Historien bag kunstcentret Alleshave.
af Ole Bro og Thinne Nielsen.
”Man bliver aldrig færdig. Der er altid noget, der melder sig, indtil man ikke er mere. ”Med disse ord indleder Marie Larsen sin lille erindringsbog, Livskunstens Kogebog, som hun skrev-og udgav i 1982, efter at hun og Carl havde solgt deres kunstcenter Alleshave, dengang velkendt og elsket af rigtig mange. Det var for mene og Carl Larsen sande ord, de var det meste af deres liv altid på Vel.
Marie og Carl
Marie blev født den 15. september 1904 i den gamle ejendom i Vedelshave, nu Vedelshavevej 4. Der boede hun de første fire år af sit liv sammen med sine forældre og bedsteforældre. I 1908 flyttede Niels og Kristine Mortensen til Asperup, nu Byvejen 7 a, med deres tre børn, og her voksede Marie op med mange pligter. Hun lærte f.eks. allerede som tiårig af sin bedstemor at stege en kylling. Hun fortæller i sin bog, at hun holdt meget af at gå ind på ”Lindegaard” og høre på, når Nordvestfyns Privatorkester øvede. En musikinteresse, der fulgte hende hele livet og gjorde hende til ivrig korsanger i mange år i Baaring-Asperup Sangkor. Marie var også ivrig gymnast, og det var i gymnastikforeningen hun mødte sin mand, Carl.
Carl stammede fra ”Fruerhøj”, en lille landejendom i Brenderup. Han blev født den 29. maj 1904 som søn af Selma og Jens Larsen og voksede op i tæt kontakt med. have- og landbrug og som nævnt gymnastik, Marie og Carl blev gift den 28. november 1926 og overtog den ejendom i Vedelshave, som hendes slægt havde ejet i 200 år. I ly af Baaring Bakke ligger den der, på et af de smukkeste steder på Fyn. Ejendommen, der er på et par tdr. land, var indtil da blevet drevet som landbrug med et par køer, men Carl gik straks i gang med at plante frugttræer, og desuden satsede han på bær og grøntsager. Mens Carl arbejdede med jorden, bidrog Marie til familiens underhold ved at tage ud og ”koge” til fester. Hun blev en meget efterspurgt kogekone, der tidligt om morgenen trak cyklen ud af skuret, og “mange gange først ud på natten vendte hjem til familien, der efterhånden også talte to sønner, Niels Peter og Poul Erik.
Marie med forældrene Kristine og Niels Mortensen på trappen til Byvejen 7a. Foto: Asperup/Roerslev lokalhistoriske arkiv.
Sølyst
I 1936 købte Carl og Marie af Brenderup kommune en som- to tdr. land på Varbjerg Strand og byggede en sommerrestaurant som de kaldte Sølyst. Kriseårene gjorde det imidlertid meget vanskelig at drive en sådan virksomhed. I 1939 fik de et godt tilbud fra Frederiksberg Kommunelærerforening og solgte stedet, der derefter blev indrettet til feriekoloni for de tilhørende skoler. Det var vel kun naturligt, at Marie og Carl bestyrede kolonien. I 16 år havde de hver sommer deres virke her.
Diner Transportable
Stadig cyklede Marie Fyn tyndt med det hvide forklæde og den gode brødkniv i tasken; men som hun sagde ii et interview: ”Ja, hvad så— en dag bliver man træt af at cykle i alt slags vejr, mellem barnedåb og konfirmation, videre til bryllup, sølvbryllup, guldbryllup og begrave, så jeg satte derfor cyklen ind i skuret.”
Men det var også en konkret situation, der gjorde, at Marie fik en idé: Hun skulle til Odense og lave mad til en konfirmation, og køkkenet hos værterne var så lille, at Marie foretrak at tilberede middagen hjemme i sit eget køkken. Året var 1960, og hændelsen gav stødet til ”Diner Transportable”. Initiativ og nye tiltag bliver jo ikke altid mødt med bifald, og mange i Maries omgivelser mente da også, at nu var hun da blevet skør, hvilket til fulde blev bekræftet, da specielle vogne med ordene ”Diner Transportable, Carl og Marie Larsen, Vedelshave” malet på siden begyndte at køre ud fra huset. Men køkkenet blev udvidet, moderne køkkenmaskiner blev installeret, og efterhånden blev det en blomstrende forretning med 14 damer ansat i køkkenet, parate til at tage med ud som hjælp, når Carl drog af med festmiddagen. Marie fortæller, at en fire retters middag med kaffe og småkager plus skrub-af-snitter og te kostede 21 kr. pr. kuvert. Men for den pris var der så også hjælp til anretning og opvask! Succesen var formidabel! Men hvad med kunsten?
