Skibsbygger Hans Illum

SKIBSBYGGER HANS ILLUM
VENDS 2012

Af Ulla Pedersen

Skibsværftet Sølyst på Skrillinge Strand ved Middelfart blev 1849-1874 drevet og ejet af skibsbygmester Hans Illum. Han havde her en af de største virksomheder i Vends herred. På et tidspunkt var mandskabsstyrken på omkring 50. Der blev i denne periode bygget 18 store fartøjer på 10 år. Skibsbranchen havde succes. Danmark havde endelig fået økonomisk fremgang. Der var brug for skibe til mere skibsfragt, både indenrigs og udenrigs.
Hans Illum var en af landets dygtige skibsbygmestre, og han levede et spændende liv, som nok er værd at fortælle om. Hvor kom han fra? Hvem var hans forældre, havde han søskende og fik han selv familie? I Asperup sogn er der viden om en del af den store familie.

Stuehuset af Illumgaard på Illumø. Foto: Ulla Pedersen. 2011.

Skibsværftet Sølyst på Skrillinge Strand. Det toetagers hus var hovedbygningen, hvor Hans Illum boede. Da værftet lukkede 0. 1880, blev det ændret til et badeetablissement. Malet af Chr. S. Bruun af Odense, 1869. Maleri i privateje.

Illumø
Hans Illums slægt har sit navn efter Illumø i Helnæsbugten. Øen er på 90 ha, er 3,5 km lang og ligger øst-vest-orienteret. I øens østlige ende ligger to ældre gårdbebyggelser. Tæt ved Illumø ligger endnu 2 øer, Horsehoved, hvor kvier kunne græsse om sommeren, og Vigø, hvor der lå et enkelt hus Illumø er i dag kendt for forskning af og forsøg med dens bestand af harer, ligesom der opdrættes meget vildt, da øen bruges til jagt. Siden sidst i 1980erne har der ikke været faste beboere på Illumø, men sådan var det slet ikke i gammel tid!
Til Illumø er der knyttet mange historier, der bl.a. fortæller om familien Illum helt tilbage fra midt i 1500-tallet. Øens to gårde, Illumgaard og Starbogaard, var i fæste under Steensgaard og var de eneste matrikler på øen. Til tider sad den samme fæster på begge gårde. Sikkert er det, at de to familier var indgiftet, men jævnligt kom der dog nyt blod udefra. Det samme gjaldt for harerne!

Fra Flemløse
Hans Illums far, Peder Hansen, blev i 1794 født i Flemløse. Han var dragon i 1814 og blev derefter i 1817 tjenestekarl på Illumgaard på Illumø. Her mødte han datteren på gården, Anna Hansdatter, som var født i 1798. Hun var den ældste af Hans Nielsen Illums børn og 5. slægtled på Illumgaard. Peder og Anna blev glade for hinanden. Hun blev gravid, og i 1818 fødtes drengen Johan. De nybagte forældre blev gift i 1819, flyttede derefter fra øen og slog sig ned i Faldsled, hvor Peder blev skibstømrer. Få år senere opbyggede han her sit eget skibsværft. Børneflokken voksede. Efter Johan kom Hans, så Niels og yderligere 8 søskende, heraf 4 piger. Det yngste barn, Rasmus døde på grund af mæslinger som 5 årig.

Skibsbygger og landmand
I 1831 flyttede familien fra Faldsled til Millinge Mark, til Haresandhus, som var en landbrugsejendom. Peder Hansen fortsatte herfra arbejdet på sit skibsværft i Faldsled, og landbruget blev en biindtægt til skibsbyggeriet. Husdyrholdet og mark og havebrug betød bl.a., at familien kunne forsyne sig selv med råvarer til sin egen store husholdning.
Sønnerne blev naturligvis oplært i skibstømrerfaget af faderen. Det betød, at de senere valgte at arbejde med enten skibsbyggeri eller med sejlads.

