VENDS 2016
Ulla Pedersen
Et grundtvigsk barndomshjem, en foregangsmand som far og en mor, der holdt meget af at læse og digte, kom til at præge Rigmor Vesterdal. Allerede som 6-årig ytrede hun ønske om at blive lærerinde, når hun blev stor. Rigmor Vesterdal blev en fantastisk dygtig lærerinde i Asperup sogn, en dygtig formidler. Hun havde en digteråre og deltog i alt, hvad der skete i sognet.
Hun var en afholdt person af såvel børn som voksne.
Rigmors far var gårdejer Morten Nielsen i Vesterdal, Udby sogn, og moderen hed Kirstine. De havde mødt hinanden indenfor den fynske grundtvigske vækkelsesbevægelse. Mortens far, Niels Hansen, var en fremtrædende person i Tommerup sogn og havde gården Elleruplund i Usselhuse, Skovstrup i Tommerup sogn. Et gæstfrit hjem, et samlingspunkt for samtaler om, hvad der rørte sig i landet, politisk og åndeligt. Særligt fulgtes der med i, hvad digteren, forfatteren og præsten N.F.S. Grundtvig sagde og gjorde i København. De tilhørte den grundtvigske kreds på Midtfyn, der bl.a. talte Vilhelm Birkedal, præsten i Ryslinge, hvortil en søndagstur ofte gik hen. Det kan nævnes, at Niels Hansen tidligere var landsbymusikant, hvilket han lagde på hylden efter at være blevet ”åndeligt vakt”.
Rigmors forældre
Morten kom til verden i 1825. Som ung var hans store ønske at studere teologi i København, men forældrene ønskede en fremtid for ham som gårdejer. I sommeren 1848 var han rekrut på eksercerskolen i Nyborg og blev her sammen med sine kammerater overført som forstærkning til 3. reservejægerkorps, hvor mandskabet var af ældre årgange. De skulle stå klar til at forsvare Danmark mod preusserne i Treårs-krigen 1848-1851. Morten fik pga. sine skriveevner hurtigt ansvaret som ”fourer” og efter få måneder med grad af overjæger. Han stod for den samlede administration af lønudbetaling, regnskab og øvrig administration. I våbenstilstanden 1848-1849 var 3. reservejægerkorps indkvarteret på Vestfyn. Han blev først hjemsendt i marts 1851 fra Tønder. Morten tog fat ved landbruget hjemme hos sine forældre. Han blev interesseret i politik ligesom faderen, og begge var meget aktive i forbindelse med folketingsvalget og rigsdagsvalget i 1853. Desværre kunne Morten ikke stemme, da han kun var 28 år. Loven dengang gav først valgret til mænd, der var fyldt 30 år.
Kirstine, født i 1839, var datter af en væver i Heden på Midtfyn. Hun voksede op i tryghed i Nr. Lyndelse hos moster Gertrud og onkel, gårdejer Christian Bastian. De var barnløse. Da Gertrud blevenke i 1858, kunne de unge, Morten og Kirstine, der havde forlovet sig i maj 1857 på Elleruplund, have overtaget gården. Men de havde andre planer for fremtiden.
Kirstine og Morten havde kik på Udby på Vestfyn, hvor hans mor kom fra, og hvor nu morbroderen var gårdejer. Fætrene Lars og Hans Andersen blev også gårdejere her. De var ikke bare Mortens familie, men også hans nære venner. Til vennekredsen hørte desuden skibsbyggerfamilien Illum i Skrillinge. Især gjaldt det Hans Illum, der i 1849 overtog værftet Sølyst efter faderen, der under en oversejling til Fønskov med soldater ombord, druknede med ”mus og mænd”.
Gården Vesterdal, Gl. Assensvej 18, Udby sogn. Billedet taget mod nord i 1949. Foto: ”Danmark set fra luften”. Det kongelige Bibliotek.
Gårdbyggeri
Morten erfarede i januar 1862 gennem sine fætre i Udby, at Ronæs præstegaard ville udstykke jord. Ved auktionen købte Morten ”Enkeløkken” for 14.020 rigsdaler. Med hans egne ord: ”Et yndigt sted med udsigt over en stor del af det vestlige Fyn helt ned til Middelfart, over Slesvig, til Skamlingsbanken, ned til Halk Hoved, ud over det yndige Lillebælt og tæt ved den påtænkte jernbane”. Morten indlogerede sig definitivt i marts hos sin fætter, gårdmand Lars Andersen i Udby og gik straks i gang med at udarbejde planer for gårdbyggeriet. Det betød dengang, at gårdmænd i Gamborg og Udby bistod gratis i rigt omfang med kørsel af materialer til byggeriet. Hans Illum skaffede bl.a. en ladning brosten, som han havde samlet ved Illumø. Morten besluttede straks, at gården skulle hedde Vesterdal. Han havde en evne til at få folk i tale, var veltalende, skrev meget, befandt sig vel ved at arbejde og virkede glad og lykkelig.
