Et hus med historie. Båring forsamlingshus startede helt anderledes, end vi kender det i dag

SB 2019 nr. 2

Af Ulla Pedersen


Folkedansere foran forsamlingshuset o. 1935

Efter krigen i 1864, hvor vi tabte til prøjserne, vendte en del soldater tilbage til vores sogn i live, men med ar på sjælen. De havde mødt deres overmænd.
Skulle der komme en krig igen, ønskede de at være bedre forberedt. Det første tiltag blev oprettelsen af skyttelauget ”De danske Våbenbrødre”, senere Baaring Skytteforening, som blev stiftet i 1868.
Skytterne øvede i Baaring skov, hvor der blev anlagt en skydebane. At kunne skyde var vigtigt men ikke nok, og der blev lagt en plan. Medlemmerne skulle have en fysisk uddannelse. Ønsket var gymnastik med øvelser i f.eks. bajonetfægtning. Desuden var målet med uddannelsen også at styrke kammeratskab, og herigennem gøre de unge mænd aktive i samfundet.

Et fælles projekt
Et fælles projekt om at få indendørs faciliteter blev sat i gang af Skytteforeningen og det bedre borgerskab i sognet. Et stormøde i Baaring Skole den 6. oktober i 1886 blev altafgørende.
Det lykkedes at indsamle de 4000 kroner, man regnede med, at byggeriet skulle koste, ved at borgere i sognet købte aktier i bygningen. Skødet på matriklen blev foræret af ejeren, Anders Jørgensens enke, Østergaard, mod et par aktier. Bestyrelsen kom til at bestå af gårdejere, lærere og sognepræsten Søren Carl Christian Lassen, der blev formand. I byggeudvalget var der gårdejere og håndværkere.
Murermester Smith og snedker Jørgen Larsen skulle stå for de praktiske opgaver med at få et øvelseshus bygget. Huset skulle yderligere stå til rådighed for ”Børnene fra Sognets offentlige og private Skoler”, og der blev indkøbt gymnastikredskaber.
Ligesom vi kender det i dag, kunne budgettet ikke holde, og et lån blev nødvendigt. Sidste afdrag blev betalt i 1903. På ganske få måneder blev huset bygget ved hjælp af lokale mænd. Et rektangulært hus, som i dag svarer omtrent til den store sal og entre. Desuden var vinduerne større og nåede længere ned til jorden. Døren ud til vejen var nærmest en port. Byggeriet gik så stærkt, at der var hul mellem mur og tag, da det skulle indvies. Da foråret kom, blev det dog gjort færdigt.

Gang i den
Ret hurtigt ville de unge piger også gå til gymnastik, og hermed blev grundlaget for dilettant skabt. ”De skrå brædder” blev sat op for enden af gymnastiksalen, så publikum kunne se skuespillerne. Et gammelt klaver gik an og blev udskiftet igen med et andet klaver flere gane gannem årene.
Allerede før 1900 vides, at rekvisitterne blev solgt, velsagtens på grund af pladsmangel i huset. Måske var der så råd til at købe nye til næste forestilling? Allerede i 1904 blev der påpeget trange forhold på grund af de mange aktiviteter.
Gymnastikforeningen blev oprettet i 1913, og en tilbygning mod nord til gymnastikredskaber m.m. blev nødvendig, og det lykkedes. Det var også her mod nord, at lokummerne stod. Dem måtte man gerne tømme over i Østergaards mødding, der lå tæt ved skellet. Nogle husker endnu lugten fra møddingen, når vinduerne i forsamlingshuset stod åbne mod øst. I 1911 blev det vedtaget at bygge en lille sal til mod vest. Den blev udlejet til møder, bl.a. til Asperup-Roerslev sogneråd og til Baaring Andelsmejeri. I 1926 lånte kirken den store sal til gudstjenester, mens kirken var under renovering.
Den store ændring i forsamlingshuset fandt sted 1928-1929, da der blev lavet 1. sal med køkken og restaurant. Der blev sat en skillevæg op i en vestlige del af restauranten til omklædning for kvinder.
I stueetagen indrettedes wc for kvinder og for mændenes vedkommende wc i redskabsrummet. Desuden blev der indrettet garderobe til venstre for indgangen og opsat ribber i store sal mod nord og i hvert hjørne. Huset blev herefter brugt af mange forskellige mennesker og til meget forskelligt, bl.a. gymnastik, foredrag og skole, til afholds-, husmands- og skytteforening, til sygekassens møder og til ældre kvindegymnastik.
Landevejen sænkes i 1936 af Amtet ud for forsamlingshuset, der modtog er erstatning på 550 kr. Der blev nu opsat en mur og rækværk, samt trappe ned til Middelfartvej. Trappen er siden sløjfet på grund af voldsom trafik igennem Baaring.
Den 15. december samme år blev 50 års jubilæet fejret med suppe, kød og æblekage for interessenterne. Den faste scene mod nord blev bygget med kælder under i 1939. Samme år indrettedes toiletter i kælderen for både herrer og damer, og sognerådet flyttede til den ny udbygning mod øst. ” Lille sal” mod vest ændredes til bibliotek, med snedker Julius Jespersen som bibliotekar i samtlige år indtil 1963, hvor det blev flyttet til den ny Baaring skole.
Hvad ikke mange ved er, at huset blev lejet ud til Københavns kommune-forening som feriekoloni fra 1915 og indtil 1940. Sidst i 1930’erne var der et år en større debat om denne udlejning, men det endte med, at københavnerbørnene måtte komme.
Under 2. verdenskrig tiltvang tyskerne sig adgang til forsamlingshuset i en periode, og desværre blev det afleveret tilbage i en ynkelig forfatning.

