Korsang i Baaring-Asperup

VENDS 2011

Af Hanne Vibeke Nielsen

I november 2010 fyldte Baaring-Asperup Sangkor 40 år. Begivenheden fejredes i april 2011 med en stor fest i Baaring Forsamlingshus, som i de fleste af årene har huset koret på de ugentlige øveaftener og som også har lagt lokaler til, når koret har inviteret til fester, koncerter, syng-sammen-aftener og musikcaféer. I anledning afjubilæet udgav koret et festskrift, ”Erindringsglimt og stjernestunder”, skrevet af dirigenter, kormedlemmer og andre med relation til koret. Herfra følgende uddrag:

Begyndelsen
Der har været en lang tradition for korsang i Baaring-Asperup. Langt tilbage i 1900-tallet havde man et Skytternes Mandskor, og senere ledede forskellige lærere 4-firstemmigt blandet kor, men fra
1960 lå korvirksomheden stille i nogle år. Det fik lærer Grethe Marcussen lavet om på! Forstander Johannes Engberg manglede en korleder på Højskolen og fik overtalt Grethe til at tage jobbet.
Hun fik hurtigt glæde af at svinge dirigentstokken og måtte af sted til Danmarks Lærerhøjskole i København på årskursus i musik. Hjemkommet herfra i 1970 startede hun – stærkt opfordret af korets nuværende formand, Grete Havndrup, Baaring-Asperup Sangkor i dets nuværende form og var korets dirigent i 25 år.

Koret fotograferet i anledning af 10 års jubilæet 1980.

Grethe Marcussen fortæller:
”Allerede et år efter start talte koret 55 medlemmer, så vi har redet på en bølge af medvind… Men hvad har vi dog ikke sunget, og hvor har vi dog ikke været i korets første 25 år? I december måned har du (kor) og jeg gennem alle år i regn og tåge, is og sne fundet frem til utallige godt gemte kirker og ditto forsamlingshuse eller præstegårde over hele Vestfyn for at aflevere julens dejlige toner. I korsæsonens øvrige måneder har den ugentlige sangaften i Baaring Forsamlingshus været suppleret med verdslige koncerter, med kurser og med øveaftener til Fynske Folkekors sommerstævner – over det ganske Fyn”.

Koret har i alle årene haft engagerede bestyrelser, som har arbejdet seriøst og ihærdigt til gavn for koret. Fornøjeligt har det skam også været!

Tidligere bestyrelsesformand Conrad Eliasen skriver:
”Undertegnede var så heldig at være med i bestyrelsesarbejdet i koret, det gav mange herlige oplevelser. Møderne blev holdt rundt hos de enkelte medlemmer enten i privaten eller i et sommerhus ude i det danske land. Selve bestyrelsesarbejdet gled let fra hånden, nok især fordi vi havde stor gavn af vores støttepædagog, dirigenten! Vi blev ofte færdige i så god tid, at vi kunne hygge os sammen bagefter – ofte havde vi vore ægtefæller med, så møderne sluttede med god mad og drikke i hyggeligt samvær!”

Koret synger på Alleshave 1972.

Farlig færd
I 1980 var koret nået op på 65 medlemmer – og var utrolig aktivt, f.eks. klarede man et år 4 julekoncerter! Koret optrådte på højskolen og på Alleshave, hvor der blev transmitteret til radio og TV. Grethe Skovgaard erindrer et uheld undervejs til TV-optagelse på Alleshave -”det- kunne nær være gået gruelig galt. De var 4 i bilen plus en æblekage, godt belagt med flødeskum. I svinget ved Vedelshavevej blev de torpederet, først af en modkørende bil og derefter af en bil, der kom fra sidevejen – og der sad de, godt gennemrystede og med flødeskum på alle vinduer! ”Den unge mand, der torpederede os, og borgmester Frederik Larsen, der boede i nærheden, kom hurtigt til stede, det var jo et brag – eller rettere to, der kunne høres. De fik et chok ved at kigge ind i bilen og se det hvide klister! Måske var de begge lige ved at tænke på, om det monstro kunne være hjernemasse!” Men korsangere er ikke lette at slå ud – så efter at have været hjemme under bruseren og fået andet tøj på, vendte de alle tilbage til Alleshave, hvor de klarede TV-optagelsen – dog uden at få æblekage!