Der blev nok at se til. Transporten foregik med heste, skib og på gåben. Morten var ikke bleg for at gå langt for at få tingene til at fungere. Han gik dagligt til postkontoret, der var i Udby kro. Det var Mortens far, som spenderede penge, så at Vesterdal kunne bygges. Det blev dyrere at bygge end beregnet, så Morten måtte låne penge hos andre folk.
Hans far var desuden med til at skaffe de rigtige materialer til byggeriet. Han kom med dørkarme, vindueskarme og vinduer hjemme fra Elleruplund. Der skulle nu bare sættes glas i. Samtidig med byggeriet skulle jorden gødes, tilsås og høstes. Der blev ansat en tjenestekarl og håndværkere til byggeriet. Først blev laderne bygget og derefter stuehuset. Så snart det kunne lade sig gøre, flyttede Morten ind på primitiv vis. Hans søster Anna Kathrine kom og holdt hus for ham. Kirstine, Mortens forlovede, besøgte ham så ofte, det kunne lade sig gøre. Allerede i 1862 løste Morten sognebånd til Asperup. Han var ikke begejstret for præsten i Udby og følte sig godt tilpas med kirkelivet i Asperup. Han havde et nært venskab med præsten Mads Melbye.
Morten Nielsen Vesterdal, f. 1825 d. 1910 og
Giftermål
I oktober stod ejendommen færdig. Morten og Kirstine blev viet 12. oktober 1862 i Ryslinge kirke af Vilhelm Birkedal, og om aftenen den 16. oktober rykkede de nygifte ind på deres gård. Ind flyttede også Kirstines plejemor Gertrud. Hun blev en uvurderlig hjælp på Vesterdal, dygtig til at karte, at spinde og at væve, og hun blev bedstemor for de 13 børn, der blev født på gården fra 1863 til 1883. I det yngste kuld var Johannes, f. 1872, Rigmor, f. 1877, Jutta f. 1880 og Otto f. 1883, sidstnævnte døde som ganske lille.
Kirstine Nielsen Vesterdal, f. 1839 d. 1914.
Fotos: 0. 1900. Asperup-Roerslev Lokalhistorisk Arkiv.
Vesterdal-Sølyst
Morten og Kirstines forbindelse med Sølyst forstærkedes gennem Mortens søster, Anna Kathrine. Hans Illums bror Niels Peder og familie boede på Sølyst i 1861-62. Han hjalp med skibsbyggeriet, og i 1862 flyttede han til Vedelshave i Asperup sogn, hvor han havde købt jord og bygget sin første gård, kaldet Alphagaard. Allerede samme år blev han enkemand med to børn under konfirmationsalderen. Han havde brug for en hustru og giftede sig med Anna Kathrine i foråret 1863.
Morten Nielsen i lokalsamfundet
I 1864 var der frygt for, at preusserne gjorde landgang på Fyn, og derfor mobiliseredes bevogtning langs kysten Assens-Middelfart-Strib. Det betød store indkvarteringer på Vestfyn. Morten havde pligt til at modtage heste og mandskab til indkvartering. Desuden skulle han udføre ægtkørsel for den danske hær.
I 1864 stillede Morten op som kandidat i Middelfartkredsen til Folketinget, men fik ikke stemmer nok. I kraft af sin personlighed fik han flere tillidsposter, bl.a. som sognefoged. Desuden sad han i sognerådet i en kortere periode. I starten af 1867 arrangerede Morten Nielsen, Vesterdal, Hans
Illum, Sølyst og Ole Andersen, Kauslunde, et møde på Sølyst med tanke på at oprette en spare- og lånekasse. En af hovedideerne var, at det skulle være en sparekasse for enhver, hvilket ikke var almindeligt på den tid, f.eks. havde erhvervsfolk i oplandet ikke altid nemt ved at få lån i Middelfart Købstad.
