Af Grethe Marcussen
Uanset fra hvilket verdenshjørne du på vandretur i Baaring Skov når frem til gymnastikpladsen, bliver du uvilkårligt stående, slået af forundring over, at det alt sammen ikke er større. Hvordan i alverden kunne et tusindtalligt publikum finde plads på de
terrasseformede siddepladser og få mere end bare et glimt af gymnasterne, og hvordan kunne de store 4. Hovedkredshold, som hver kunne tælle over 100 deltagere, overhovedet få plads til at udføre deres øvelser på det udlagte bræddegulv?
”Mindet lader som ingenting, er dog et lønligt kildespring”. Ja, det kan om noget bekræftes på dette sted. Alle, der var med til sommergymnastikstævne i skoven, enten som udøvende eller som årligt tilbagevendende publikum før 1967, hvor ”sidste mand lukkede og slukkede”, har erfaret det. Spørger man, om der huskes noget som helst, lyser de adspurgtes øjne op, og minder myldrer frem.
Men hvordan er det dog, her ser ud? Og hvor er den røde omklædningsbygning, der om vinteren husede bræddegulvet? Skal stedet her, hvor stenen stadig står og fortæller om, hvornår og af hvem det hele blev sat i værk, bare ligge hen, dækket med vissent løv fra de høje bøgetræer, der stadig omkranser pladsen? Eller kan der findes på en rimelig anvendelse? Pladsens skønhed og beliggenhed er jo uændret fortrinlig. Men hvordan blev det hele til, så at stenen kunne afsløres og lakonisk meddele:
Stenen Båring Skov. Foto: Asperup- Roerslev Lokalarkiv 2013
Et kig bagud
Skovfogedejendommen på Skyttevej 4 i Baaring Skov blev i 1902 købt af Maren og Jørgen Jørgensen, som på de tilhørende 2 tønder land dyrkede havesager. Bærfrugt og anden høst blev sejlet til Fredericia og solgt på torvet. Udover arbejdet som skovfoged kunne Jørgen desuden ved vintertide nå lidt fiskeri.
En dag blev en skovparcel på ca. 1 tønde land til salg. Den lå ned til stranden med tilhørende strandret. Jørgen Jørgensen fik købt parcellen, og i de følgende år strømmede gæster derned med ønsket om at bade fra denne grund. Jørgen så klart, at her kunne tjenes penge, og hurtigt blev der opført 2 badebroer, en for damer og en for herrer. For enden af broerne byggede han et badehus, således at de herrer og de damer kunne bade på anstændigste vis med 100 meters mellemrum og mod betaling. Det skete i 1909, og indtil 1925 gik forretningen strygende, men derefter ville ingen længere betale for at benytte badehuse. Men pyt ! kunne man fristes til at sige, Jørgens gæster blev flere og flere, og et lille kaffehus blev til en afholdsrestauration med veranda og med udlejning af værelser. Danseestrade blev til dansesal. Rigtig mange havde fået øje for områdets kvaliteter og holdt deres fester hos Jørgen i skoven. Selv indbød han til 3 fester årligt: Nattergalefest, Midsommerfest og Høstfest. 2-3000 gæster fra hele Vends Herred strømmede til ved sådanne lejligheder — til fods, på cykel eller med hestevogn gik det ned ad Lykkegaardsvej.
Afholdsrestaurationen Båring Skov 1970. Asperup-Roerslev lokalarkiv
Vest for Ørredbækken
En af de mange skovgæster, en politiassistent fra Odense, havde fået øje på en skovparcel, matr. nr. 84a af Baaring By. Den lå nabo til Afholdsrestaurationens område og lige vest for dette og som tilhørte Niels Munk, Roerslev Møllegaard.
Politiassistenten fik formidlet køb af denne parcel med det formål at opføre et feriehus til politistyrken i Odense, men manden, der havde lovet penge dertil døde, og planerne om et feriehus gik i vasken. Der var imidlertid andre, der også fandt stedet attraktivt. Allerede i 1921, og måske før, havde Baaring Gymnastikforenings sommerhold øvet sig herude, Det dokumenterer en række billeder, og så havde Skytteforeningen jo for øvrigt siden 1867 benyttet skoven. Ved at sammenholde BGF’s protokol med 4. Hovedkreds’ protokol i årene 1925 – 1933 kan man få et billede af, hvordan gymnastikpladsens historie tog sin begyndelse.
