Vends 2017
Af Grethe Marcussen
Blanke Vestergård på Middelfartvej 18 i Blanke kan føre sin historie næsten 250 år tilbage i tiden. Dokumenter, billeder og effekter kan fortælle interessante historier om mange generationers virke på gården. En af disse historier handler om, hvordan en sønderjysk optant — dvs. en udvandrer fra det dengang tyske Sønderjylland ~ havnede på Nordvestfyn og blev ejer af gården i 1889. I denne artikel vil der blive fortalt om skiftende generationers virke på Blanke Vestergård, og herunder vil der særligt blive fortalt om den sønderjyske optant. Der tages afsæt i private dokumenter, bl.a. Landsarkivet i Aabenraa, Rødekro Lokalarkiv, Asperup-Roerslev Lokalarkiv og Klaus Berntsens erindringer bd. 2
Den nuværende ejer af Blanke Vestergaard, Laura Marie Christiansen, f. Martensen, kan føre sine rødder langt tilbage. Blandt hendes forfædre er den sønderjyske optant, Jens Peter Nissen Martensen, der 1889 blev viet til Petrine Marie Nielsen. Hun stod alene med sin nedarvede gård i Blanke, og med ét var Jens Peter Nissen Martensen altså nu i 1889 ved sit giftermål blevet gårdejer. Om hans vej hertil fra hjemstavnen Kassø ved Aabenraa vil der blive fortalt mere om. Først fortælles dog ganske kort om gården.
`Blanke Vestergaard`, set fra sydøst. Luftfoto Sylves Jensen, Hillerød 1953.Asperup-Roerslev lokalarkiv.
Rasmus Jørgensen bliver selvejer
”Blanke Vestergaard” er beliggende, hvor Blankegaardsvej løber sydpå til Roerslev. Tilbage i 1700-tallet hørte denne gård, nr. IV af Blanke, under grevskabet Gyldensten. I 1770. fæstede
Rasmus Jørgensen gården med dens dengang fire tønder hartkorn. Samme år giftede han sig, men desværre var ægteskabet efter 25 år barnløst, hvorfor der oprettedes et testamente, ifølge hvilket længstlevende skulle arve alt. De købte gården til selveje og fandt frem til en løsning med henblik på gårdens fremtid.
Til hjælp på gården havde de nemlig en slægtning, Ane Kathrine Madsdatter. Endnu en slægtning, en forældreløs dreng ved navn Laurs Laursen, havde de også hos sig, til megen nytte og glæde. Dersom den længstlevende ikke giftede sig igen, skulle disse to medhjælpere arve gården på følgende vilkår: At der i alle måder blev sørget for enken, og at Ane Kathrine Madsdatter kunne blive ved gården. Rasmus Jørgensen døde inden 1812, og da enken var svagelig, måtte hun på aftægt.
Udsnit af kort med. Middelfartvej gående øst-vest, Hvor vejen. i T-krydset går sydpå til Roerslev ligger 2 gårde en, firlænget og en trelænget
Sidstnævnte en gård IV, og dens jord ligger dels mod nord og dels mod syd.
Efter 1844, ny matrikulering, er romertal IV overstreget. Mate: nr: 6 er herefter anvendt.
Ane Kathrine blev ved gården, og Peder Hansen kom til
I 1812 var Ane Kathrine 34 år, Laurs var 20 år yngre, altså kun 14 år. Hun meldte ud, at hun måtte giftes meget snart, og at Laurs var for ung til at styre gården og for ung til giftermål.
Hun måtte købe ham ud, og det skete for et beløb på 7.500 rigsdaler, som skulle blive stående i gården, til Laurs fyldte 18 år. År 1813 blev Ane Kathrine viet til Peder Hansen fra Røjle, hvorved han blev gårdejer i Blanke, for vielsesattest gjaldt som adkomst.
Af kirkebogen for Roerslev sogn fremgår det, at de i 1817 blev forældre til en pige, Maren Pedersen. To år senere kom sønnen Mads Hansen Pedersen. til verden, og i 1821 fik de endnu en datter.