Personalet i forsamlingshuset o. 1955. Værtsparret Kurt & Valborg Johansen, kogekone Nina
Just Andreasen, Ellen Madsen, Irna Sørensen og Ruth Jørgensen

Der har været tilknyttet vært fra 1886 til 2011. Den første var drejer Rasmus Hansen fra Byvejen. Han sørgede for udlejning og evt. forplejning. Da køkken og restaurant kom i gang, er det især Valborg og hendes mand, Kurt Johansen, som huskes for god forplejning og godt værtsskab. De ophørte hermed i 1964 efter 30 år. Det blev en vanskelig opgave at finde en egnet efterfølger. I 1952 blev køkkenet flyttet ned i det tidligere sognerådslokale mod øst, og i 1958 lykkedes det at få et moderne gasanlæg at lave mad på.
Hvis væggene kunne tale, kunne de fortælle om dilettant, amatørteater, revy, folkedans og danseskole, håndarbejds- og husholdningskurser, foredrag, badminton, politiske møder, luftmeldetjenesten og hjemmeværn, kunstudstilling, l`homre, Sognesamvirkets årsfester og meget andet, som huset har lagt lokaler til.
Hver gang der skulle renoveres, var det nødvendigt at spørge kommunalbestyrelsen om penge, for indtægterne var ikke tilstrækkelige.
Fra 1985 blev forsamlingshuset en selvejende institution, og fra 1990 til 1999 skulle der sidde 2 fra Nr. Aaby kommune med i bestyrelsen, hvorefter det blev besluttet at støtte med et fast årligt beløb.
Støtteforeningen blev oprettet med det gode formål at skaffe midler til vedligeholdelsen.
I dag er det ligesom tidligere således, at huset bliver brugt meget. Indtægten kommer fra støtteforeningens arrangementer, f.eks. loppemarked, fællesspisninger, juletræs- og fastelavnsfester, desuden koraftener, motionscafe m.m.
En fin udlejning til private giver en god indtægt, men samlet set er det nødvendigt at søge fonde og puljer til renoveringer, også selv om Middelfart Kommune giver et årligt tilskud. Uden dette vil det ikke være muligt at få økonomien til at løbe rundt. Fremtiden kender man ikke, men der er altid højt til loftet i Baaring forsamlingshus.
Der er mange traditioner forbundet med et forsamlingshus, gode minder og fællesskab.

Ulla Pedersen

Fakta
1886: Forsamlingshuset indvies d.15. december.
1909: Der indlægges elektricitet i hele huset.
1911: Tilbygning mod vest opføres.
1928/29: Den store ændring af huset gennemføres.
1939: Den faste scene mod nord blev bygget.
Desuden opføres ny tilbygning mod øst.
1989: Huset får nyt tag.
1991: Støtteforeningen oprettes.