SB 2008 Nr. 4
Af Grethe Marcussen
Det forhold, at man har svært ved at få øje på det særlige og værdifulde i det samfund, man er omgivet af til daglig, kaldes hjemmeblindhed. Det er et fænomen, man bør bekæmpe, såvel som dets modsætning, altså det forhold, at man kun kan se sin hjemegns fortræffeligheder.
Wilhelm Smith 1865
Det følgende skal handle om at få øje for de huse, som murermester Wilhelm Smith, 1842 – 1926, efterlod sig i Asperup og Roerslev sogne. Han virkede som selvstændig murermester fra 1866 – 1918, bosat først på Asperup mark, i dag Langgyden nr. 29, og senere på Indslev mark, i dag Store Landevej nr. 2.
Ejendommen på Store Landevej 2, frihåndstegning fra 1921 af sønnen, arkitekt Albert Smith. Fra 1881 var dette sted familien Smiths hjem. Ved overtagelsen var ejendommen gammel og i bindingsværk, men fra midt i 1880erne havde Wilhelm Smith fået nybygget det hele. Efter Wilhelm Smiths død juleaftensdag i 1926 og Karen Dortheas død den 13. september 1927 var datteren Asta og hendes mand Niels Ahrentoft ejere indtil 1956. Siden 2006 har Kaj Christoffersen haft ejendommen.
Bygninger med stil
Vor hjemegns Smith-huse er altså op mod 140 år gamle; men de er stadig i brug og stadig noget særligt for øjet.
Kundekredsen begrænsede sig ikke til Asperup og Roerslev sogne. Han var efterspurgt hele Vends herred rundt og byggede huse til mange forskellige formål. Mest iøjnefaldende var og er hans gårdstuehuse, oftest opført i gule mursten. De har lyst vældig op dengang, men gør det faktisk stadig, til trods for at den gule farve nu har antaget en grålig tone! Lyse op gør også hans huse i røde mursten, se fx Kørup-gården, Kærbyholmvej 14, lige ved sognegrænsen, eller Baaring Forsamlingshus, Middelfartvej nr. 97.
Når husene stadig er bemærkelsesværdige, skyldes det, at WS havde et usædvanlig sikkert øje for linier, proportioner og stil! Det fortælles, at han havde den evne på en kløvermark altid at kunne blive ved at plukke firkløvere, den ene efter den anden, egentlig uden at lede efter dem. Det skyldtes et vældig skarpt syn, der hurtigt kunne finde, skelne og huske linierne i alting, der blev set på! Hans evner for bygningstegning var store.
”Hvem der ved at færdes rundt i Herredet har lagt Mærke til Bygningerne, vil have set en Del Stuehuse med gule Mursten, Trempel, Kvist og en noget flad Tagkonstruktion med Skifer. Det er den typiske ”Smith’ske Byggestil”. Egnen er derved i nogen Grad ved ham bleven særpræget, og de solide, anselige og efter sin Tid kønne Bygninger vil til sene Tider bevare hans Navn i Sognene heromkring”. Sådan stod der at læse i ”Middelfart Venstreblad” i 1919 i anledning af Karen Dorthea og Wilhelm Smiths guldbryllup.
I forlængelse af den udtalelse kan man med fordel kigge på Asperup præstegårds stuehus. Her finder øjet hvile i de linier, han har tegnet, de proportioner, der blev tale om, og i stilen, der fremhæves ved de murdekorationer, han anvendte.
Baaring Forsamlingshus, Middelfartvej 97, foto 1888 af Peter Fangel, Middelfart. Huset blev opført 1886 på initiativ af 100 gæve mænd på en grund, skænket af Mette Kirstine Jørgensen, Baaring Østergaard, hvoraf en gavl ses til højre i billedet. To måneder medgik til byggeriet, som blev udført af murer Smith, Indslev mark, og snedker Jørgen Jensen Larsen fra Baaring mark. Bemærk bygningens strenge symmetri, høje trempel og det noget flade tag af skifer, en rank og ren bygning. Senere er tilføjet lille sal, køkken og scene.
