Kærby

Kærby er nævnt første gang omkring1400 i formen Kærby. Forledet er navneordet kær og efterleddet er gl. dansk by, som betyder ”landsby”.
I Marie Christensens erindringer er der skrevet om Kærby:
I Hans de Hoffmanns supplement til ”Dansk atlas” 1774 er der anført, ”I Kærby har der været 10 fiskehuse , nu 10 gårde”…Og for et halvt hundrede år siden vidste ældre folk i Kærby at fortælle derom. Da der nu ikke findes spor af en sø ved Kærby, lyder det underligt, at der i fordums tid skal have været ret stort fiskeri.
Sagen kan dog forklares derved, at den lavning, der er imellem byen og Brenderup sogn, og hvor igennem Paddes Aa løber, kan have stået under vand den gang. Byens navn tyder på, at den må have ligget ved så meget vand, at det kunde kendetegne stedet. Man behøver kun at tænke på ålefiskeri, som i gamle dage var meget vigtigt.
Kærby er udflyttet fra 1790 og derefter.

Klik på et billede for at få det større! eller klik på [Show slideshow] så vises alle billeder efter hinanden. Nogle af dem er der tekst på.
Teksten fremkommer hvis man holder “pilen” på billedet.

One comment on “Kærby

  1. Vil gerne sige hvor meget det betød i 1943/1944 at kunne komme som feriedreng fra nørrebro i københavn.
    Det var den bedste tid som skoledreng, at komme over til ole andersen og martha, som var husbestyrerinde
    på gården der var også 2 karle arne og vist nok en fra jylland.Jeg fik tobak med hjem til min far fra arne og min far blev meget glad for det.Da jeg skulle hjem til københavn igen efter ferien gav ole andersen mig en høne med hjem og 25 kr.jeg glemmer ham aldrig, han sad i stolen over ved vinduet, han havde sagt til mig at hvis jeg ville i biografen skulle jeg bare sige det han ville betale, men jeg tror ikke jeg nåede det da det altid var kongefilm om søndagen dengang.Bare lidt om tiden dengang en tid jeg aldrig glemmer tak Kærby.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.