.
En meget populær beskæftigelse var at tegne tøj til påklædningsdukker, og de var ikke alle fine damer med store toiletter. Jeg husker, at en hed Odysseus og en Nausikaa, og fru Øllgård fortalte os om disse personer i Odysseen og roste kostumerne, vi havde kreeret.
Sommer i præstegårdshaven med fire af præstens og fire afforpagterens. Forfatteren er nr. tre fra højre. Privateje.
Begge familier havde får, og jeg ved ikke, om det var et af præstens eller af vore, som Morten og Ussi spændte for legevognen, og jeg kan ikke huske, om ekvipagen kom helskindet til vejs ende.
Syv børn blev skolebørn i løbet af de år, vi boede i præstegården og når én havde første skoledag, gav fru Øllgård morgenbrød – hvilken fryd! En stor flagsmykket bakke med rundstykker og kryddere.
En dag mellem jul og nytår var alle kaldt til jule træ i ”fruens stue”. Fru Øllgård var meget musikalsk og spillede til julesalmerne. Sysse, som var den af os fem, der sang bedst, kunne ikke rigtigt klare tempoet i Bet-le-hem og kom lidt foran, og vi store var rasende og flove, og så skete der det, at fru Øllgård, da hun delte godteposer ud, gav Sysse den første med ordene: ”Du skal have den første pose, Sysse, fordi du er så dygtig til at synge. Så var det rigtig flovt!
I forbindelse med julen husker jeg juledag bedre end juleaften, så Grundtvigs ord: ”Mens som barn på landet jeg var hjemme, julemorgen var mit paradis”, passer helt på vore julemorgener, og jeg kan fortsætte med Krohns fra ”Peters jul”: ”for julemorgen altid vi må herind og høre klokkerne gå og blive klædt på i varmen”; for i juledagene var der fyret op. i alle tre stuer; bedstemor og faster Adda kom ind efter kirketid, og juletræet blev tændt igen.
Hver sommer i mange år boede familien Øllgård i telt, et stort militærtelt med trægulv, ved Føns Skov, og en dag med strålende sol kørte vi med vognmand Christian Christensen på besøg. Mor havde kogt hønsefrikassé og rødgrød, som blev transporteret i adskillige krukker. Vi badede og legede; det var sommerens højdepunkt.
Pastor, provst og biskop Ølleård var umådelig fingernem og havde et velindrettet værksted i kælderen. Her havde han blandt meget andet bygget et dukketeater, en kopi af Det kongelige Teater, og vi så med store øjne ”Elverhøj”, ”Der var engang”, ”Gøngehøvdingen” og andre forestillinger rulle over scenen.
Far var en meget ivrig og meget dygtig skakspiller. Engang havde præsten besøg af en englænder, som var lidenskabelig skakspiller; far kunne ikke et ord engelsk, men det var ikke nogen hindring. Skakspillet stod ved sydgavlen; englænderen gjorde et træk, og far gik fra sit arbejde hen og foretog sit træk, og en times tid efter kom han tilbage og trak igen.
Det var lykkelige år i Asperup Præstegård. Jeg husker tydeligt, da far fortalte mig, at vi skulle flytte til Kærby; vi gik sammen i bedstemors have, og min verden faldt sammen, men jeg overlevede og blev som resten af familien meget glad for livet i Kærby
Foruden min hukommelse har jeg som kilde benyttet fars dagbøger og har valgt den fra 1925 og den fra 1935, da vi forlod præstegården.
Som de efterfølgende dagbogsoptegnelser viser, var der travlhed i præstegården; men både far og mor havde mange interesser og deltog i megen. munter selskabelighed.
I 1935 flyttede Familien Nygaard til Kærbygård. Asperup Roerslev Lokalhistorisk Arkiv.
Fra fars dagbog
1925
2. januar: Kirstine for malkning 2,00 kr.
26. januar: Tærskede vi om formiddagen. Om eftermiddagen skar vi hakkelse, og om aftenen var jeg i Middelfart og spille skak. Jeg tabte et parti og vandt 2.
9. februar: Solgt tyrekalv og kvie 530,00 kr.