Peder Hansen blev sognefoged, men nøjere efterretninger om familiens liv findes ikke, udover at yngste datter, Karen Marie, giftede sig i 1837 med enkemand Peder Larsen, Skydebjerggården i Fjeldsted

En døroverligger af egetræ og 120cm langer bevaret. De indhuggede initialer kan tydes og refererer til Peder Hansen, PHS, og Ane Kathrine Madsdatter, AKMD. Overliggeren er nok lavet i forbindelse med et byggeri. foto : 2017. Asperup-Roerslev Lokalarkiv.
Ane Kathrine Madsdatter døde som 58-årig i 1836, så vi må givet forestille os, at den ældste datter Maren har påtaget sig husmoderens rolle på gården. Tid efter anden udbetalte Peder Hansen dele af den mødrene og fædrene arv til svigersønnen i Fjelsted. I 1846 udstedte denne et såkaldt afkaldsdokument, hvori han kvitterede for modtagne 2000 rigsdaler. Dermed var han i alle måder tilfreds.
Besøg hos pastor Melbye
I november 1848 fik pastor Melbye i Asperup besøg af en vis Søren Nielsen, søn af gårdmand Niels Sørensen og hustru i Baaring, Søren Nielsen var ikke beskæftiget på sin fædrenegård, men havde i seks år faktisk stået for driften hos en anden gårdejer i Baaring, Mads Simonsen, nu 69 år gammel og svagelig som sin hustru. Det ældre ægtepar havde ingen egne sønner eller stedsønner, men Søren Nielsen var der på det nærmeste som plejesøn og ydede en indsats, de i høj grad værdsatte. Alt dette, samt Søren Nielsens fødselsdato, den 31. december 1816, blev præsten bedt om at nedfælde i en skrivelse, underskrive denne i embeds medfør og forsyne skrivelsen med laksegl. Det skete som ønsket, men hvorfor denne foranstaltning skulle til, kan der kun gættes på.
For en ung landmand, der ikke var ældste søn derhjemme måtte forskellige fremtidsmuligheder overvejes, og for et givet tilfælde kunne en sådan anbefalingsskrivelse nok være nyttig. Vi må huske på, at giftermål på den tid oftest var bestemt af fornuft: fremfor tilbøjelighed. “Kærligheden kan komme med tiden”, forlød det. På landet gik gårdens vel frem for alt.
Mads Melbye, sognepræst i Asperup og Roerslev 1845 – 1879.
Kom til Asperup og Roerslev stærkt optaget af Grundtvigs tanker, som fandt genklang her.
Bemærk den for grundtvigianere så karakteristiske hovedbeklædning.
Foto: o.1860, Asperup-Roerslev Lokalarkiv.
Søren Nielsen fik fod under eget bord
Havde skrivelsen nogen betydning? Det vides ikke, men i 1851, tre år efter besøget hos præsten, indgik Søren Nielsen ægteskab med Peder Hansens datter Maren, begge var da 34 år. I december samme år kom en pige til verden, nemlig den Petrine Marie Nielsen, som vi indledningsvis hørte om, og som blev gift med den sønderjyske optant Jens Peter Nissen Martensen.
Bindingsværksstuehus af anselig længde, formodentlig på grund af tilbygning af aftægtslejlighed til Peder Hansen. Foto: 1860-1890. Asperup-Roerslev lokalarkiv.
Maren og Søren boede og hjalp såvel inde som ude på gården, må vi formode. To hold tvillinger øgede børneflokken til fem, men ikke alle nåede voksenalder.
Allerede i 1853 skete store ting. Peder Hansen overdrog til sin svigersøn gården, som efter matrikulering af 1844 fik matr. nr. 6 af Blanke by med præcis det tilliggende, som han engang fik ejerskab til med vielsesattesten af 1813.