Vi nærmer os 1964 og åbningen af kunstcentret Alleshave.
Marie og Folkevirke
For at besvare det spørgsmål og for at forstå lidt om baggrunden for Alleshave må vi tilbage til 1948, da Marie Larsen som medlem af ”Venstres Kvinder” vår med i en studiekreds, hvor emnerne bl.a. var litteratur, maleri og i øvrigt tidens aktuelle spørgsmål, som blev diskuteret ud fra bøger, der blev udsendt af ”Folkevirke”. Marie blev meget optaget heraf og meldte sig ind i ”Folkevirke”. Hun deltog i kurser på Krogerup Højskole, hvor hun stiftede bekendtskab med Bodil og Hal Koch. Marie lod sig specielt vejlede af Bodil Koch og blev i de følgende år ført ind i et miljø, hvor kunst betød noget fundamentalt.
I 1963 afholdtes på Baaring Højskole et Folkevirkekursus. Samtidig havde højskolen besøg af 24 Unesco-folk. Marie Larsen, som deltog i kurset, inviterede alle til kaffe for at præsentere dem for et fynsk landbohjem, og samtidig arrangerede maleren William Hansen i haven en udstilling af nogle af sine malerier. Succesen var absolut med solskin, ” blomster, malerier, bindingsværk og Maries kaffe og lækre bagværk.
Gustav Hjortlunds relief, der bød gæsterne velkommen. Foto: Privat eje.
Maries idé
Dagen efter kom Bodil Koch for at takke for den gode eftermiddag, og Marie fortalte hende om sit store ønske om at indrette et kunstcenter i forbindelse med huset. Bodil Koch støttede hende, og
Marie arbejdede videre med planerne. Det var jo igen den ”tovlige” kogekone, der havde fået skøre ideer, mente mange. Selv Carl var skeptisk, men Marie havde i maleren William Hansen og keramikeren Gustav Hjortlund to meget kompetente og stabile støtter, så hendes ønske om en udstillingshal med skiftende udstillinger af malerier, skulpturer og forskellige former for kunsthåndværk skulle blive en realitet. Marie var klar over, at ånd og materie hører sammen, og derfor skulle de gæster, der fremover måtte komme, foruden kunsten også tilbydes lidt lækkert. Hendes planer omfattede derfor endvidere en café med kaffe og kager.
Alleshave
Arkitekten Aksel Henriksen, Odense, fik overdraget arbejdet med hallen, og han opførte den enkle, hvide bygning med William Hansens glasmosaik i gavlen. Gustav Hjortlunds relief med fuglene i livets træ skulle byde gæsterne velkommen. Stedet: navn ”Alleshave” opstod ved en misforståelse, idet Bodil Koch fejlagtigt havde adresseret et brev til Marie Larsen, Alleshave, i stedet for til Vedelshave; Marie greb imidlertid navnet, og stedet blev i sandhed alles have.
Den 1. juli 1964 indviedes Alleshave med mange gæster, mange taler og med musik, leveret af Olav Fog Nielsen på violin og Ove Sørensen på klaver. Foretagendet blev fra -første dag en succes. “Pressen var og havde i årene før åbningen været positiv, og redaktør Børge Nygaard og de to kulturjournalister Ib Poulsen og Peter Eriksen var budbringere om alt godt fra Alleshave, ligesom TV’s Aksel Hundslev med Indslag på skærmen bidrog til at udbrede kendskabet til stedet.
Kunsten hos Marie og Carl
Carl og Marie fortjente deres succes. Marie sagde engang til en norsk journalist: ”Jeg har ikke forstand på kunst, men jeg fornemmer skønheden og oplevelsen. Jeg kan ikke stille mig op og holde foredrag og drive kunstkritik, men jeg føler, når det er noget værdifuldt og skønt, jeg har foran mig”.