I baggrunden skimtes Baaring Lykkegaards på dette tidspunkt 6 år gamle bygninger, alle opført af samme murermester.
En murermesters valg
Lad os engang se på de muligheder for udsmykning af facademuren, som WS benyttede sig af, og som han kunne variere, fx efter størrelsen af den bygning, han havde for sig.
”Forbandt” kaldes det system, efter hvilket mursten anbringes i de enkelte skifter. Den lange side på murstenen hedder løberen, den korte binderen. Wilhelm Smith brugte det såkaldte krydsforbandt. I skifterne er der skiftevis udelukkende bindere eller løbere. Løberne er anbragt således, at de skifte for skifte står forskudt for hinanden, krydser hinanden! Deraf navnet – krydsforbandt. Det valgte forbandt, for der er adskillige ”forbandter”, er en del af murdekorationen, ligesom valget af ”pynt på gesimsen” er det.
Gesimsen er ydermurens afslutning foroven med fremstående, vandrette bånd, der dels skal beskytte muren mod vejrliget netop ved overgangen til taget, dels tjene dekorative formål. Hos Smith finder vi gesimsen fx ”aftrappet”, med ”tandsnit” eller med ”savsnit”. Brug af formsten kan ligeledes være med til at karakterisereen murers arbejde. De kom på markedet netop i 1860erne, og Smith benytter dem meget, bl.a. ved de altid smukke afslutninger over vinduer og døre.Til stuehuse vælges skifertag og til udlænger i begyndelsen strå, senere tagpap eller cementsten. Skorstenspibens udformning er af betydning for stilen, Smiths er høj og slank, smykket med gesims og bånd. Den kan ”løfte” en bygning. Rages den ned, eller bliver den genopbygget i en lille, bred udgave, lider stilen derunder.
Vædelegaard, Blankegaardsvej 4 i Roerslev. Maleri fra 1876. Bygherre var Hans Vædele, bygmester formodentlig Wilhelm Smith. Stuehuset er fra 1872, opført i gule sten med skifertag og med frontespice til såvel gård- som haveside. I havesiden opførtes senere en høj trefags kvist. Laden, overfor stuehuset, og sidelængerne blev opført i grundmur med stråtag.
Såvel til gårdside som til haveside har bygmesteren muret de kendte buer over de tre midterste vinduer. Bemærk i øvrigt den strenge symmetri og gavlens vinduer, 2 foroven og 3 forneden.
Siden 2007 ejes stuehus med 2 udlænger samt have af Alice og Knud Fauerby, som har delt med datter og svigersøn, Ditte og Edward Laundns.
Jorden samt produktionsbygningerne tilhører Søren Bonde.
Hvem byggede hvad?
Bygherrer, bygmestre og svende… ja, alle hugger gode idéer fra hinanden. Det gør det ofte svært at identificere bygmesteren til et givet hus, for en sådan står ikke anført i brandforsikringen eller i andre fornuftige papirer. Men der kan foreligge dokumentation i form af overslag fra bygmesteren eller fra notater i regnskabsbøger, og der kan forekomme sikre overleveringer i form af levnedsbeskrivelser. Hvis ikke, må man, som i andre sammenhænge, drage paralleller og udøve skøn, hvis man da ikke er så heldig at få oplysningen direkte fra sønnen Albert Smiths erindringshæfte, ”Wilhelm Smith og hustru 1867 – 1927”, udgivet i San Francisco i Californien.
I Hønnerup på Agerstien 52, ligger Hønnerup Bækgård. Den har rigtig mange Smith’ske stiltræk, men tag ikke fejl, som undertegnede gjorde. Der foreligger et fornemt byggeregnskab. Mureren hed Th. Thomsen, havde stået i lære hos faderen L. Thomsen, Kingstrup, og etablerede sig 1890 i Gelsted. I øvrigt var stuehuset bygget allerede i 1845, men ombygget 1906 af Th. Thomsen. Hm!