Købesummen på 3.200 rigsdaler berigtigedes derved, at Peder Hansen på livstid fik aftægt hos datter og svigersøn, vardisat til 700. rigsdaler. 2.000. rigsdaler blev stående i gården mod en 1. prioritet til Peder Hansen. Til sønnen gårdejer og sognefoged i Asperup Mads Hansen Pedersen skulle der 1/2 år efter sælgers død betales 500 rigsdaler. Fra gårdejer Peder Larsen, Skydebjerggården, foreligger et afkaldsdokument, og endelig bemærkes det, at der med overdragelsen fulgte den ret, som Peder Hansen i sin tid havde arvet fra sin far, Hans Bertelsen i Røjle, nemlig retten til en skovparcel i Røjle Nyhave skov.
Det ser lempeligt ud, men Søren skulle indrette en aftægtsbolig, og da Peder Hansen havde været enkemand siden 1836, ville en pige blive ansat og aflønnet til hjælp for ham.
En handlekraftig Søren Nielsen fik i april 1858 lov at dele sin jord i to parceller, og han frasolgte matrikel nr. 6b af Blanke til byggegrunde. Med en nabo, gårdejer Poul Andersen, indledte han i1860 et samarbejde, idet de købte matrikel nr. 7a i Blanke. Tilliggendet var her 4 tønder 6 skæpper- fjdk 1 album. I 1861 fik de to naboer lov til at udstykke den indkøbte gårds jord, hvis bygninger, som kortet viser, lå meget tæt på bygningerne til matrikel nr. 6. Søren Nielsen fik desuden lov til at udstykke matr. nr. 6a i tre parceller, I juli 1862 købte Søren Nielsen matrikel nr. 7d af Blanke, og han har her alt i alt øget værdien af sine ejendomme betydeligt.
Søren Nielsen døde 13. december 1870.
Fra Maren Nielsen til sønnen Peder, og så stod Petrine alene
Enken Maren Nielsen blev Vestergårds næste ejer. Hun og sønnen Jørgen døde begge i 1876, hvorefter sønnen Peder tog over. I 1881 sammenlagde han matrikel nr. 2a og nr. 7a af Blanke. Han blev fritaget for at indrette pligthus. Desuden købte han et hus med have, matrikel nr. 7e af Blanke, med udlejning for øje. I 1882 døde Peder ugift, og Petrine stod herefter alene med ansvaret for gården. Nye tider bankede på, men først må vi en tur til Sønderjylland.
Matr. nr. 7d ligger øst for 6a nord for Middelfartvej. Matr. nr. 6b blev udmatrikuleret i den nordlige ende af 6a. Alle matrikler er àf Blanke`.
Kort på Asperup-Roerslev Lokalarkiv
Den sønderjyske optant kommer til Danmark
I maj måned 1873 forlod en ung mand på bare 17 år sin hjemstavn i Sønderjylland for at tage på Vinding Højskole, der lå tæt ved Vejle. Den unge mand var Jens Peter Nissen Martensen, der som nævnt senere skulle gifte sig med Søren Nielsens og Marens datter Petrine Marie Nielsen. Det lå dengang slet ikke i kortene, at han skulle ende som gårdejer på Nordvestfyn. Med sig havde han en skrivelse fra den kongelige prøjsiske regering, der til brug ved hans udvandring meddelte ham fratagelse af hans prøjsiske statsborgerskab. Jens Peter var hermed såkaldt optant, dvs. en person i et grænseland, der opterer for eller mere forståeligt vælger indfødsret i nabolandet. Han kom fra Kassøe i Hjordkær Sogn, ikke langt fra Rødekro, altså i den del af Slesvig, der i perioden 1864-1920 var underlagt Prøjsen. Beslutningen om at udvandre tog han ligesom mange andre unge sønderjyske mænd, fordi han ville undgå prøjsisk militærtjeneste.
Schleswig, den 8ten Mai 1873
Die unterzeichnete königliche Regierung bescheirdurch, dass dem
Jens Peter Nissen Martensen in Cassöe, geboren am 8. Juni 1856, auf
sein Ansuchen und behufs seiner Auswanderung nack Dänemark die
Entlassung aus der preussischen Staatsangehörigkeit ertheilt worden
ist……… Foto i privateje.