Opbrud fra Sydvestfyn
I 1847 blev skibsværftet i Faldsled ødelagt totalt ved en ildebrand, og det var desværre ikke forsikret.
Peder Hansen opgav dog ikke af den grund skibsbyggeriet. Samme år erhvervede han et areal ved Skrillinge Strand med landbrugsejendommen Ertedahl. Han byggede et nyt skibsværft op og gav det navnet Sølyst. Gården fik samme navn. Han var både skibsbygmester og landmand. Som i Faldsled blev skibene bygget direkte på stranden, og det var hårdt fysisk arbejde.
Sønnerne arbejdede dels for faderen, men også for hinanden eller overtog hinandens værfter. De havde titler som søfarende, skippere, skibsførere, skibstømrere, skibsbygmestre og gårdmænd. De sejlede familiens skibe og havde gerne part deri.
Døtrene hjalp til derhjemme, indtil de kom ud at tjene for andre. Der var ansat tjenestekarle til at hjælpe med landbruget.

Desværre varede lykken kun kort for Peder Hansen. I 1848, det første år af Treårskrigen, tjente han en ekstra skilling ved at sejle soldater fra Skrillinge Strand til Fønskov, hvorved der blev sparet en stor omvej. Den 4. oktober kæntrede båden i stormvejr i Gamborg fjord, og alle ombord druknede, nemlig skibsbygmester Peder Hansen og 5 soldater.

Hans Illum, Sølyst
Skibsbygmester Hans Illum i hans tid på Sølyst. Foto i privateje.

Skibsbyggeri på åben strand, her på Mads Illums værft i Middelfart 0. 1907. Mads Illum og Hans Illum var brødre. Foto i privateje.

Jagten Nordstjernen blev bygget på Sølyst i 1872 og blev genopbygget fra 2007 på værftet i Middelfart. Her ses skibet på sin nye jomfrurejse i 2011, ankret op udfor det tidligere skibsværft Sølyst. Bindingsværkshuset blev ødelagt af decemberstormen i 1 999, men blev totalrenoveret i 2001 og fremstår nu nøjagtig som det gamle hus. Huset ejes i dag af Kaj og Susanne Nielsen. Foto Privateje

Hovedbygningen på Grubbe Mølle, hvor Hans Illum boede. I rør under vejen blev vandet ledt til vandmøllen. Den hollandske vindmølle stod oprindelig i Nykøbing Sjælland. Den blev købt i 1892, brækket ned, fragtet til Fåborg og genopført ved Grubbe Mølle. Grubbe Mølles ejere kendes fra 1610. Foto Ulla Pedersen. 2011.

Sølyst videreføres
Efter faderens død valgte sønnen Hans Illum at videreføre skibsværftet Sølyst. Han var den næstældste søn, født i 1820. Inden han overtog Sølyst havde han allerede oplevet en del. Han havde haft en fiskekvase og i årene 1843-1845 sejlet på bl.a. Østersøen. Han solgte båden og fik eget skibsværft i Dyvskrog ved Aastrup på Sydfyn. Her giftede han sig i 1845 med møllerens datter, Karen Kirstine Sørensdatter.
Ved overtagelsen af værftet forpligtede han sig til at forsørge sin mor og de to yngste søstre, Maren og Hansigne, som endnu ikke var konfirmerede. Karen Kirstine og han fik desværre ikke selv børn, men adopterede drengen Peder Johansen Illum, født i 1845. Han var barn af Hans Illums ældre bror Johan Illum og ugifte Dorthea Rasmusdatter. Om dette forhold vides, at de to ikke måtte få hinanden.

Aldersro, Kærby Mark, set fra syd. Stuehuset med de to skorstene og skifertag, samt to sidelænger er i dag tilbage af det store byggeri. Typisk for den tid ses en flot pryd- og frugthave, sidstnævnte med 5 mistbænke og lige rækker af grønsager og træer. Havens afgrænsning var ikke en hæk, men nyttige bærbuske. Bemærk de to tobakslader i billedets højre side. Luftfoto 0. 1930 i privateje.