Jørgen Sørensen Bagest t.v. med karlehold fra Baaring 1922. Asperup-Roerslev lokalarkiv
OAG’s 4. Hovedkreds og dens medlemsforeninger
Fra 1918 optræder landmand og delingsfører Jørgen Sørensen fra Rankegaard i Baaring både som formand for BGF og som leder af foreningens karlehold. I 1923 indmelder BGF sig i Odense Amts Skytte-og Gymnastikforening, O.A.S. og G. Fra 1926 ændrede denne sammenslutning struktur, skytterne ville være sig selv. Fynske gymnastikforeninger deltes i 2 amtskredse, Odense Amts Gymnastikforening, OAG, og Svendborg Amts Gymnastikforening, SAG. Disse opdeltes igen i hovedkredse, OAG i 5 hovedkredse. Til OAG’s 4. Hovedkreds hørte 15 lokale gymnastikforeninger, som havde hjemme i det område, der udgjorde Vends Herred, i dag Middelfart Kommune. Der var stor tilslutning til gymnastik i Baaring, og selv om omtalte Jørgen Sørensen på grund af bortrejse i 1924 måtte overlade styret til andre, arbejdedes der på fuld kraft af andre ildsjæle. Der afholdtes således lokal opvisning af sommergymnasterne i Baaring Skov den 3.august. Der var nemlig generelt blandt delingsførerne stor lyst til at gøre gymnastik i det fri, og BGF ønskede at fortsætte med sommergymnastik og deltog i 1925 med et pigehold i gymnastikfesten på Frøbjerg Bavnehøj. Året efter, altså 1926, deltog både et pigehold og et karlehold fra BGF på Frøbjerg Bavnehøj. Jørgen Sørensen, nu bosat på Holse Bakkegaard, lagde herfra sine kræfter i 4. Hovedkreds, som han blev den første formand for. Hovedkredsens gymnastikudvalg så det som sin opgave at få gang i gymnastikhold i alle medlemskredse ved at tilbyde kurser for delingsførere og gymnaster og ved at tilbyde hjælp til den enkelte forening fra udvalgets egne rækker. Det var som oftest mangel på ledere, der var problemet. Det fortælles i Baaring, at visse gårdmænd i deres annoncering efter medhjælp, ude såvel som inde, altid pointerede, at en delingsfører ville blive foretrukket. Og det var såre nyttigt. Derudover opfordrede hovedkredsen til samarbejde med naboforeninger, ikke mindst når det gjaldt underholdning og festligt samvær.
Med kasket, blød hat, ærmeholder og vest med lommeur går
gymnaster i gang med planeringen i maj 1927. Privateje
Nu sker der noget – 10. juli 1927
Måske inspireret af BGF’s gode erfaringer med opvisning i Baaring Skov vedtog 4. Hovedkreds’ formænd og delingsførere at afholde sommerfest derude den 10. juli 1927, Dette år var der nemlig ikke planlagt fest på Frøbjerg. Festen skulle finde sted ved Afholdsrestaurationen, i hvis umiddelbare nærhed Odense Politiforening gratis havde overladt 4. Hovedkreds en plads til opvisningen. Skolebestyrer Skriver, Glamsbjerg, skulle tale, et 6 mands orkester spille, og der skulle være bal fra kl. 20 – 24. Søndag den 22. maj samledes 30 mandlige gymnaster fra hovedkredsen for at planere pladsen, så et gulv kunne udlægges. Søndag den 10. juli deltog 9 karlehold, 8 pigehold, 2 drengehold og 1 hold små piger i opvisningen, og ca. 1000 tilskuere fulgte interesseret med.