Jens Peters forældre
Jens Peters mor, Anna Dorthea, f. 1816, stammede fra Abild, lidt nord for Tønder, Hun blev i 1844 gift med Jens Petersen Meyland, som drev “Vestergaard” i Kassøe. I ægteskabet fødtes 4 børn, Peter, Mathias, Hanne og Lene. I januar 1854 døde Jens Petersen Meyland som 62- årig fra kone og 4 mindreårige børn. Enken, Anna Dorthea, kunne da have valgt fremover selv at stå for gårdens drift, indtil ældste søn kunne overtage,men i stedet indgik hun i juli 1855 nyt ægteskab med Martin Nissen Martensen fra landsbyen Uge, 15 km syd for Aabenraa.
I august samme år protokolleredes en arvedelingsakt, der omhandlede Anna Dorotheas part af boet efter sin afdøde mand og de 4 børns arvelodder. Heraf fremgik, at den ældste søn, Peter Petersen Meyland skulle arve gården, når han blev 21 år og dermed myndig.
Sættemand
I Sønderjylland var der andre arveregler end i kongeriget. Arvefæste- og selvejergårde blev som regel nedarvet til ældste søn, der måtte udbetale en affindelse, dvs. en erstatning, til sine søskende. Var han ikke myndig, blev ejendommen i almindelighed overtaget af en sættemand, dvs. moderens anden mand. Nar arvetageren opnåede myndighedsalderen, måtte sættemanden opgive ejendommen mod aftægt.
Disse retningslinjer blev fulgt ganske nøje, og det fik også betydning for, at Jens Peter Nissen Martensen som ung mand forlod Sønderjylland. Hans endnu ikke myndige storebror stod i 1855 til at arve gården, der dog i stedet blev forvaltet af netop en sættemand, der blev gift med moderen Anna Dorothea. Storebroderen skulle så arve den dag, han blev myndig.
Jens Peters barndom i Kassøe
I 1855 var der igen både mand og kone pa ’Kassøe Vestergaard”, og året efter fik sættefolkene en søn, som døbtes i Hjordkær kirke og fik navnet Jens Peter Nissen Martensen. Moderen Anna Dorthea var da 40 år, og der kom ikke mindre søskende til; Jens Peter trivedes, så vidt det vides, godt med sine 4 ældre halvsøskende med efternavnet Meyland. I 1872 blev Jens Peter konfirmeret, men inden da havde voldsomme begivenheder sat sit præg på hans hjemegn.
Her findes alle de i teksten nævnte lokaliteter. Kortforsyningen. KMS.
Ændrede eksistensvilkår efter 1864
“Jens Peter Nissen Martensens udvandring fra Sønderjylland skete i lyset af tidens: nationalitetskonflikter. Allerede i 1770’eme havde den tyske filosof og teolog Johan Gottfried von Herder formuleret, at “de enkelte folkeslag, af mennesker med samme historie, sprog, kultur og levevis, kan udfolde sig friest, hvis de får hver deres stat og selvbestemmelse over egne anliggender”
Dette kan i nutidige ører lyde som noget selvfølgeligt. Men det var det ikke!
Mellem 1815 og 1918 blev stræben efter national selvbestemmelse og demokrati hovedkræfter i Europa. I grænselandet Slesvig-Holsten med både en dansk og tysk. befolkning blev det blodig alvor. 1800-tallets to krige mellem Danmark og Prøjsen førte til, at Danmark i 1864 mistede hertugdømmerne, og at grænsen kom til at ligge ved Kongeåen. Jens Peters landsby Kassøe var overvejende dansksindet, men kom nu under prøjsisk styre. Hans familie oplevede, hvordan en hårdhændet fortyskningspolitik søgte at knægte dansk sprog og kultur.