Arbejdet på Sølyst
Hans Illum var en dygtig leder og arbejdede meget med selv. Inden eventyret stoppede, var der søsat op mod 70 sejlskibe, heraf 1 skonnert om året. Derudover blev der bygget jagter, joller og andre småskibe. Tømmeret kom fra Wedellsborg- og Stenderupskovene.
Under krigen i 1864 udvidede Hans Illum sin virksomhed til også at omfatte et betydeligt broarbejde for militæret. Bl.a. byggede han en stor bro i Baaring Vig, hvortil sårede soldater blev sejlet. Der var lazaret på flere gårde i Baaring.
Sølyst betød meget for egnen. Der blev mere handel, og når der var fester, betød det konkurrence om pigernes gunst. Skibstømrerne gjorde et godt indtryk, og det kunne munde ud i slåskampe med de ”indfødte” unge mænd.
Ved en søsætning skulle der være højvande. Mændene stod i vand op til halsen. Det var et tungt og beskidt arbejde, som krævede rigelige mængde drikkevarer, og der blev råbt og dirigeret. Når
skibet gled ud, drønede kanonskud fra et par små salutkanoner, og der blev råbt hurra. Stolte og anerkendende blikke fulgte skibet.
Hans Illum udstedte et bilbrev, som var skibsbygmesterens garanti. Det indeholdt skibets mål og en erklæring, som lød: ”Dette fartøj er af mig og underhavende tømrermænd bygget af sunde og
gode materialer, der er vokset og hugget på Hans Majestæt Kongen af Danmarks bund og grund”. I øvrigt var en ”bil” en tømrerøkse – vi må jo huske på, at skibene blev bygget af træ.
Efter søsætningen blev skibet sejlet til Middelfart havn for at få klaret de sidste ting. Håndværkere leverede smedearbejde, reb, sejl 0.a. Købmændene skulle levere proviant. Det var kutyme, at købmænd og landmænd var parthavere i skibene, og Hans Illum eller brødrene havde ofte selv part i et nyt skib. Det var også nødvendigt med banklån. Det var ikke altid nemt at få, men bankdirektør A.C. Hansen, Middelfart, var ofte selv parthaver i et skib fra Illums værft.

En ny bank
Hans Illum var igangsætter og var gode venner med ansete folk på egnen, bl.a. gårdejer Morten Nielsen, Vesterdal, og sognefoged og gårdejer Ole Andersen, Kauslunde. De fik arrangeret et møde, der blev holdt på Sølyst i 1867 med tanke på at oprette en spare- og lånekasse for Vends med tilgrænsende herreder. En af hovedidéerne var, at det skulle være en bank for enhver, hvilket ikke var almindeligt på den tid!
Erhvervsfolk, der altid lever med en vis risiko, kunne ikke bare låne penge. Det var helt bevidst, at banken ikke måtte ligge for tæt på Middelfart, der havde købstadsrettigheder. Det endte med, at den blev oprettet i Nr. Aaby. Hans Illum var ikke interesseret i bankjob, derimod var han den første, der lånte penge i banken. Langt senere, i 1886, fik han en tillidspost som repræsentant for Asperup.

Uheld på Sølyst
I oktober 1872 slog lynet ned på Sølyst, hvor også plejesønnen Peder Johansen Illum boede med sin kone Birthe Hansdatter og de to små, Karen og Thora. Huset blev beskadiget en del.
En måned senere kom en stormflod og tog alt tømmeret. Hans Illum valgte da at sælge Sølyst i 1874 efter ca. 25 års virke, dels på grund af stormens følger, men behovet for sejlskibe var også
nedadgående, og dampskibene var ved at vinde indpas. Han var heldig at få betalt al gæld og stadig have penge tilovers. Han købte Nordre Svejgaard i Gamtofte sogn i 1875. Om han nåede at bo på
stedet vides ikke.
Hans søstre, som han havde forpligtelser overfor, var forlængst fløjet af reden.

Hans Illums adoptivdatter Karen Illum og hendes mand Niels Hansen på Aldersro, med deres i børn: Peter, Bertha, Hans, Thor, og 1 forreste række Bent, Agnes og Johannes. Foto 0. 1910 i privateje.