14. februar: I dag så jeg stæren.
18. februar: Kørte Peter Havndrup et læs grus for Kristine. Om eftermiddagen kalkede vi kohuset.
11. marts: Savede vi brænde hele dagen. Om aftenen var Astrid og Albert Olsen, Enggård, her
23. april: Såede jeg chilesalpeter på roestykket. Vi kom af med ko nr. 5, den vejede 800 pund og kostede 350 kr. Køerne var også på græs i dag.
7. maj: Kalkede vi revnerne i følboksen. Smurte seletøj.
1. juni: Var vi på dyrskue med Tormod Elme-? Den fik 1. præmie. Jeg var dommer ved køerne.
7. juli: Jeg var i Føns Skov med Præstens, de skulle ligge i telt en 3 ugers tid.
26. januar: (lørdag) Kørte vi roer ind, jeg gik og hvervede læsere til skuespillet ”Nej”.
24. juli: Præstens kom hjem. Jørgen, bedstefar, var med ude efter dem.
25, juli: Karen og jeg var til dyrskue. Karen handlede. Dyrskue og tøj 45,00 kr.
29. juli: Begyndte at høste
11. august: Høstede vi det sidste korn i lavningen.
23. september: Kørte vi gødning. Om formiddagen kørte vi med begge spand 20 læs, om eftermiddagen 8 læs med ét spand. Jeg var i Fyllested på jagt og skød 4 fasaner.
3. oktober: En tand plomberet 7,00 kr. Kjole til Anne Kathrine 9,00 kr.
18. oktober: Havde vi skyttefest i Øvelseshuset, Tableau med ”Elverhøj”. Fælleskaffe og præmieuddeling. Vi morede os meget godt. Dansede til kl. 1.
15. november: (søndag) Karen var i Odense på teater og så ”Det gamle spil om enhver”.
24. november: Vi blev færdige med alt efterårsarbejde, til foredrag om aftenen.
26. november.: Øste vi sne hele dagen.
17. december.: Slagtede gris til os selv og præstens.
31. december.: Året 1925 var et meget godt år med markafgrøde. Men kronen var steget, og de produkter, vi afsatte til udlandet, gik derfor meget ned i pris. Mund- og. klovsygen gjorde os megen skade. Vi har i år fået 2000,00 kr. mindre i mælkepenge. Ellers har vi det godt, vi har været heldige med alt andet og siger dig tak, Gud, for. det gamle år.
1935
26. januar: (lørdag) Kørte vi roer ind, jeg gik og hvervede læsere til skuespillet ”Nej”.
2. februar: Kristine for malkning 30,00 kr.
3. februar: Solgte jeg en gris 101,00 kr.
6. februar: Hentede vi 2 læs brænde til provsten og et til gamle Lars.
11. februar: Hentede vi 2 læs brænde i Kohaven. Om aftenen bridge hos Albert Olsen.
21. marts: Kørte vi roer ind og hentede et læs langhalm hos morbroder Ole i Kærby.
4. april: Købte jeg et får med 2 lam af Christian Simonsen.
Hele maj måned: kalkede jeg og ”stolpede af”.
“16. juni: (søndag) Var jeg i Korsør til skakkamp; spillede med Rasmus Nielsen, som jeg var på landbrugsskole med; jeg vandt alle partier og blev fynsmester.
17. juni: Regnede hele dagen, kun luget jordbær.
18. juni: — Købte jeg Bedstes gård i Kærby for 55.000 kr. Overtagelse 1. september. – Det regnede hele dagen, så vi kunne ikke bestille noget i marken.
24. juli: Havde vi tækkemand
8. august: Høstede jeg hvede hele dagen. Om aftenen solgte jeg forpagtningen til forvalter Martin Petersen for 13.500 kr.
1. september: Vi var i kirke, til høst- prædiken. Om eftermiddagen drak vi kaffe hos provstens.
2. september: var en mandag, mor nægtede at flytte en mandag.
3. september: Flyttede vi fra Asperup præstegård til Kærby. Kl. 2 havde vi afleveringssyn.
Anne Katrine Nielsen