SB 1985 nr. 1
Af Johannes Christensen og Børge Larsen
Den 30. november 1934 godkendte statsminister Th. Stauning et udkast til vedtægter for »Den frivillige Luftmeldetjeneste«. Formålsparagraffen i den gamle vedtægt blev udformet, så den i princippet stadig har gyldighed.
»Den frivillige Luftmeldetjenestes« opgave er at bidrage til at beskytte civilbefolkningen mod angreb fra luften under krigsforhold ved at besætte og betjene de luftmeldeposter og luftmeldecentraler, som de militære myndigheder måtte bestemme. På dette grundlag blev posten på Dyrehøj i Båring oprettet. Manden, der tog initiativet til postens oprettelse, var købmand Karl Rasmussen, Båring.
De første år
Da Karl Rasmussen var formand for Baaring Skytteforening, var det ret naturligt, at mange af postens medlemmer kom fra skytteforeningen. Karl Rasmussen blev en god leder af posten fra starten i 1934, og han havde en både myndig og fornøjelig måde at føre Posten på. I 1957 ønskede Karl Rasmussen at træde tilbage som leder, og i hans sted blev Børge Larsen valgt til ny postleder, og han har siden videreført posten i samme gode spor.
I årene 1934-39 havde flyvevåbenet kun langsomtgående fly, og ved øvelser blev posten betjent af fire mand, nemlig én observatør, én skriver, én løber og én telefonist. Indtelefonering skete ved opringning på »Dyrehøjgård«s private telefon. Det var meget aktive og hurtige medlemmer, der betjente posten. En ritmester, der var på inspektion ved posten, blev skubbet i grøften af en løber, der skulle aflevere en melding til telefonisten. Ritmesteren påskønnede løberens ildhu og beklagede, at han havde stået i vejen.
Ved besættelsen den 9. april 1940 blev der ikke udstedt ordre til bemanding af posterne; men en del steder tog medlemmer selv til posterne for dog ved 6-tiden at blive sendt hjem.
Den tyske hær oprettede også et luftmeldekorps, som var bemandet med soldater. De byggede et mindre tårn på en mark ved »Stadagergård«, og mandskabet var indkvarteret på det daværende hotel i Asperup.
Fly med store hastigheder
Efter krigen gik der fire år frem til 1949, hvor loven om hjemmeværnet blev vedtaget. Derefter blev den frivillige forening opløst, og de fleste medlemmer fulgte med ind i flyverhjemmeværnet, som er underlagt flyvevåbenet. I de følgende år blev posten forsynet med et 12 meter højt tårn, og der blev udleveret uniform og håndvåben til medlemmerne. På grund af flyenes store hastigheder er kommunikationen blevet forbedret, og det er pålagt personellet at afgøre, om fly i området er fjendtlige eller allierede. Luftmeldeposterne er jo et supplement til radarstationerne, som ikke kan observere fly i lav højde.
For at løse denne opgave afholder posten ca. ti undervisningsaftener om året, hvor der bliver lagt særlig vægt på at lære flykending. Flyvevåbenet holder også nogle øvelser hvert år, hvor medlemmerne skiftes til at betjene posten. Endvidere er posten udstyret til at registrere nedfaldende gas og radioaktivt nedfald.
Jubilæumsfestligheder
Den 30. november 1984 fyldte luftmeldekorpset 50 år, og det blev fejret på forskellig måde. En af postens medlemmer, Johannes Christensen, har været med i hele perioden. Han har været et trofast medlem, der har bevaret interessen for korpsets arbejde, ligesom han også har medvirket til det gode kammeratskab, der er blandt postens medlemmer.
På jubilæumsdagen var der reception for jubilarer og gæster på Odense Rådhus, og den 1. december var der reception på Københavns Rådhus for jubilarer fra hele landet. Alle luftmeldekorpsets medlemmer i det fynske område var indbudt til at fejre jubilæet ved en stor fest i Tommerup den 8. december.
Johannes Christensen og Børge Larsen.