Sådan kan det gå, for Wilhelm Smith var naturligvis ikke ene om budet. Rasmus Dreyer fra Asperup stod i lære hos Smith, arbejdede en tid for ham og lavede siden hen egen forretning o. 1890. Chr. Nielsen i Nr. Aaby kommer ligeledes til o. 1890, og det samme gælder Fr. Hansen, Ejby, og Ole Petersen og Brendholt, begge i Bubbel. Carl Jørgensen, der får egen forretning i Kauslunde o. 1902, havde ligeledes lært hos Smith. Det samme gælder Lars Nielsen, Åhøjrup, der stod i lære 1892 – 1896.
Smith-huse her
Foruden de allerede nævnte er det værd at kigge efter Lundhøjgård, Middelfartvej 84, Baaring Lykkegård, Lykkegårdsvej 2, Baaring Møllegård, Dybdalsvej 4, Risumgård, Middelfartvej 104, huset på Hovedvejen 255, Baaring Damgård, Hedegårdsvej 2, Bakkegården, Middelfartvej 71, Asperup Enggård, Hedegårdsvej 4, Kalundgård, Middelfartvej 77, Aldersro, Middelfartvej 112 og Vædelegård, Blankegårdsvej 4.
Hvis man kører rundt i Vends herred, vil man kunne konstatere, at der i hvert fald er 3 større grupper af Smith-huse, nemlig typen med 3 buer over de midterste vinduer som på Vædelegård, typen med høj trempel og meget fladt tag som på Asperup præstegård, samt typen uden de foranstående specielle kendetegn, men med en ikke mindre flot gesims, som Lundhøjgård.
Uden at forfalde hverken til hjemmeblindhed eller det modsatte kan det fastslåes, at det er en fornøjelse at få kig på noget specielt for vores hjemegn, eksempelvis Smith-bygninger, der både har vist sig slidstærke i håndgribelig forstand og med hensyn til stil.
Værd at vide om Wilhelm Smith
1841 nedsatte ægteparret, Ane Christensdatter f. 1820 i Middelfart og murermester Johan Smith f. 1813 i Stenderup, sig i Baaring.
1842 fik de en søn, der døbtes Wilhelm Frederik Madsen Smith.
WS gik i skole i Baaring, kom som 10-årig ud at tjene og efter konfirmationen i lære hos sin far, den første bygmester for grundmurede huse her og respekteret som sådan.
Var 1865 udlært murersvend og lå soldat som garder i København, tog i sin fritid her timer i bygningstegning hos en arkitekt.
1866/67 arbejdede WS som selvstændig murermester med restaurering af Blankegård og mødte her Karen Dorthea Bertelsen, f. 1844 i Gamborg. De giftede sig i 1869 og flyttede i eget hus i Langgyden.
Karen Dorthea og WS fik 5 børn, 4 piger og 1 søn. Sidstnævnte gik i faderens fodspor og slog sig ned i San Francisco med eget arkitektfirma.
WS blev hurtigt den mest efterspurgte murermester på egnen her, kendt som bundsolid, energisk og prisbillig, samt for anvendelse af fremragende materialer.
WS mistede hele sin opsparing, da Discontobanken i Odense i 1870erne gik fallit; men han overvandt krisen, bl.a. med hjælp fra sognefogeden på Indslev Damgård, Hans Hansen, der hjalp ham med købet af hus ved hovedvejen på Indslev Mark.
Sognefogden forhindrede, at WS med sin familie udvandrede til USA, kraftigt opfordret af derboende slægtninge.
”Listen over hans bygninger i Vestfyns forskellige egne ser sådan ud: 52 større stuehuse, 58 huse til beboelse, deriblandt 11 i Middelfart, 112 større og mindre lader, 6 mejerier, 5 teglværker, 2 dampbagerier, 3 præstegårde, bl.a. Asperup, 2 kroer, Skovshøjrup og Indslev, 11 dampskorstene og dertil tækket 16 stuehuse, samt naturligvis udført en mængde mindre arbejder”.
Grethe Marcussen