Ved pladsens indvielse i juni 1928 ses her pigernes landsholdsledelse af Ellen Jepsen. Fanebærer Alfred Andersen. Asperup-Roerslv lokalhistorisk arkiv
Blod på tanden
Ved et møde i oktober samme år blev vedtægterne for den nyetablerede 4. Hovedkreds vedtaget, og derudover drøftede deltagerne festpladsen i Baaring Skov, som man i første omgang besluttede at leje til opvisning i sommeren 1928 . Der må have været udvist stor interesse for sagen, for holdtilmelding til opvisningen den 17. juni blev nødvendig inden den 24. maj. Endvidere blev det vedtaget at købe festpladsen for ca. 2000 kr. Et udvalg bestående af Carlo Milbradt, Carl Kristensen og Jørgen Sørensen skulle forhandle med ejerne, altså politiet i Odense.
Forhandlingsudvalget holdt efterfølgende møde hos delingsfører og forpagter J Andreasen i Roerslev. Der var store betænkeligheder, for politiet ville ikke sælge billigere end 2200 kr. plus ca. 100 kr. i omkostninger. Disse fakta måtte forelægges kredsformændene, som 10 dage senere mødte op fra Roerslev, Nørre Aaby, Baaring, Ejby, Harndrup og Brenderup. Meningerne var delte, intet blev besluttet, men den 4. maj samledes forhandlingsudvalget med hovedkredsens gymnastikudvalg ude i skoven. Her blev de enige om at købe på politiets betingelser. Købet blev aftalt således: pris 2200 kr. plus omkostninger. 200 kr. betales kontant; resten blev stående som prioritet i Skovparcellen til en rente af 5 % p.a., samt et årligt afdrag på mindst 100 kr. Det kan her røbes, at den sidste gæld blev betalt 1942.
Lærer Rasmussen yderst ih. med pige-og karlehold foran Gelsted Forsamlingshus i 1920-erne. Privateje
Fod på egen opvisningsplads — 17. juni 1928
Den 20. maj og den 3. juni 1928 blev pladsen planeret af 52 gymnaster fra Gelsted, Nørre Aaby, Kauslunde, Roerslev, Baaring, Brenderup, Harndrup og Indslev. I alt 15 gymnastikhold plus de to landsstævnehold, der denne sommer skulle til Dybbøl, havde tilmeldt sig indvielsesstævnet. Rasmus Nielsen, Særslev, ville tale, og aftenfesten blev programlagt som året forud. Middelfart Venstreblad bringer mandag den 18. juni et fyldigt referat, der lyser af beundring for søndagens 500 aktører og små 2000 tilskuere, som trods regn og kulde og en af samme grund nødvendig indlagt pause holder ud og gennemfører programmet, godt hjulpet af de indendørs faciliteter, som Afholdsrestaurationen nu kan tilbyde. Avisen udleder af dette forløb, at der er grøde i gymnastikken, og at tilskuerne gerne møder op på den indkøbte plads. Oven i købet giver avisen ord med på vejen til de enkelte hold. Karlenes 46 mand store landsstævnehold, ledet af Jørgen Andreasen, Roerslev, og pigernes landsstævnehold på 55 under ledelse af Ellen Jepsen, Højsholt, fremkaldte dagens varmeste bifald.
Udbedring af festpladsen
Fra 1929 var udbedring til stadighed i de involveredes tanker. Der satsedes på en bygning til omklædning, på opstilling af ribber og bomme og på fortsat planering af pladsen, samt indkøb af gymnastikgulv. Sidst i maj mødtes mandlige gymnaster fra hver kreds, og et byggeudvalg, bestående af Hovedkredsens gymnastikudvalg og tømrer Carlo Milbradt fra Nørre Aaby blev nedsat. Milbradt fremlagde derpå tegning over et hus til ca. 1000 kr., og gymnaster blev indbudt til at planere og siden støbe grunden. Inden sommerfesten den 14. juli havde op mod 60 gymnaster ad gangen arbejdet i skoven. Den 20. juni kom pigegymnaster med mad og drikke til de gæve mænd, og dagen sluttede med en svingom. Restauratør Jørgensens 2 sønner, Niels og Kristian, kunne let overtales til at levere musikken på deres harmonikaer. Arbejdsglæde og fællesskab fulgtes ad.