Kravene til slesvigerne var kort og godt: at være soldat, at betale skat og at holde mund! Fra 1867 indførtes nemlig 3-årig prøjsisk militærtjeneste; for mange dansksindede var dette ubærligt. Tusinder udvandrede. Dansksindede journalister blev udvist. I 1871 blev der pålagt folkeskolen seks ugentlige timers tyskundervisning. Den prøjsiske gendarm skulle bl.a. håndhæve foreningslovens bestemmelser, overrække udvisningsordrer og skride ind overfor de rødhvide farver og overfor de siden 1865 forbudte danske sange. Heriblandt var ”Vort modersmål er dejligt” af Edvard Lembcke og ”Der er et yndigt land” af Adam Oehlenschäger.
Hvor meget Jens Peter som 8-9 årig har registreret af dette, ved vi ikke. Men som 17-årig i 1873 var han ikke i tvivl.
Ud vil jeg ud
Han valgte at optere til Danmark. Formodentlig har han fra sit hjem været bekendt med højskoletanken. For han tog som nævnt på Vinding højskole, hvorfra der foreligger et ugeskema. Dagen blev godt udnyttet. Udover det faglige udbytte kan man formode, at opholdet har resulteret i venskaber og nyttige kontakter.
Jens Peters fødegård lå på Kassøvej 46 i Kassø.
Den blev nyopført sidst i 1800-tallet. Den oprindelige
og meget smukke hoveddør blev da genanvendt. Gården
blev drevet af Meylandt – slægten 1797-1972. Derpå
blev den købt af Jytte og Gudmund Katborg, som
stadig driver den. Foto: 2017. Asperup- Roerslev Lokalarkiv.
Til landbrug og soldatertjeneste
Herefter blev Jens Peter tjenestekarl, dels i Baaring, dels i Kustrup. I april 1876 mødte han til tjeneste ved 5. bataljon i Odense. Ifølge den bevarede afregningsbog lyder hans signalement: højde 651/2 tommer, vækst stærk, hår blondt og øjne blå. Der er sidste gang afregnet i juli 1879; afregningen gjaldt ”undermundering”.
I Kustrup tjente han ifølge folketællingen i 1880 i Vejlby sogn hos den 27-årige gårdejer Thomas Jensen. Jens Peter er da 25 år.
I Baaring boede mange ‘venner af højskolen”. Asperup og Roerslev havde siden 1845 haft en af Grundtvigs: nære venner som sognepræst, og pastor Melbye havde fuldt ud forstået, hvad et højskoleophold kunne betyde for et ungt menneske. Siden 1865 havde han “sparket” adskillige unge piger og karle af sted på højskole, og han havde desuden erfaret, hvad dette betød for initiativ og virkelyst, når de vendte hjem. Jens Peter kunne fx have været karl hos en tidligere Askovelev, Niels Hansen på ‘Rosbjeggård’, eller på ‘Dyrehøjgaard’ hos Claus Pedersen, som Askov højskole besøgte i 1867.
Landbrugsuddannelse
I 1876 oprettede Holbæk Amts Landboforening en landbrugsskole, Faurbogaard i Faurbo, der ligger midt mellem Holbæk og Kalundborg. En mønster- og forsøgsgård knyttedes til skolen, der kunne rumme op til 25 elever ad gangen. Et år varede uddannelsen, som omfattede såvel praktisk som teoretisk undervisning.
Det var med et år på denne skole i bagagen, at Jens Peter søgte ind på Landbohøjskolen, som siden 1858 havde ligget på Frederiksberg. Her fik dyrlæger, landmænd og landinspektører deres uddannelse. Midt i 1880erne blev Jens Peter færdig som landbrugskandidat. I dag vil man sige agronom, men som tidligere er der tale om en person, uddannet til at rådgive, undervise og forske indenfor landbrug. Og det var undervisning, han kom i gang med.
Jens Peter Nissen Mortensen som lærer på særslev højskole ses her i 2. række fra neden yderst til højre; med pelshue 2 pladser før ses forstander Klaus Berntsen.