Seje sangere
Ruth Jensen, der har sunget med i alle 40 år, mindes sommerstævnerne i Ollerup arrangeret af Fynske Folkekor. Her mødtes mange fynske kor og sang et fælles program, som man havde øvet på i løbet af sæsonen. Men Ruths bedste koroplevelse var dog en koncert i Marienlystcentret i 1981 med Jester Hairston, karismatisk verdensberømt korleder fra USA. Også her var Baaring Asperupkoret – sammen med andre fynske kor – mødt op, og alle fik et par fantastiske dage i selskab med den 80-årige dirigent. Korets æresmedlem, Tage Gormsen, der fyldte 100 år i august i år, sang tenor i koret indtil for 2 år siden. Tage husker stadig meget af korets repertoire fra længst svundne dage. I en periode var han formand for koret, og når der var korfester, spillede han op til dans på sin violin sammen med fru Jønsson fra Ejby, der spillede klaver. Tage var med til at synge ”Fynsk forår” i Odense Koncerthus under Tamas Vetö & og ”Messias” i Assens Kirke – ”Den var nu noget svær, ja, ikke så meget tonerne, men indsatserne!” – ”På Nyborg Strand sang vi for 800 tilhørere til Danske Menighedsråds årsmøde. De fik ”Århus tappenstreg” til ostemadderne!” Koret nøjedes nu ikke længere med at optræde på Fyn. I 1988 medvirkede det ved de danske årsmøder i Flensborg. Det blev en stor oplevelse. Tage fortæller: ”Vi sang i Helligåndskirken og på Duborgskolen. Da vi sang ”Moders navn er en himmelsk lyd” fik man næsten en klump i halsen”.

Venskabskor
Grethe Marcussen var en yderst ihærdig dirigent, der stadig arbejdede på at skaffe sit kor nye udfordringer. Hun havde kontakt til andre kordirigenter rundt om i landet, og det skulle naturligvis komme hendes kor til gode. Det blev i 1980erne til 2 venskabskor: Sydalskoret og Herfølgekoret – med besøg og genbesøg. Sydalskorets dirigent, Helle Damkjær, refererer fra dagbogen: ”Så skal vi prøve noget helt nyt: Besøg af et venskabskor! Med privat indkvartering. Efter fordeling af gæsterne -mellem os fik vi kaffe og en god snak, og så skulle der arbejdes: Ca. 55 sangere i alt tog fat på ”Fo ajle de små blomster”, til ære for fynboerne, siden gjaldt det ”Det er så køhnt, det er så dejligt”. Så var evt. sproglige barrierer brudt ned! Humøret var højt fra start til slut”. Korene fortsatte med at indøve et fælles værk af Bach, og om aftenen var der fest, hvor man sang for og med hinanden. Man sluttede med Sønderborg dobbeltkvadrille – og natmad! Året efter var det sønderjydernes tur til at besøge Fyn. På besøg kom også Herfølgekoret, hvis formand, Hans Erik Skaaning, mindes besøget:

”Et ensemble fra Baaring-Asperupkoret ledet af dirigent Grethe tog imod os på Middelfart Station. Gæstfrit og festligt med ”Sangerhilsen”. Derpå fulgte privat indkvartering, inden det gik løs med sangerstævne, hvor vi fra Herfølgekoret gjorde vort bedste for at hamle op med disse velsyngende fynboer… – Efter en fin festaften sang vi til gudstjeneste i Roerslev Kirke. Siden fulgte på denne solrige søndag en frokost i præstegårdshaven med servering af håndmadder og drikkelse”. Baaring-Asperupkoret havde en lige så festlig tur med tog og færge til Herfølge. Lis West, korets mangeårige sekretær, beskriver turen i en artikel i den lokale avis – bl.a. følgende episode: ”På færgen Kronprins Frederik sejrede den folkelige sang i kampen mod de ellers altid kværnende TV-apparater. De blev slukket, og koret gav ”Fo ajle de små blomster” til bedste for de lyttende færgepassagerer. Kaptajnens kasket havnede på hovedet af korets dirigent, så det blev et ret så festligt indslag midt i søen!” Også besøget i Herfølge blev en succes, korene gav bl.a. koncert i Herfølge Kirke.

Grethe Marcussen med kaptajnens kasket på storebæltsfærgen 1987.