Baarings karle i Baaring Skov 1929 under ledelse af landmand Viggo Jørgensen. Asperup-Roerslev Lokalarkiv
Den 3. gymnastikfest — 1929
4000 mennesker til 4. Hovedkredsstævne i BaaringSkov med 24 hold, der viste gymnastik af høj standard. Avisen var mandagen efter fuld af lovord bl.a. om en af Gelsteds ildsjæle, lærer Rasmussen fra Gelsted Kirkeskole. Han mødte frem med hele 3 hold: damer, drenge og karle. De frejdige drenge høstede et kæmpe bifald; men ikke uden grund var de så dygtige, for lærer Rasmussen holdt frivillig gymnastik en time før hver skoledag. Begejstringen gjaldt i samme grad Baarings 30 karle under ledelse af landmand og delingsfører Viggo Jørgensen, Roerslev.
Unge piger fra Baaring 1930. Privateje
Gymnaster fra 4. Hovedkreds med skovle, hest og vogn kører jord, laver terrasser og pudser pladsen af. Hvor svært kan det være? Privateje
Karl Poulsen, Viby, i hvid skjorteog slips, med piger og karle foran Nørre Aaby Øvelseshus omkring 1930. Nørre Aaby Øvelseshus omkring 1930. Nørre Aaby-Udby-Føns Lokalarkiv
Der arbejdes fortsat
Planeringen fortsættes, græssåning i skoven tages der vare på, og udtynding af trævæksten står for døren. Af protokollen fremgår det, at 4. Hovedkreds nu også tør binde an med en nytårsfest sammen med en lokalforening. Det fælles projekt i skoven lover godt for andet samarbejde. Brenderup påtager sig underholdningen, og 250 medlemmer nyder ved festen 2 mindre dilettantstykker på de skrå brædder, og så danses der. Til sommerfesten den 6. juli 1930 møder lidt færre gymnaster og tilskuere frem end året før, men da der er fakkeltog fra stranden til festpladsen kl. 22, og da Kauslundes og Baarings piger derefter i fakkelskæret viserslørdans, vil begejstringen ingen ende tage. Slørdansen kommer da capo. I 1931 får bestyrelsen for 4. Hovedkreds tilbud fra læge Hansen i Nørre Aaby om køb af pladsen i skoven. En anden vil opstille et sommerhus på grunden. Heldigvis rystede bestyrelsen ikke på hånden. Pure afslag.
Ved den afsluttende fælles indmarch for voksenholdene ved sommerfesten 1945 danner pigerne i røde og hvide dragter og i knæbukliggende stilling Dannebrog, mens herrerne synger “Hil dig, vor fane..”. Privateje
Til sommerfesten møder 2000 tilskuere frem, 21 forskellige hold viser i bagende sol, hvad de har lært. Omtalte lærer Rasmussen medbringer en samling ældre herrer med skaldepander og store overskæg. Deres øvelsesrække plejer man ikke at tro forenelig med en fremrykket alder, så bifaldet er enormt. Forstander Damgaard-Nielsen, Ryslinge Højskole, taler efter spisningen og siger bl.a. følgende: I England, som lægger stor vægt på idræt, giver man de unge idrætsmænd de bedste leveregler med i bagagen. Én af dem lyder: ”En god idrætsmand tænker først på sit hold, dernæst på sig selv”. En anden: ”Vær beskeden i sejr og behersket i nederlag”. Der blev lyttet opmærksomt, og så er der bal bagefter.
I maj 1932 udføres afpudsning af festpladsen. Til trappeafsatsernes jordbænke bruges jernstøtter og cementkant. Adskillige søndage i maj og juni arbejder de frivillige gymnaster, og de kan den 22. juni melde klar bane. Den 3. juli afholdes sommerfest med 500 gymnaster på 22 hold, og dertil kommer 1300 tilskuere på afsatserne og lige så mange ved stranden. Jørgen Sørensen bestrider stadig formandsposten, Ellen Jepsen er næstformand og Emil Petersen, Brenderup, kasserer. Der bydes efter spisningen velkommen til aftenens taler, pastor Spur, Husby. Han minder de unge om, at gymnastik nok er sundt for legemet, men at det er lige så vigtigt at øve åndelig sundhedspleje, f.eks. ved at læse gode bøger.