Hans Illums plejesøn
Peder Johansen Illum flyttede med kone og børn fra Sølyst til Fåborg i 1874. Fire år senere døde hans kone. Han stod så pludselig alene med fem moderløse børn. Karen Kirstine og Hans Illum ville
gerne hjælpe og adopterede de to ældste, Karen og Thora. De var begge født på Sølyst i henholdsvis 1868 og 1872. Karen Kirstine og Hans Illum blev kaldt ”bedsteforældre” af Karen, Thora og deres
søskende.
Peder blev gift igen i 1881 med en pige fra Røjleskov, Dorthea Kirstine, som havde passet Hans Illums mor, Anna Hansdatter Illum på Grubbe Mølle. Peder og Dorthea Kirstine boede i Svanninge sogn, indtil de flyttede til Fåborg i 1885. Han blev skibsfører og døde i Fåborg 1914.

Grubbe Mølle
I 1876 købte Hans Illum Grubbe Mølle i Svanninge sogn. Udover Hans Illum og hustruen flyttede kun hans mor med. Hun var syg og døde allerede samme år i det selv samme sogn, som hun var født i, og hvor der stadig boede mange familiemedlemmer. Grubbe Mølle var meget forfalden, både bygningsmæssigt og landbrugsmæssigt, men Hans Illum fik rettet op på det, inden han solgte det i 1880.

Hans Illum var formand for Svanninge sogneråd i et par år, men måtte stoppe, da han rejste fra sognet. Nu købte han gården Helager i Tved sogn ved Svendborg, hvor familien kun boede i få år. Her blev Karen konfirmeret i 1882. Her fik han held med at bruge indholdet fra latrinerne i Svendborg på markerne til forbedring af landbrugsjorden.

Aldersro
Hans Illum solgte gården Helager og købte i 1883 et stykke uopdyrket jord på Kærby Mark i Asperup sogn. Hans yngre broder Niels havde bygget en gård, Alfagaard, tæt ved. Der hersker ingen tvivl om, at Hans Illum blev anbefalet at bosætte sig i området, som altid havde haft ord for at være frugtbar jord.
Skønt Hans Illum nu var i ”efterlønsalderen”, skulle et landbrug med 20 tdl., heste, køer, grise og høns ikke være noget at snakke om. I en alder af 63 år kunne den forhenværende skibsfører og skibsbygmester flytte ind med sin familie på den nyligt opførte ejendom på Middelfartvej, nu nr. 112.

Han fortsatte som igangsætter, arbejdsivrig, livsglad og beskyttende overfor dem, der havde brug for ekstra omsorg.
Den sidste dag, han levede, var en forårsdag i 1894. Han kom hjem efter endt markarbejde, sank pludselig sammen og var død uden at komme til bevidsthed.

Flere generationer på samme sted
Adoptivdatteren Karen Illum overtog ejendommen sammen med sin mand Niels Hansen, som hun blev gift med i 1892. De fik syv børn. ”Bedstemor”, Karen Kirstine boede på Aldersro til sin død i 1910, 85 år gammel.

Ejendommen har altid været i familiens eje. I dag er ejeren Karen Illums barnebarn, Bent Riber.

Min fascination af Hans Illum startede med, at jeg fik oplysninger om Karen Illum, der arvede Aldersro. Familierelationen var ikke enkel. Hun var ikke hans datter, skønt hun havde Illumnavnet!!
Så blev jeg detektiv og langt klogere. Jeg fik kontakt til flere nulevende med navnet Illum, og jeg skrabede oplysninger og billeder til mig. Det var ikke kun skibene, der gjorde indtryk på mig. Det var også utroligt at læse om, hvordan man tog hånd om sin familie. I artiklen nævnes Hans Illum og Karen Kirstine, der tog sig af 3 børn. På den måde blev 3 børns barndom reddet på bedste vis i tryghed og i tæt kontakt med den store familie.

Kilder:
Personalhistorisk Tidsskrift1969 og 1971,15. rk. bd. 3 og 5 Svanninge Folkemindesamling
Kirkebøger og folketællinger.

Tak til
Jørgen Illum Hansen, Middelfart,
Arne Hansen, Asperup
Bent Riber, Aldersro
Susanne og Kaj Nielsen, Sølyst

Ulla Pedersen

Til toppen