Den 11. juni 1867 oprettedes ”Vends m.fl. Herreders Landbo-Spare- og Lånekasse” i Nørre Aaby. Her fungerede Morten Nielsen som bogholder indtil 1892, og han kunne hermed ophøre med sit virke ved sit 25 års jubilæum og samtidig gå på pension. Det var et krævende arbejde, og det betød, at hans landbrug hjemme kom i anden række. Af forskellige årsager måtte gården Vesterdal sælges i 1887, året efter at han havde søgt og fået tilladelse til at bruge navnet Vesterdal, med tryk på dal, som efternavn til sine børn. Hvervet som sognefoged beholdt han i henved 40 år.
Morten Nielsen havde sammen med flere åbnet en friskole på loftet i drengenes soverum på gården Vesterdal. Den blev hurtigt flyttet til en nabo, Mads Maler, hvor der både var skolestue samt stue og kammer til læreren. Af lærere kan nævnes Højmark og Thomas Nørrelund, sidstnævnte kom fra Baaring Østergaard. Friskolen sluttede med lærer Kristensen, og han blev ansat ved Rolund skole.
I 1880 blev der oprettet en grundtvigsk højskole ved siden af gården Vesterdal, kaldet Vesterdals Folkehøjskole. I 1884 blev skolen opgivet og brugt til forskelligt. En tid var der børnehjem. Morten og Kirstine flyttede i 1887 midlertidigt ind i skolen, der stod tom og var primitiv, kold og fugtig. Kirstine blev syg af at bo i de fugtige rum og flyttede op på Gamborg Margaard. Morten blev boende, og i en periode i 1896 førte Thora Illum hus for ham. Hun var datter af Hans Illums plejesøn, som var søn af Hans Illums bror Johan. I 1896 købte landbrugskandidat Christoffer Gaarde skolen for igen at drive højskole på stedet. Det blev en succes, fordi han udvidede undervisningen med landbrugsfag. To år efter byggede han en stor og tidssvarende gymnastiksal.
Morten kunne ikke mere bo på højskolen, tog et lån, som sønnen Christian måtte kautionere for, og blev husejer. Et lille stykke af gården Vesterdals jord blev købt, og en lille ejendom blev opført.
Morten Nielsens hus, med flagstangen i forhaven, på Gl. Assensvej 14 i Vesterdal. Opført i 1896 og nedrevet ca. 2005. Foto: ”Danmark set fra luften.”
Det kongelige Bibliotek.
Rigmor som ung
Rigmor gik i Rolund skole, til hun blev konfirmeret. Udskrevet af skolen skulle hun i plads som lillepige hos de nye ejere af Vesterdal. Efter få måneder fik hun pladsen som indepige hos lærerkonen i Rolund. Hun skulle passe de to børn. Det bedste var at læse historier og fortælle for børnene, som hun også tog med, når koen skulle passes på skolelodden. Hun skulle slå græs til koen, og kneb det med græs, tog de koen med på en gåtur. De var udstyret hjemmefra med madpakke og en bog. Næste plads blev som udepige på Gamborg Margaard, hvilket viste sig at være en dårlig ide. Hun skulle malke, luge roer og var meget udenfor i kulden. Hun fik problemer med ørerne og måtte opereres. Hun havde som lille haft mæslinger, der satte sig til ørebetændelse, og hun led af nedsat hørelse hele livet.
Som 17-årig i 1894 blev Rigmor ansat som indepige hos Wisbech Olsen, Asperup Lindegaard, og var der i 2 år. Hun tog sig af sønnerne Carl og Alfred, som efterhånden var henholdsvis 5 og 7 år. Alfred skulle til at gå i skole, og Rigmor begyndte at lære ham bogstaverne.
Rigmor Vesterdal med Carl Peter Andersen, søn af Petrine og Anders Olsen Andersen, Stadagergaard. Ca. 1895. Foto: Asperup-Roerslev Lokalhistorisk Arkiv.
Rigmor som lærerinde
På opfordring fra Wisbech Olsen fik Rigmor mod på at oprette en pogeskole. Hendes forældre havde ikke råd til at give hende en seminarieuddannelse, så hun henvendte sig til lærer Kristensen, Rolund skole, og fik 14 dage med lidt råd og vejledning. Den 15. juni 1897 startede hun Asperup Privatskole med 6 elever hos Maren, kaldet Ma’Lause, på Byvejen 10. Eleverne var Peter Madsens 2 piger, 2 piger fra Kærby og Wisbech Olsens Alfred og Carl.