Koroplevelser
I 1990 gik turen atter over grænsen mod syd, nu til Bremerhaven, inviteret af Grete Havndrup, korets nuværende formand, dengang bosat i det tyske. Daværende meddirigent Hans-Henrik Skieller har turen i klar erindring. ”Det var en festlig tur med mange højdepunkter. Det første var turen derned, hvor vi i bussen lod os underholde af Grethe Marcussen, der fortalte muntre historier og anekdoter. Hun kunne rigtig mange! Det var i maj måned, og vejret var fuldstændig fortryllende. Da vi holdt koncert dernede, talte præsten også netop om den skønne årstid, og stemningen til koncerten var lys og munter. Vi fik meget ros for vores optræden. Det var på alle måder en fantastisk tur!” I 1991 kom 2 tyske kor på genvisit, atter med privat indkvartering. Der blev givet flere koncerter i de lokale kirker og holdt stor fest i forsamlingshuset med 120 deltagere, sang, festlige indslag og folkedans.

Ja, fester har koret i alle årene været god til! Men det må ikke glemmes, at grundlaget for al korvirksomheden er de ugentlige mandagsøveaftener, hvor sange og korværker indstuderes. Men når man har lært et repertoire, er der gode muligheder for korsangere. Mange har i årenes løb haft stor glæde af at deltage i forskellige sangstævner i ind- og udland. Inger Højholt mindes store stævner i Israel og Norge ”Tænk, at-man kan få så mange sangere – ca. 1000 – til at synge på samme tid, nogle gange var det, så det løb én koldt ned ad ryggen…”. Jytte Andersen har haft mange sangoplevelser rundt om i landet og var især begejstret for Mendelssohns ”Elias”, som det var en stor fornøjelse både at indøve og opføre. Mary Degn husker tydeligt landsstævnet i København i 1992, hvor 800 sangere, Sjællands Symfoniorkester, børnekor og solister stod på scenen i Tivolis Koncertsal og kom hinanden ved!

Historiens vingesus
Da Berlinmuren var faldet i 1989, Sovjetunionen var i opløsning og friheden bredte sig i Baltikum, fik Grethe Marcussen på forunderlig vis hurtigt etableret kontakt til et lettisk mandskor fra Kekava nær Riga. Det kor skulle en tur herover! Bestyrelsen kom på hårdt arbejde med at planlægge, søge økonomisk støtte fra udenrigsministeriets nyoprettede Demokratifond, fra kommunen, fra lokale sponsorer osv. Man gik sammen med Sydalskoret om at løfte opgaven, og endelig i september 1993 ankom letterne, som først havde haft et omfattende program i Sønderborg. Det blev 4 bevægede og travle dage sammen med de lettiske mænd, som blev privat indkvarterede. Ud over at give koncerter på Højskolen og i Middelfart Kirke, skulle de introduceres til bl.a. dansk undervisningssystem, dansk erhvervsliv og dansk kultur for at hente inspiration til den demokratiske udvikling i deres hjemland. Letternes sangpræstationer huskes stadig, flotte og storladne stemmer, og da de sang ”Som en rejselysten flåde” på dansk, var ikke et øje tørt! Deres store ønske før hjemrejsen var at komme i Bilka, de havde vist set et katalog derfra. Det fik de naturligvis opfyldt, og her blev de tildelte lommepenge brugt på tøj og elektriske apparater. En sådan varerigelighed havde de aldrig før set… Der var blevet knyttet kontakter og venskaber, og knap var gæsterne sendt af sted i deres gamle bus på den lange rejse hjem til Letland – før koret sammen med Sydalskoret begyndte at planlægge en genvisit i Kekava.

Glade korsangere i Riga Lufthavn

Dette besøg fandt sted i maj 1994, hvor korene ankom med fly til Riga og blev modtaget af Kekavakoret med blomster og utrolig gæstfrihed. Der var privat indkvartering, og boligforholdene gav mange kulturchok, men den lettiske varme og imødekommenhed gjorde størst indtryk. Der var lagt et omfattende program for koret bestående af såvel sightseeing som korsang. Det blev et spændende kig ind i en anden verden kun en times flyrejse fra Danmark. Man stiftede bekendtskab med forfald, fattigdom, undertrykkelse, den russiske mafia – og fik gennem samtaler med værtsfolkene et indblik i letternes levevilkår i russertiden. Men letterne var også festmennesker! Der blev spist, drukket, danset og sunget, så det var en stor fornøjelse. Sangligt kunne de danske kor næppe imponere letterne… men de tog det pænt! Der blev bl.a. givet koncerter i den anglikanske kirke i Riga og i skolens festsal i Kekava. I Sydals-korets dagbog sammenfattes indtrykkene sådan: Det har været en fantastisk tur. Vi er overalt blevet mødt med varme og godt humør. Det trøstesløse indtryk, der mødte os, da vi den første dag kørte gennem landet, er trængt i baggrunden. Letterne har vist os, at det ikke kun er gods og guld, det handler om, men det at lave noget sammen”. Man mindes endnu afrejsen fra Riga lufthavn, hvor Kekavakoret stod og sang for de danske gæster, lige til flyet lettede.

