Luftfoto af Båring skole få år efter indvielsen i 1963.
SB 2014 nr. 1
Af Arne Eriksen
En dejlig solrig septemberdag fejrede Båring skole sit 50-års jubilæum. Lege for børnene, de obligatoriske taler ved borgmester og skoleinspektør, optræden af meget musiske elever og stort fremmøde af forældre og gamle elever, som intenst studerede den righoldige udstilling af skolens historie, utrolig så mange billeder der tages.
Skoleinspektør Finn Guldberg Hansen holder tale.
Skolens elever optrådte
September 2013 blev skolens 50 års dag fejret.
Tilslut blev balloner sendt til vejrs
En af de mange flotte kager fra dagens kaffebord
De, der i det følgende leder efter fakta om elevtal, ombygninger etc., vil lede forgæves. Jeg vil gerne fortælle om skolekulturen på Båring skole. Den har altid været præget af ordene: et jævnt og muntert liv på jord. Dette præg satte den første skoleinspektør, Erik Nørregård, headhuntet til Båring af sin fætter, præsten Kaj Thaning, som vist havde en finger med i alt i sognet.
Førstelærer, kirkesanger og bibliotekar Erik Nørregaard diskuterer dagens
nyheder med sognepræst Kaj Thaning i 1959. Samme år som Båring Høj-
skole blev indviet
Jeg blev ansat i november 1964. Første gang jeg mødte Nørregård var til en ansættelsessamtale. Han sad i køkkenet og rensede pibe med en hønsefjer. Da tænkte jeg: ”Nej, det er for langt ude på landet”. Men jeg blev, først og fremmest fordi jeg i Nørregård fik en fremragende leder. Han formåede at dele sol og vind lige på et lille lærerværelse, 6-8 personer, spændende fra inkarnerede venstrefolk til en halvstuderet socialistrøver fra København. Vi vidste godt, hvor vi havde hverandre, og børnene vidste godt, hvad vi stemte. Engang sagde Nørregård: ”Jeg er lidt ked af, at ansættelser nu sorterer under skolenævnet. Synes selv jeg har været god til at finde folk.”
Alt foregik mere uformelt dengang. Det første halvår havde vi et og kun ét lærermøde, hvor det eneste nedskrevne er datoen for julefrokost. Fester satte vi stor pris på, også for hele skolen. Det uformelle var også i forholdet til forældre og kommune. I vintertiden mødte vi halvni, ingen skulle cykle i mørke. Hen på efteråret skete det, at forældre ringede og spurgte, om det ikke var ved at blive mørkt om morgenen? ”Jo, sagde Nørregård, det har I ret i. Vi møder fra på mandag 8.30”.
Sognepræst Kresten Drejergaard og førstelærer Erik Nørregaard
spiller i pausen til Jeanette Jørgensens konfirmationsfest i Brenderup
Forsamlingshus 1982
Men et år blev Nørregård indkaldt til samtale på kommunen. Mødetid skulle der søges om! Nørregård så på borgmesteren. ”Jamen Frederik, du har da selv været en af dem, der ringede”. Et andet medlem pustede sig op og ytrede: ”Vi føler os meget brøstholdne over, at du gør den slags uden at spørge”. ”Ja, så må I sgu købe en større brystholder!”
Det daglige arbejde var præget af, at alle tog ansvar, både for det faglige og for skolens drift. Skolen kunne godt køre, uden at lederen var til stede. Det må ikke altid have været nemt som ny skoleinspektør at komme til et sted med 10 høvdinge og ingen indianere. De løftede nu opgaven pænt.
I erindringen forekommer det mig, at tresserne og halvfjerdserne var gyldne tider også økonomisk. Vi havde ikke mange tekniske hjælpemidler, kopierede f.eks. i mange år på spritduplikator. Der var penge til nye læresystemer og ført og fremmest penge til lærertimer. Vi havde et fremragende lejrskoleprogram, hvor alle klasser hvert år var på tur. Gyser i mig ved at høre, at denne aktivitet er beskåret.
Besøger stadig skolen, mærker humøret og engagementet og kan kun bifalde skolens motto: ”Båring Skole – et godt sted at være”.
Artiklens forfatter Arne Eriksen i Berlin sammen med sin kone
Susanne Botfeldtog barnebarnet Alice
Arne Eriksen