I 1933 var alt på rette plads
På udvalgsmøde hos Karl Poulsen, Viby, besluttedes, at hele festpladsgulvet skulle belægges med brædder, så at 3 hold kunne være “inde” samtidig. Under arbejdet med pladsen stødte man på en stor og pæn sten, som man ønskede rejst oven over trappeafsatsen midt for festpladsen. Stenhugger Ansgar fra Ejby sørgede for indskrift, og den 28. juni satte 5 gymnaster fra Nørre Aaby stenen på plads med en kran fra cykelfabrikken Grand. Ved sommerstævnet den 2. juli i strålende sol talte Siliam Bjerre fra Dalum Landbrugsskole efter fællesspisningen manende ord til de unge, der den aften for første gang dansede på selve festpladsen, som i dagens anledning var udstyret med musiktribune og afspærring, og alt virkede perfekt. Men festen var naturligvis gået i gang som sædvanlig med opvisning. Dette år var Vejlby pigehold først på banen. Det var varmt som bare det, men gymnasterne bed tænderne sammen og holdt ud i den halve time, deres omgang varede. Der blev vist rigtig god gymnastik af de 500 gymnaster, som kunne glæde sig over 2000 tilskuere.
4. Hovedkreds`s pigehold, 104 i alt, med Birgit Bentholm som leder. Privateje
Hvordan gik det videre?
Efter at have fulgt festpladsens tilblivelse og brug fra starten i 1926, kommer man nu frem i protokollen til det tidspunkt, da bilismen tager over og umuliggør stævner i Baaring Skov i det omfang, som Hovedkredsens sommerstævner havde antaget. Ved festen i 1934 var varmen højst generende for de udøvende, men programmet blev fulgt: Husby stillede med et pigehold, de øvrige kredse med både et pigehold og et karlehold. De kom fra Roerslev, Indslev, Tanderup, Fjelsted, Ejby, Røjle, Baaring, Nørre Aaby, Kauslunde og Gelsted. Fra Tanderup mødte et dygtigt drengehold. Sadelmager Rasmus K. Rasmussen fra Brenderup afløste Jørgen Sørensen som formand. Der opførtes toiletrum i skoven, og man drøftede muligheden for en boldbane derude. Fra 1936 mærkes en vigende interesse for gymnastik. Kun få hold kom til sommerfesten, til gengæld gav Røjle og Brenderup sangkor koncert i skoven. Til Hovedkredsens delingsførermøde var fremmødet ligeledes ringe. I 1937 blev boldbanen i skoven anlagt til brug ved sommerfesten den 27. juni, hvor håndboldkamp var på programmet. Igen var der for få gymnastikhold. Nedgangen mærkedes tydeligt den 3. juli 1938, kun 2 karlehold var til stede ved sommerfesten. Tendensen fortsatte, i 1939 svigtede også publikum.
Krigen ændrede billedet
Der var kun 3 foreningshold, 2 fra Baaring og 1 fra Udby, da sommerfesten i 1940 løb af stabelen med 800 tilskuere, som derudover kunne se 2 dygtige hovedkredshold og håndbold. Boldspil var blevet en konkurrent til gymnastik. Men ved sommerfesten den 6. juli 1941 mødte 17 gymnastikhold og 2500 tilskuere. Der var hændt os noget afgørende.
I 1943 måtte planen for sommerfesten ændres. Værnemagten var kommet til Baaring Skov, og derfor inviteredes alle til Nørre Aaby Idrætspark. 1200 tilskuere mødte op og glædede sig over 9 børnehold. Hovedkredsens 120 unge piger klarede sig smukt under ledelse af Gudrun Nielsen, men da karleholdet, ledet af gårdbestyrer Laurits Nielsen, Roerslev, kom på banen, styrtede regnen ned. Holdet måtte afbryde opvisningen, men festen gik videre på Nørre Aaby Hotel. I 1944 blev Laurits Nielsen formand. Nu øgedes medlemstallet. Den 2. juli lavede 11 børnehold fælles indmarch i skoven under ledelse af lærer Rasmussen, som i øvrigt talte ud fra sangen “Som dybest brønd…” om mindernes betydning, idet stedet, dagen og tiden var minderig. Gudrun Nielsen og Laurits Nielsen stod i spidsen for henholdsvis 92 piger og 40 karle.