Gitte Preussler,
dirigent 1996 — 2001

Nye tider
I 1995 valgte Grethe Marcussen at stoppe som kordirigent. Herom skriver Grete Havndrup: ”Efter Grethe Marcussens fratrædelse som dirigent ansættes Gitte Preussler, som er organist i Bogense. Det er i sandhed noget af en opgave at skulle erstatte Grethe. Men helt frem til udgangen af 2001, hvor Gitte får en stor organiststilling i Holstebro, arbejder hun ihærdigt med koret. Og for første gang får herrerne ingen særbehandling!!” Selv siger Gitte: ”Det var med stor ydmyghed og også lidt bæven, at jeg overtog koret, efter at Grethe Marcussen havde valgt at stoppe. Grethe var synonym med koret, var en dygtig korleder og meget afholdt af koret, så det var en stor opgave for mig at overtage hendes kor. Men sikken en flok engagerede og positive korsangere, der mødte mig. Sangere, som alle ville koret og hinanden. En bestyrelse, som bakkede op, og som havde en klar fornemmelse af, hvilket repertoire sangerne gerne ville synge.” Der blev indstuderet nyt repertoire – og fortsat under Gittes direktion givet mange koncerter. Hun tog bl.a. koret med til Bogense Kirke, hvor det sang Mozart sammen med Nord- og Nordvestfyns Privatorkester. Gittes største oplevelse sammen med Baaring-Asperup Sangkor var en tur (igen) til Letland – denne gang sammen med Roerslev og Omegns Folkedansere – til Nr. Aabys venskabskommune Krimulda. Gitte skriver: ”Letlandsturen 2000 står for mig som et varigt minde om et spændende samarbejde mellem folkedansere og korsangere og et møde med resterne af kommunismens fejlslagne landbrug, hvor vi til stor morskab for hinanden iførtes kitler og plastikposer på fødderne – samt besøg på et børnehjem, som behandlingsmæssigt og pædagogisk hørte til i en anden tid end vores. Men et land, som på trods af ringe økonomisk velstand havde en enestående kultur og musikalsk tradition og dygtighed, som vi, selvom vi sang helt eventyrlig godt til vore koncerter i Krimulda kirke og i det fri, ikke kunne matche”. Denne tur var kommet i stand i samarbejde med Dansk/Lettisk Forening. Der var tale om en kulturudveksling mellem de 2 kommuner. Også denne Letlandstur blev en stor oplevelse med rundvisning i kommunen, sightseeing i Riga og spændende middelalderfest i Cesis. Kulminationen var en kæmpe udendørs fest i Krimulda. Vibeke Husfeldt skriver i kordagbogen: ”Der er store omklædningsscener før den store open-air-fest, alt i alt er vi en præsentabel forsamling, folkedanserne i deres flotte dragter og vi med hvide bluser og korveste. Det bliver en spændende aften, virkelig et brag af en fest. Det er klart og stille vejr og hundekoldt! Der er mødt 3-400 mennesker. Vores ensemble indleder stævnet og får en varm modtagelse af forsamlingen. Gitte takker på sangeres og danseres vegne for den varme modtagelse, og der udveksles gaver. Derefter optræder de lokale med sang, folkedans, jazzgymnastik, børnekor og musik på gamle lettiske instrumenter. Til sidst opfører et ungt danseensemble en moderne ballet til amerikansk musik – utrolig flot. Men vi fryser, og musikken er lige rigelig høj. Det officielle program slutter med fyrværkeri. Bagefter er der bål og grillparty. Vi synger og danser om bålet og får varmen. Da vi kommer hjem til vore værtsfolk, bliver vi sunget i søvn af nattergalene…..” Året efter var der lettisk genvisit med bl.a. stort kulturstævne i Vestfynshallen i Nr. Aaby, hvor de dygtige dansere og sangere atter gjorde stort indtryk.