Denne indstilling gjorde Alleshave til det, det var, og gav det et navn ud over landet. Gennem Maries smukke udstillinger og Carls mønsterpark blev stedet et lille paradis; men som i beretningen om Edens Have i Gamle Testamente havde også dette paradis sin slange: Nogle kunstnere lokkede Marie med meget moderne, erotisk kunst; men Alleshaves Eva sagde nej med ordene:”Alleshave er et center for kunst, vi skal ikke have porno her,” og slangen måtte forlade paradiset.
I 1974i den tiende sæson modtog de 40.000 gæster, og 1250 lagkager blev nydt sammen med kaffe, kringle og Alleshaves berømte horn. Flittige damer regerede i køkkenet, og unge piger og drenge stod for serveringen og sad ved kassen i hallen. Tre damer, som trofast arbejdede med bagværket hos Marie, var Ruth Jensen, Paula Hansen og Marie Rasmussen. Hvor mange horn og lagkager de har formet og lagt sammen i de mange år, kan vi slet ikke hitte rede i.
I forbindelse med hallen indrettede Marie en lille “butik med varer fra bl.a. de kunsthåndværkere, der udstillede i hallen. Indtil 1971 blev Alleshave lukket for vinteren den 1. oktober, men fra dette år overkom Carl og Marie også at åbne en julestue med julekaffe og juleting, og først den 17. december blev Alleshave privat.
En journalist spurgte engang Marie: ”Hvad siger nu manden til alt dette?” Som svar pegede Marie på en jernskulptur, udført af Ole Bro, og sagde: ”Den symboliserer min mand, der står med begge ben på jorden, mens han griber efter mig, der er ved at svæve bort,” og det skete vel, at Carliny og næ søgte tilflugt mellem frugttræerne.
Carl og Marie holder pause i dagens arbejde på Alleshave ved skulpturen ”Mor og barn” af Rhyl Svendsen. Foto: privat eje.
Udstillinger
Normalt skiftede udstillingerne hver tredje uge, og “for at give et indtryk af mangfoldigheden i disse nævner vi 1965-sæsonen, hvor det drejede sig om malerier, skulpturer, børnetegninger, sløjdarbejder, keramik, kunsthåndværk og fotografier, fordelt på fem udstillinger.
Det er ganske uoverkommeligt at nævne alle kunstnerne, og følgende opremsning bliver kun et lille udpluk af dem, der glædede os besøgende i de år, Alleshave bestod: maleren Inger Ungermann, væversken Helga Bruun de Neergaard, tegneren Kaj Christensen, billedskæreren Laur. Jensen, tegneren Bente Østergaard, tegneren Finn Nielsen, billedhugger Preben Gaug, maleren Troels Brandt, malerne Vibeke Alfeldt, Lars Åkirke, Inga Hare og Inger Lise Bonnevie.
Desuden fortjener William Hansens minderude for Bodil Koch at blive nævnt. Ruden, der kaldes solen, er opbygget af tykke, franske glasfragmenter, OB den blev sat ind i husets sydgavl.
De flittige damer i køkkenregionerne. Fra venstre Paula Hansen, Marie Rasmussen, Ruth Jensen. Foto: Privateje.
Taknemmelighed
Carl og Marie skabte dette hus for folkelig kultur på Nordvestfyn og gjorde det så godt, at tusinder fra Fyn og mange fra fjerne egne af landet hvert år aflagde besøg. De skabte det fra bunden, og de alene havde troen på sagen og løb selv risikoen. Ingen offentlig myndighed blev nogen sinde anmodet om støtte. De havde heldet med sig og ønskede på en eller anden måde dels at give udtryk for deres taknemmelighed overfor deres hjemegn, dels at sætte sig et varigt minde. Valget faldt på en dåbskande, som blev skænket til Asperup Kirke i 1985.
Alles have
Som en fortjent anerkendelse for sit arbejde modtog Marie i 1977 belønningsmedaljen i guld med krone, og da hun var i audiens hos dronningen for at takke, blev dronningen inviteret til at besøge stedet.