Sommerfest afholdtes den 8. juli 1945 i skoven med børne- og voksenhold. Efter Ingeborg Rasmusens og Svend Andersens hovedkredshold viste et herremotionshold fra Baaring med Alfred Andersen som leder, hvad de ikke havde glemt. Derpå var det folkedansernes tur, inden voksenholdenes fælles indmarch sluttede opvisningen. Pastor Fog Nielsen, Brenderup, holdt en tale, hvori han for ungdommen ville ønske, at den altid måtte have en Holger Danske og en Uffe hin Spage iblandt sig.
Efterkrigsårene
Fra 1948 daler medlemstallet. Jens Bang Jensen, Håre, bliver formand. Ved sommerfesten i skoven den 3. juli 1949 optræder udelukkende børnehold fra Indslev, Gelsted, Baaring, Fjelsted, Roerslev, Brenderup og Kauslunde.
Den 6. juli 1953 kan gymnasterne samle 1500 tilskuere i skoven. Imponerende mange fine børnehold præger festen, men også 75 unge piger med Ingeborg Rasmussen som leder gør lykke. De små og store børnehold, samt hovedkredsholdene figurerer til stadighed. Karlene prøver med Vagn Ebbesen som leder musik.
I 1956 fylder børnehold rigtig meget, men hovedkredsholdene samler såvist også deltagere. Ligeså i 1957.
Ned ad bakke
Før sommerstævnet den 8. juli 1962 taler hovedkredsbestyrelsen om, hvorvidt sommerstævnerne i skoven skal afgå ved døden. Gulvet trænger til reparation, allerhelst burde det udskiftes. Men det ville blive for dyrt. Så altså – nødtørftig reparation.
Parkering i skoven er blevet problematisk. Bilerne må ved festen i 1965 parkere på Richard Hansens mark, og passagererne i ”rugbrød” transporteres frem til pladsen, hvor man til gengæld kan opleve et øget antal børnehold, bl.a. Fjelsted — Harndrups drengehold, ledet af Helge Iversen. Et planlagt sommerstævne i 1966 må aflyses, kun 2 børnehold er tilmeldt. Med sommerfesten i 1967 sættes der punktum. 2 timers gymnastikopvisning af 6 børnehold og 3 hold voksne bliver det til, og der er selvfølgelig spisning og bal bagefter.
Gelsted drengehold i Baaring Skov med Jacob Tvedebrink som leder. 1958. Privateje
En verden til forskel
Fra 1968 foregår 4. Hovedkreds’ sommergymnastik i Nørre Aaby i Vestfynshallen, som blev officielt indviet i november 1967, Antallet af andre store sale er voksende. På Baaring Højskole, og i tilknytning til skolerne forefindes de. Cykelstaldene i Baaring Skov og de sidste års ”taxa-kørsel” fra en nærliggende mark er nu en saga blot.
I brug til andre formål
Gymnastikpladsen har en ganske unik beliggenhed og topografi, som gør den velegnet, også til andet end gymnastikopvisning og bal. Den stedlige skytteforening, som så dagens lys i 1867, havde i 1930 anlagt nye baner andetsteds i skoven. I den anledning afholdt foreningen et skyttestævne for 120 skytter fra Middelfart, Vejlby, Harndrup, Fjelsted, Balslev, Nørre Aaby og Baaring. Til at afslutte stævnet havde skyttekredsen lånt gymnastikpladsen og havde engageret børn og unge til at fremføre ”De fire årstider” på skrænten bag gymnastikpladsen: Vinterens konge sad på sin trone, mens nisser myldrede frem og dannede kreds om majestæten til “Nu har vi jul igen”. –
Blomstersmykkede vårpiger fik efterhånden vinteren til at forsvinde, og snart blev der danset til ”Våren er i luften” og “Se, der skinner en sol”. Landsbyens folk samledes om Sankt Hans-blusset, raketter tegnede ildstriber mod himmelen, og virkelige hekse red på kosteskafter omkring bålet, indtil den fornemste af dem alle kom farende gennem luften lige ned i bålet, hvor hun brændte levende op med kostekaft, letfængelige indvolde og det hele. -Det sidste billede var høsten. Man hørte leens sang under strygeren, glade høstfolk samledes fra alle sider, og dansen kunne begynde til tonerne af “Husker du i høst”,
Under krigen tog Kaj Thaning, sognepræst i Asperup og Roerslev, initiativ til en forening, som kunne samle alle andre foreninger under sig. Sognesamvirke blev den kaldt, og formålet var, at sognenes beboere, uanset hvilke foreninger, de i øvrigt var medlem af, kunne mødes til foredrag og sammenkomster med f.eks. alsang i forsamlingshuset og underholdning med nationalt, historisk stof, dramatiseret og levendegjort af lokale kræfter. Anne Kathrine Nielsen, Baaring, husker tydeligt en sådan opførelse:
Den fandt sted i 1943 og var levendegørelse af Chr. Winthers digt, “Henrik og Else”. Digtet fortæller om kong Valdemar Atterdags bejlen til ”Liden Else”, som imidlertid er sin Henrik tro.
