Hvem var RANKE?

SB 1982 nr. 1

Kaj E. Sørensen

Efter folkesagnene var Ranke en gammel bygdevætte, af kæmpernes slægt, som gennem tiderne ændrede sig for at ende som en del af vrøvleremser for børn

I Båring ligger Rankegaard, og i Blanke et hus som hedder Rankehøj. Begge har navn efter kæmpen Ranke. Men hvem var denne Ranke, og hvad ved vi om ham? – Vi ved egentlig ikke meget andet, end at han er en sagnfigur, som gennem årtusinder har spøgt i folkefantasien, men han er dog ganske interessant alligevel.

Hvad de historiske kilder siger om Ranke
Der har været skrevet en del i nyere tid om Ranke, men går vi tilbage i de skriftlige kilder, møder vi ham første gang i en præsteindberetning fra 1623, hvori det fortælles at

Imellem Båring og stranden er en høj, kaldes Rankelshøj, hvorpå nu sættes bål I krigstider, men tilforn have indbyggerne her ofret til afguderne for deres børn. En kæmpe Ranke skal være begravet her.

Vi møder ham igen i Danske Atlas, der er udgivet 1763-81, og hvor man kan læse følgende:

»I Sognet (Roerslev) paa en Høy er et stor Kiæmpe-Begravelse med to andre, hvor den Kiæmpe Ranke efter Tradition skal være begravet; deraf meenes at være kommen den Viise: Ride, ride, ranke fra Borring til Blanke.«

Endelig træffer vi Ranke i Evald Tang Kristensens Danske Sagn, der blev udgivet i 1895. Her er han en gevaldig kæmpe, idet man læser:

»Imellem Ejby og Gjelsted kirke ligger en stor sten med aftrykket af fem fingre. Kjæmpen Ranke kastede den efter Gjelsted kirke, men kunde ikke kyle den så langt, og den faldt da omtrent midtvejs. Denne Ranke skal være den samme, som der synges om i verset i »Riberhuses indtagelse«: . . . Ridder Rank . . . fru Bengjærd blank. Byen Blanke i Rorslev sogn skal have navn efter ham, og han ligger begravet I en høj i Blanke.«

Ifølge præsteindberetninger af 1755 skal den nævnte sten være så stor, at der kan sidde ti personer omkring den.

Rankelshøj er altså først angivet at skulle ligge imellem Båring og stranden, senere i Blanke, og Hans Kjær oplyser i Turistforeningens Årbog fra 1929, at den er sløjfet omkring år 1800.

Hvad den store sten med fingeraftrykkene angår kan ingen finde den i dag, så alt hvad der findes om Ranke i vore dage, er altså kun de sparsomme rester af sagnene om den gamle kæmpe.

Hvad skal man mene om Ranke
– Enhver kan så selv filosofere videre over, om denne gevaldige kæmpe red mellem Båring og Blanke, i mørke og stormfulde nætter, og om han har været en af de rigtige hedenske sagnkæmper, der ikke kunne tåle synet af en kirke, og derfor i raseri har kylet en enorm sten efter Gelsted kirke, uden dog at have haft kræfter til at kaste den langt nok, for Gelsted kirke står der jo heldigvis endnu.

Thorkild Gravlund er vel nok den forfatter,
der har skrevet mest om Ranke

Thorkild Gravlund om Ranke
Noget af det mest interessante, der er skrevet om Ranke, er af en af Danmarks bedste historiske forfattere, Thorkild Gravlund, der har beskæftiget sig meget med ham i sin bog »Kongerejsen« (1924) . Han mener, at den gamle kæmpe er en af vore ældste sagnfigurer og stammer fra før Odins tid, og han fortsætter:

Endnu før bygden blev opdyrket, og høvdingen blev ridende, kom der en vandrende mand ud til de ensomme hytter og viede landet til bygd. Han bankede på og kvad:

Luk op for Ridder Ranke
med de lange skanke
og den forgyldte fod.

Og hyttens ejer, gav den fremmede husly for natten. Men om morgenen, når Ridder Ranke drog til nye steder, udtalte han de indviede ord, at gæstfrihed altid skulle findes her på stedet. – Siden er Ridder Ranke blevet ridende, og der tales aldrig mere om den gyldne fod.

»Ride ride Ranke fra Baaring til Blanke,
fra Bogens til Bro – – -«

eller

Ride ride Ranke
til Møllerens Hus,
der var ingen hjemme
uden Rotter og Mus.

Det synges for børn over hele Danmark. Nu er Ranke altid ridende, men stadigt holdes mindet om, at hvor han kommer er ingen hjemme – uden rotter og mus. Han er ødemarksguden fra fjerne tider, hvor et folkefællig skabtes.

På fars knæ remser danske børn deres årtusinders bygdesaga fra den første høvdings gæsteri i ødemarken. Men nu er Ridder Ranke ikke mere en person, han er udslettet med ødet. Tilbage bliver vrøvleremserne, hvor vi rider på den store blanke hest til et øde sted, som f.eks.:

. . .Ride ride ranke
fra Bogense til Blanke.
Der var ingen hjemme
uden en gammel kælling
hun stod i skorstenen og rørte melgrød.
Jeg tog en stikke
og ville grøden slikke,
hun tog en brand
og slog mig på min højre hånd.

Disse vrøvleremser er såre mange. De fører alle til et øde sted, hvor mænd ikke er, men dyr og kvinder. Den fremmede kæmper med kvinden, hun slår ham med ild, eller han sætter hendes hus i brand.

Ranke-navnet vil leve længe endnu
Thorkild Gravlund har sikkert ret i at Ranke-sagnet er umådeligt gammelt, men hvor gammelt er umuligt at afgøre med sikkerhed. Sagnet om den store sten kunne tyde på, at det ikke er ældre end Gelsted kirke, (men måske en ældre kirke end den nuværende)‚ mens det med kæmpebegravelsen i Rankeshøj må være ikke så lidt ældre. Meget taler således for, at Ranke er en af vore ældste sagnfigurer, og at det er ham, der har lagt navn til dette at »ride ranke«, som f.eks. H.C. Andersen skriver om i sin børnesang fra 1832: »Lille Viggo, vil du ride ranke . . . «

Måske siger Ranke ikke vor tids mennesker ret meget, men Ranke-navnet vil dog uden tvivl leve længe endnu, ikke blot i børnesange og vrøvleremser, men også for historisk interesserede mennesker.

Kaj E. Sørensen

Til toppen