Efter at Gitte havde forladt Fyn, blev Else Valeur, også organist, i en kort, men mindeværdig periode korets dirigent. Selv formulerer hun det beskedent sådan:

Et kor stod engang med hår ned ad nakken –
(koret har til huse på toppen af bakken)
for Gitte var rejst, og der var et hul,
som jeg dumped” i af forventning fuld.
Det blev en herlig forsamling, jeg mødte,
nogle de snakkede, andre holdt bøtte,
mens stemmerne terpedes én efter én,
Dog følte jeg mig på den grønne gren,
da positivt I gjorde arbejd” til glæde
for én, der som parentes var til stede.

Else Valeur,
dirigent 2002

Fra Elses dirigenttid huskes en forårskoncert i Forsamlingshuset, som siden blev en tradition. Og en spændende tur i bus til Tønder og omegn med Elses mand Hans Erik som chauffør. Der blev gjort studier i marskegnen, givet koncerter på plejehjem og i Rømø Kirke, og der blev holdt en herlig aftenfest.

Grete Havndrup har været korets formand fra 1999. ”Rent organisatorisk har koret indtil da været under aftenskolen”, fortæller hun, ”Imidlertid syntes bestyrelsen, at det var blevet for dyrt. Derfor har koret siden 2001 fungeret som en selvstændig kreds under Folkeoplysningsloven. Vort øvelokale er stadig Baaring Forsamlingshus, som har den allerbedste akustik. Ikke mindst pga. et ret konstant medlemstal har koret kunnet konsolidere sig således, at vi stadig kan benytte forsamlingshuset, selvom Ny Middelfart Kommune fra 2007 har sløjfet lokaletilskud til forsamlingshusene”.

I 2003 blev sognets nye organist, Erik Andersen, korets dirigent og har været det siden. Det er i Eriks dirigenttid lykkedes at få rimeligt styr på mapper, noder, kortøj, stort kor og ad hoc korgrupper – og repertoiret spænder fra Nicaraguansk Bondemesse til ”Bøf med løg”! Selv siger Erik: ”I min tid som indpisker – læs korleder – har korets repertoire været meget afvekslende, man kan derfor ikke sætte et stempel på koret såsom oratoriekor, gospelkor, underholdningskor etc. Som medlem i koret vil du altså, hvis du har lidt tålmodighed, kunne opleve at synge netop din favoritgenre. Men du vil også blive ført ind i en musikalsk verden, hvor du ikke troede, at du hørte hjemme. Den lange indstuderingsproces har vist sig ofte at have den ”bivirkning ”, at folk har ændret indstilling til sang. Musikere og sangere har desuden den gode oplevelse, der opstår i mødet med et publikum. Koret har aldrig manglet publikum til sine arrangementer. Og korsangerne har altid sat pris på feed-back fra andre end dirigenten…”. Også under Erik har koret givet mange koncerter. De årlige forårskoncerter, eller musikcaféer med et gennemgående tema er blevet tilløbsstykker! Succes har koret også haft med Nicaraguansk Bondemesse, som er blevet opført flere gange i lokalområdet og en gang i Løgumkloster Kirke. Den rytmiske og anderledes musik har gjort stort indtryk på såvel udøvere som tilhørere.

Erik Andersen,
dirigent 2003 –

Konklusion
Jo, koret lever endnu, hvilket man kan konstatere, hvis man mandag aften i korsæsonen kommer forbi Baaring Forsamlingshus. Herfra lyder underlige lyde, når koret varmer op – og mere velklingende toner, når en ny sang er ved at være lært. Der er tradition for julefest med pakkeleg, generalforsamling med gule ærter og en festlig sæsonafslutning. Der har været arrangeret korture til Operahuset i København og til DRs nye koncertsal. Og-i. 2008 rejste 14 kormedlemmer atter til Letland – for at overvære den store sang- og dansefestival, som finder sted der hvert 5. år.

Grethe Marcussen byder velkommen til sommerstævnet i Tullebølle 1980

Koret til kulturnat på
Grimmerhus 2006

40 års jubilæum i Baaring Forsamlingshus

Glæde, fællesskab, oplevelser og udfordringer er nogle af de ord, sangerne bruger, når de fortæller om, hvorfor de synger i kor. Baaring-Asperup Sangkor har gjort en forskel og været til stor berigelse for de mange medlemmer, koret har haft i årenes løb samt for korets publikum! Det var en rigtig god ide, Gret(h)erne fik, da koret startede i 1970…..

Hanne Vibeke Nielsen

Til toppen