Alt sommerlærken synger over Vordingborg by,
og guldgåsen glimter i det klare morgengry
Liden Else sidder lunt ved sin faders urtegård
med sin flittige rok, og rundt om stolen står
pæoner, tulipaner og buksbom, krusemynt.
Men pigen var dog havens alsomdejligste pynt.
På gymnastikgulvet sad Ester Dahl, datter af Peter Dahl, som på den tid ejede gården “Nørrelund” i Ravnskovgyden. Hun trådte sin rok, og oppe fra skoven kom på fyrige gangere kong Volmer, Valdemar Atterdag, i skikkelse af Alfred Andersen fra ”Vangbygaard” i Kærby, og en flok ryttere, deriblandt Elses hjertenskær, Henrik. Kongens bejlen besvaredes af Else med en række betingelser, som kong Volmer var villig til at opfylde, indtil Else forlangte, at han skulle ”bryde sit skjold” og rive borgen ned. Hertil svarede kongen:
Jeg ser, Liden Else, du kan dig fra mig sno;
thi skjoldet må jeg bære, i huset må jeg bo.
Thi jeg er kong Volmer, og Danmark er mit hus,
og skulle jeg vel Danmark nedstyrte i grus.
I skjoldet springer løver, og hjerter står i brand,
og skulle jeg vel bryde den dyre skjolderand.
Kongen rider bort med sine svende, og ……
over gærdet svang sig hendes hjertenskære ven,
han iled’ med længsel i pigens arme hen.
Svendene var unge mænd fra sognene, og lærer Frede Tornøe var fortæller, som med digtets ord bandt den kønne, lille forestilling sammen.
Folkedans, Båring Skov 1956. Privateje
Har gymnastikpladsen en fremtid?
Til sidst skal det siges, at de rigtig mange ildsjæle, som har lagt så mange kræfter i det frivillige arbejde ude i skoven, enkeltvis burde nævnes. Tænk bare på Inger og David Larsen, som i øvrigt var sidste formand for 4. Hovedkreds, og med dem mange flere. Pladsen her er blot til at sige, at respekten for deres indsats er stor.
Men kan der findes på en rimelig anvendelse af stedet i dag? Dets skønhed og beliggenhed er jo uændret fortrinlig. Faktum er, at stedet i 1993 vederlagsfrit af OAG’s 4. Hovedkreds blev overdraget til DGI-Odense, som senere er fusioneret med det øvrige Fyn, til DGI-Fyn. Overdragelsen var bl.a. betinget af, at pladsen ikke sælges til private for mål, og at den forbeholdes anvendt til arrangementer af og for DGI’s medlemmer og lokalforeninger. I min søgen efter stedets historie, stødte jeg på Helge Iversen, Fjelsted – Harndrup. Han havde gjort sig tanker herom: Kunne der indrettes et område med f.eks. 4 shelters, bålplads, toiletadgang og med fast bord-bænk-arrangement?
Mulighederne er mange.
Kilder:
4. Hovedkredsprotokoller, Asperup-Roerslev Lokalarkiv
Protokoller fra Baaring Gymnastikforening
Asperup-Roerslev Lokalarkiv
Interviews med tidligere aktører og tilskuere
Middelfart Venstreblad, Nørre Aaby-Udby-Føns Lokalarkiv
Af Grethe Marcussen