Foto: mellem 1885-1889. Foto: Ejby Kommunes Lokalhistoriske arkiv.
Med Klaus Berntsen i baghånden
Den knappe mundtlige overlevering om Jens Peter lader forstå, at han havde nær kontakt til Klaus Berntsen, 1844 – 1927, bondesønnen fra Eskildstrup, hvis hjem var knyttet til pastor Birkedal i det grundtvigske Ryslinge. Klaus Berntsen havde en bror, som skulle arve gården, hvorfor det blev lærergerningen, han efter et højskoleophold hos Kresten Kold, blev optaget af.
I 20 år var Berntsen friskolelærer i Højby med storsucces, og han deltog desuden i politisk arbejde på sogne-, amts- og landsplan. Han repræsenterede partiet Venstre på tinge i 50 år. Til dato er dette åremål ikke overgået af nogen!
Siden 1864 havde skyttesagen haft Berntsens interesse, og det var i den og i politisk sammenhæng, han fandt sig venner overalt på Fyn, også i Asperup og Roerslev. Med Melbye som sognepræst havde Grundtvigs tanker om kirke, skole og folkeligt fællesskab grobund her. Skal der nævnes venner til Berntsen herfra, kan eksemplet være professor Rasmus Nielsens bror, Hans Nielsen, fra Roerslev mark.
Hvonår Jens Peter mødte Klaus Berntsen vides ikke, men med tanke på Jens Peters danske “løbebane”, indtil han blev færdig på Landbohøjskolen, kunne det let have været under opholdet på Vinding Højskole i 1873.
Friskole- og højskolefolk, samt kirkefolk af grundtvigsk observans var hinandens netværk. Derfor bør det ikke undre, at Jens Peter bliver ansat som lærer på Særslev højskole, hvor forstanderen 1881 — 1889 hed Klaus Berntsen. I sine Erindringer 2. bd., udgivet 1923, skriver Berntsen bla. følgende vedrørende Særslev Højskole: ‘Medlærere, først landbrugskandidat S.P. Petersen…..og senere sønderjyden, landbrugskandidat Martensen, der nu sidder som en anset gårdmand i Blanke, blev meget afholdt, ikke blot af eleverne, men også blandt egnens folk’.
Efter sin eksamen fra Landbohøjskolen virkede Jens Peter i 3 år som lærer på Berntsens højskole i Særslev indtil 1889.
Hjælpen var på vej, men så alligevel …
På “Blanke Vestergaard” havde Petrine Marie siden broderens død i 1882 stået alene med gården. Gode venner havde hun. Der er fx bevaret et brev fra lærer Mads Mygind i Asperup friskole. Af brevet, dateret 13. december 1887, fremgår, at familien Mygind og Petrine Marie har været til foredrag med pastor Leth, Middelfart, en gammel ven af pastor Melbye.
Ifølge brevet langede foredragsholderen på mødet kraftigt ud efter pietismen, for kraftigt efter lærerens mening; men hvad der blev sagt om grundtvigianismen, faldt helt i hans smag. Desuden fremgår det, at lærerfamilien stadig tydeligt mærker savnet af Petrines bror, Peder. Ingeborg, Mads Myginds hustru, stammede fra “Blankehus’, Blankegårdsvej 32. Ægteparret har boet der i en periode og været venner med naboerne på “Vestergaard’. Brevet vidner desuden om, at folkene på “Vestergaard” har tilhørt det før omtalte grundtvigske netværk.
Uden videre må det forsigtigt antages, at samme netværk var på spil, da gårdejer Petrine Marie som 37- årig i april 1889 i Roerslev kirke indgik ægteskab med ungkarl Jens Peter Nissen Martensen af Særslev. Han var nu også 37 år og må siges i løbet af 20 år at have gjort en flot karriere som indvandrer til Danmark. Forlovere ved brylluppet var gårdejer Thomas Jensen fra Kustrup og Petrines svoger, Peder Ole Pedersen fra Harndrup. Grundlaget for at sikre gårdens fremtid syntes på plads.