Rigmor havde en startkapital på 10 kr, lånt hos forstander Gaarde, Vesterdal Højskole, penge hun skulle tilbagebetale snarest muligt. Stuen hos Ma’Lause kostede 1 kr. pr. måned og undervisningen kostede for hvert barn 1 kr. om måneden. Wisbech Olsen leverede borde og stole, og Rigmor kunne spise på Asperup Lindegaard hver dag. Hun syede kludesko af gamle klude med kinesertråd, sålerne blev klippet af gamle jakker og bukser, og hun solgte skoene for 50 øre parret. Fra november til jul havde hun syet 20 par og således sparet 10 kr. sammen, og hun kunne nu tilbagebetale lånet til forstander Gaarde.
Forrest i billedet ses Asperup hovedskole, opført først i 1920erne. Bag denne ses Asperup forskole, opført 1904. Begge ejendomme bruges i dag som privat bolig. Adressen er henholdsvis Kirkestræde 7 og Kirkestræde >. Luftfoto 1939. Asperup-Roerslev Lokalhistorisk Arkiv.
Elevbillede fra Asperup Forskole, Kirkestræde 5, ca. 1904-1910. Rigmor blev ansat som forskolelærerinde her den 1.juni 1904. Foto: Asperup-Roerslev Lokalhistorisk Arkiv.
Vind i sejlene
Der kom flere børn til Rigmor, og børnenes forældre købte i 1898 ”Valde Fisk’s” hus, Kirkestræde 12 i Asperup. Her blev der plads til en større skolestue og private rum. Sognerådet blev ansøgt om materialer til 50 kr., som blev bevilget. Selv de større børn ville hellere være hos Rigmor end på Asperup skole. Til at hjælpe med de børn sendte Olaf Nielsen, Nørre Aaby Friskole, sin andenlærer et par gange om ugen. Senere klarede Rigmor det selv og nåede op på at have 65 elever. Børnetallet steg, og kommunen besluttede at bygge en forskole i 1904 ved siden af Asperup Hovedskole, Kirkestræde 3. Det blev den sidst oprettede forskole i Asperup-Roerslev sogne. Rigmor blev opfordret til at søge stillingen. Lærer Raben på Asperup Hovedskole var mildt sagt fortørnet over, at der blev ansat en ikke seminarieuddannet lærerinde. Hun blev alene ansat, fordi hun allerede havde vist sit værd og havde fuld opbakning fra pastor Lassen, Asperup, og fra provst Glerup, Ronæs. For at dygtiggøre sig tog Rigmor Vesterdal til Sorø på højskole i 1906 og fik derefter ministeriel godkendelse som forskolelærerinde.
Rigmors løn var fri bolig, 400 kr. om året og oveni 50 kr. for undervisning i håndarbejde. Lærerboliger dengang havde ingen luksus, f.eks. måtte hun selv betale for installering af el, og der var evige problemer med rent og tilstrækkeligt vand. I 3 vintre havde hun syskole to aftener om ugen i Brenderup Husflidsskole fra kl.19 til 22. På en vinter kunne hun tjene 69 kr., og hun måtte gå til og fra Brenderup, enten alene eller sammen med sløjdlæreren Ole ”Hjulmand” Christensen, Byvejen 17 i Baaring.
På en sjov måde kunne hun få lærdom proppet ind i hovederne på eleverne. En historie og sang hørte med i dagens program. Hun gik meget op i, at børnene trivedes og besøgte gerne deres forældre. Rigmor blev ekstra populær, når hun foreslog eleverne en gåtur til Baaring Skov for at udforske naturen eller besøge ”Jørgen i skoven”, der ejede Afholdshotellet. Rigmor var fast hjælper ved juletræsfesten i Baaring Forsamlingshus. Dengang var juletræet pyntet med spiselige sager, og det var kutyme, at der også var en trillebør med æbler.
Rigmor Vesterdal blev medlem af menighedsrådet, sad i bestyrelsen for Baaring Foredragsforening og deltog ivrigt i sognefællesskabet. Hun var gode venner med kollegaerne i sogneskolen.
Hun var i besiddelse af en stor digterisk åre, arvet efter sin moder, hvilket gav sig udslag i mangfoldige lejlighedssange. Hun satte herved ekstra festligt præg på mange mærkedage i Asperup og Baaring, det være sig private fester eller sognebegivenheder. I 1913 tog hun med en veninde, Mathea, til Norge og skrev dagbog i rim på turen. Dagbogen ”Rejsebreve fra Norge tilegnet Sigrid” blev trykt som en bog i Middelfart hos Carl Larsen. Et eksemplar gav hun til Mads Melbye Larsen på Strandholm, Blanke Mark, som en julehilsen.
Rigmor i sit køkken i privaten, Asperup Forskole ca. 1920. Foto: Asperup-Roerslev Lokalhistorisk Arkiv.