Men Carl og Marie var så absolut fælles om at skabe noget skønt og festligt. Carl, den snusfornuftige, tog sig mest af det praktiske, men havde også sans for det smukke, hvad man tydeligt så bevis på. I Carls vidunderlige have måtte de fleste frugttræer efterhånden vige for de store plæner, der blev slået tre gange om ugen, løgplanter, Rhododendron, roser, sjældne buske og træer.
Marie bliver dekoreret af politimester Larsen.Foto: Ole Bjørndal Bagger.
Carl fortalte i et interview, at Marie og han besøgte mange planteskoler. Han udpegede også specielle vækster: en snebollebusk til minde om Maren Høyer fra Lakolk på Rømø, en vandgran, som Bodil Koch plantede, en hængegran, en slangegran, en silkefyr og en røn med hvide klaser. Parken blev anlagt i to tempi og blev smukkere og smukkere. En tur rundt, et hvil i en solfyldt krog, man kunne kun glæde sig og beundre værket!
Ikke alene planter prydede parken. Ved siden af soluret lå Gudrun Lauesens uimodståelige jerseykalv, midt i haven stod Svend Aage Jessens brune bjørn, tæt ved husets indgang så man en skulptur, Mor og Barn, af Rhyl Svendsen. Længere nede i haven malede Fenja og Menja Danmarks korn, mesteren er Ib Braun, og endelig er der Poul: Ernsts store, hvide Samhørighed, der dannede en fin kontrast til alle farverne, og midti idyllen kunne man høre klangen fra snedker ”Snildes” vindharpe. Carl passede det hele. Han gik stille omkring og snakkede fynsk med blomster og folk, og alle nød det. Carl høstede ligesom Marie velfortjent hæder for sit værk, idet han fik adskillige præmier, bl.a. Jyllandspostens ”Nette”, og i 1970 fik han ærespræmie i elitekonkurrencen for haver fra De samvirkende Husmandsforeninger i Fyns Stift. I 1978 modtog Carl og Marie diplom for særlig fin vedligeholdelse af gamle ejendomme.
Carl med ”Nette”. Foto: Carsten Andreasen
Fremtiden
Da en journalist i en samtale med Carl kom ind på spørgsmålet om Alleshaves videre skæbne, gav Carl udtryk for håbet om, at amt og kommune ville overtage stedet, og da Carl og Marie i slutningen af 70’erne trængte til at få fri fra de lange arbejdsdage, var der også kræfter, der arbejdede for dette. Men Alleshave forblev på private hænder, idet det i 1981 blev solgt til Jytte og Kurt Gertsen, Haslev, som ejede stedet i fire år.
Derefter blev det købt af de nuværende ejere, Lisbeth Baumgarten og Christian Andresen, for hvem det er et helt privat hjem. Lisbeth er en meget dygtig væverske, så hvem ved? Måske svæver lidt af Alleshaves ånd endnu over stedet.
Denne beretning indledtes med Maries egne ord fra erindringsbogen, og lad os da slutte med et uddrag af biskop, Drejergaards forord til samme:
”At Marie Larsen er en livskunstner, vil de mennesker ikke være i tvivl om, som har truffet hende i de mange og vidt forskellige folkelige sammenhænge, hvori hun har gjort sig gældende. Hvor ofte har man f.eks. hørt om en kogekone, som ikke blot påtager sig madlavningen til en familiefest, men også synger for af højskolesangbogen? Eksemplet er et “udtryk for det ”gå-på-mod”, der har præget Marie Larsens travle liv, og som satte sin smukkeste frugt i “skikkelse af kunstcentret ”Alleshave”.
Som Marie Larsen er livskunstner på kulturens område, er hendes mand, Carl Larsen, det på naturens. Og i fællesskab skabte de så det helt specielle sted, som Alleshave blev til.”
Ministre omkring et veldækket kaffebord. Fra venstre Lise Østergaard, Dorte Bennedsen, Marie, Carl og Ritt Bjerregaard. Foto: Ahlmann-Jensen.
Kilder:
Marie Larsen: Livskunstens Kogebog.
Diverse avisartikler. Familie-Journalen.
Med få ændringer har artiklen været bragt i Sognebladet 2005, 3-4.
Ole Bro og Thinne Nielsen.