Men godt og vel et år senere, i april 1890, fødte Petrine Marie en dødfødt pige. Få uger senere døde hun selv. Ganske overraskende blev jeg for nylig bekendt med følgende citat fra et brev, dateret 18. maj 1890. Afsender var Antonie som da var ‘ung pige’ på Blanke Østergaard, og som skrev til sin søster i Skovshøjrup:
I morgen skal Petrine Martensen begraves. Hun døde i Torsdags, efter at hun for 3 Uger siden fødte en lille død Pige. Der var to Doktorer, og hun måtte bedøves. Siden havde hun stadig høj feber og først Brystkatar og lille Blodforgiftning, så til sidst Lungebetændelse foruden det andet. Der har været stor Jammer med hende, og de havde en Sygeplejerske fra Odense.
En sommerdag i Roerslevgaards have, blankegårdsvej 2 i Roerslev. På bænken sidder gårdejer Søren Nielsen Jørgensen og hustru Maren Larsen, som blev gift i 1853
begge 30½ år gamle. De fik en søn, der døde som barn, og 4 døtre, som alle i 1890 ifølge folketællingen for Roerslev sogn var hjemmeboende.
Helt til højre ses Bodil Marie, f. 1857. Til venstre for faderen følger Laura Hansine, f, 1859, Jørgine Susanne, f, 1862 og Mathea Marie, f, 1866.
Helt til venstre ses tre af gårdens medhjælpere. Foto: o. 1890. Asperup Roerslev Lokalarkiv.
Lykkens lunefulde spil
Det var tragisk, men det var barske kendsgerninger En gård kan ikke undvære en driftsbestyrer, men lige så ringe er man stillet uden en bestyrer af hus og have.
“Roerslevgaard’, Blankegardsvej 2, var siden 1853 blevet drevet af ægteparret Søren Nielsen Jørgensen og hustru Maren Larsdatter. Sidstnævnte stammede fra “Blanke Østergaard”. Fire døtre var i 1890 hjemmegående her, nemlig Bodil Marie f. 1857, Laura Hansine f. 1859, Jørgine Susanne f. 1862 og Mathea Marie f. 1866.
På Vestergaards veranda ses fra venstre: Laura Hansine, Søren Martin, f. 1895,
Anna, f. 1900, Petrine, f. 1893, Magnus, 1898 og Jens Peter:
Foto: 1903. Asperup-Roerslev Lokalarkiv.
Om enkemand Jens Peter Martensen har haft Søren Nielsen Jørgensens næstældste datter som husbestyrerinde efter Petrine Maries død, ved vi ikke, men den 28. april 1892 vies Laura Hansine og Jens Peter i Roerslev kirke, og “Blanke Vestergaard” er igen “fuldt bemandet”, Et lykønskningstelegram, sendt til festen i Roerslev, havde følgende ordlyd:
Lykke og glæde
i ny og næ
på dage søgne
og festdage med
Læst på nordvestfynsk dialekt er rimet næsten i orden. Forlovere ved vielsen var brudens far og Petrine Maries svoger i Harndrup. Ved dette giftermål blev Jens Peter og efterkommere i familie med ‘det halve Vends Herred” og ‘det ganske Fyn’, idet Laura Hansi mormor, Mette Marie Hansdatter, var yngste barn af Hans Jørgensen fra Brenderup og Susanna som tilhørte “Familien i Vissenbjerg”, den ene af de fire store slægter, som Martin Skovbo fra Baaring skiver om i sine optegnelser om fynske bondeslægter.