Søskende
Rigmor var tæt knyttet til sine forældre og søskende. To af hendes søskende døde, inden hun blev født, og to døde som ganske unge: Johannes druknede i en å mellem Ståby og Nr. Broby i 1888, og Valborg, der gerne ville have været til scenen, døde af tuberkulose i 1889. Rigmors søskende var kunstneriske, malede, tegnede, skrev bøger og digtede, og flere burde have valgt lærergerningen. Flere af hendes søskende bosatte sig i Odense. Christian, den ældste af hendes søskende, studerede teologi i København og blev skolebestyrer i 1893 på Giersings Realskole i Odense. Han fik sine søstre til at føre hus for sig, først Gertrude, kaldet Drude, og derefter Jutta, indtil han giftede sig i 1909 med Thora Illum, der var enke med to børn efter et kortvarigt ægteskab. Hun havde mistet sin mand ved en ulykke.
Drude blev gift med Jørgen Sørensen Jørgensen fra Toftegaard i Asperup, og hun fik værtskabet i Fyns Forsamlingshus i Odense før indvielsen den 19. Maj 1900. Hun var en dygtig og respekteret kvinde. Den ”folkelige forsamlingsbygning” måtte i øvrigt udvides af flere gange. Den tredie af hendes søskende i Odense var Oluf, uddannet i København, ugift og praktiserende læge. Broderen Axel kom til at arbejde for ØK og tjente gode penge ved en udstationering i Siam. Da han vendte hjem til Danmark, bosatte han sig i København med hustru og børn. På Vestfyn bosatte sig to brødre. Uffe, der blev gift med Johanne og overtog sin svigerfars gård, Føns Bjergegaard, og Niels, der for- blev ugift, hjalp Uffe med gårddriften. Jutta blev husbestyrerinde hos flere, bl.a. i England hos Madsen-Mygdal, en bror til den danske statsminister. Her lærte hun flydende engelsk. Hun var desuden en skattet hjælp i forældrenes hjem.
Faderen Morten Vesterdal døde 12. december 1910. Den kirkelige handling blev forrettet af pastor Lassen fra Asperup i Udby kirke. Enken Kirstine flyttede til Odense, hvor hun døde i 1914
Luftfoto fra 1958 af Byvejen 44, Baaring, købt af Rigmor og søsteren Jutta i 1944. Foto: Asperup-Roerslev Lokalhistorisk Arkiv.
Det slutter
Rigmor lod sig pensionere i 1944. Hun købte Byvejen 44 sammen med Jutta, og her boede de sammen i fordragelighed, indtil Jutta døde i 1960 som 88-årig. De havde forskellige interesser. Jutta så ikke, om potteplanterne så fine ud til forskel fra Rigmor. Jutta elskede at spille bridge, gerne flere gange om ugen, og hun læste megen litteratur. Rigmor var engageret i mange ting og gerne med socialt islæt. Rigmor og søsteren Drude rettede hinandens skriverier. Begge digtede og skrev meget. Drude fik udgivet en ”rigtig” bog.
Rigmor boede alene indtil 1965 og flyttede så til Odense på hvilehjemmet Dania i Absalonsgade. Det afholdt hende ikke fra at besøge sit gamle sogn, hvor hun absolut åndsfrisk holdt sin 90-års fødselsdag i Baaring Forsamlingshus i 1967. Samme år dukkede hun uventet op til 100 års jubilæet for Sparekassen i Nørre Aaby, hvor hun holdt en tale, der faldt godt i selskabets smag. Hun fortalte, at hun havde været med til alle Sparekassens jubilæer i 1892, 1917, 1942 og nu i 1967. I 1968 var hun den sidste af søskendeflokken, der døde. Til det sidste havde hun gode venner i Asperup sogn. Gamle elever som f.eks. Thorvald Dreyer og Mads Melbye Larsen var livet igennem trofaste mod hende.
Søstrene Rigmor og Jutta i snak med mis i haven, Byvejen 44. Ca. 1950.
Foto: Asperup-Roerslev Lokalhistorisk Arkiv.
Kilder:
Fra strømpeskaft til sparekasse af Åge Petersen.
Morten Nielsen Vesterdal af Morten Vesterdal, barnebarn.
Skrift fra Else Palle Jørgensen.
Skrift fra Annemarie Vesterdal.
Fynske årbøger 1948, 1966, 1974, 1989.
Rejsebeskrivelser fra Norge af Rigmor Vesterdal.
Arkivalier og billeder fra Asperup-Roerslev Lokalhistoriske Arkiv.
Ulla Pedersen