Som anset bondemand i Blanke
Telegrammets gode ønsker gik pa mange måder i opfyldelse. I 1893 fødte Laura Hansine en pige, som døbes Petrine. Foruden forloverne ved brylluppet stod Peter Petersen Meyland fra Kassøe blandt fadderne. Han er den halvbroder, som i 1875 ifølge sættekontrakten arvede “Kassøe Vestergaard”. Hustruen Ane Marie Meyland stod hos, da næste barn, sønnen Søren Martin, i 1895 blev døbt. Endnu en søn kom til i 1898, Magnus Martensen. Moderens søster, Mathea Marie, stod hos, og hendes slægtning, Niels Hansen Larsen fra Blanke Østergaard, samt Jens Peters slægtning
Peter Martensen fra Perbøl i Sønderjylland var blandt fadderne. År 1900 kom endnu en pige til børneflokken, Anna Dorthea.
Portræt af Jens Peter Nissen Martensen. 1856-1931.
Foto: o. 1910. Asperup-Roerslev Lokalarkiv.
Portræt af Laura Hansine Martensen, f. Jørgensen, 1859-1923
Foto: o. 1910. Asperup-Roerslev Lokalarkiv
Jens Peter fik i rigt mål brug for sine teoretiske og praktiske færdigheder, såvel på sin gård som i sit sogn, hvor tillidsposter løbende skulle besættes. En tidligere ejer af ”Bryggergården” i Indslev, Niels Chr. Johansen, var i en periode landvæsenselev hos Jens Peter og har omtalt sin arbejdsgiver meget positivt som dygtig og vellidt.
I 1890 opførtes nyt stuehus i grundmur med høj frontispice med 3 fags kvist mod øst. Skifertaget er intakt den dag i dag. Udlænger nyopførtes i 1892. I laden ses tydeligt, hvordan genbrug af materialer fra den gamle gård har været en selvfølge.
Kvægbesætningen var af rød dansk race og vedligeholdtes hovedsagelig ved eget tillæg. Der opfodredes svin, og hesteholdet talte 5 heste, 2 plage, samt føl.
I værket “Danske Gårde’ læses følgende: Agermarken drives i en 8 marksdrift med helbrak, 1 foderroeafgrøde, 4 kornafgrøder og 2 græsmarker; resten henligger i vedvarende græs i indhegning sammen med mosen.
Roerslev, men også Asperup fik hurtigt øje på den dygtige mand på “Vestergaard”, og Jens Peter har i den grad arbejdet med på det fælles bedste. I mange år var han sognefoged og formand for sognerådet. Desuden var han formand for Baaring Andelsmejeri, for Roerslev menighedsråd, for Sygeplejeforeningen og for Hesteforsikringen. Endelig var han i mange år repræsentant i Nørre Aaby sparekasse.
I følge Middelfart Venstreblads nekrolog var Jens Peter moderat venstremand og i sine velmagtsdage fanatisk i politik. Han døde nytårsaftensdag i 1931 og efterlod sig to sønner og to døtre.
”Blanke Vestergaard” blev ført videre af sønnen Magnus Martensen og er som før nævnt stadig i familiens eje. Det må formodes, at barnebarnet, Laura Marie, bliver ved gården.
Familien Martensen er her på besøg hos familien på Roerslevgaard. Bagest ses Jens Peter Martensen og sønnen Magnus Martensen. Forrest ses Søren Martensens hustru Else med sønnen Jørgen, bodil Marie Jørgensen Og Jørgine Susanne Jørgensen, som er søster til Laura Hansine, og som i 1901 blev gårdejer efter deres forældre.Længst til højre ses Petrine Martensen.
Foto: 1928/1929. Asperup-Roerslev Lokalarkiv.
Kilder:
Håndbog for lokalhistorikere
Optegnelser om fynske bondeslægter af Martin Skovbo
Klaus Bernisens erindringer bd. 2.
Folketællinger og Kirkebøger
Asperup-Roerslev Lokalarkiv
Rødekro Lokalarkiv
Landsarkivet Aabenraa
Sønderjyllands Historie bd. 2, Efter 1815, udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland 2009
Sønderjylland A — Å, udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland 2011
Private dokumenter vedrørende Blanke Vestergaard Laura Marie og Jens N. Christiansen
Af Grethe Marcussen










